Oversigt

Seneste nyt

Hovedstadsområdet bliver hårdt ramt

- Det rammer hele hovedstadsområdet, siger DMIs meteorolog Lars Henriksen her til aften til TV 2 Kosmopol, mens han peger på en ildvarslende plamage på vejrkortet. 

- Der er stor risiko for, at vi får 50 - 80 millimeter regn på et døgns tid, og det er rigtig meget, understreger han. Og tilføjer:

- Derudover vil der komme lokale skybrud, der lokalt vil sætte mange kloaker under pres. 

Lars Henriksen forklarer, at vi skal tilbage til 2016, hvor nogle områder i Danmark fik 100 millimeter regn.

- Kigger vi historisk på det og går endnu længere tilbage, så havde vi en situation i 1931 ved Marsdal på Ærø, som på ét døgn fik 169 mm regn. Så det er altså sket før, siger meteorologen til TV 2 Kosmopol.

-  Vi kommer til at se et pres på vores kloaksystem, siger Thomas Jensen, områdechef hos Hofor.
- Vi kommer til at se et pres på vores kloaksystem, siger Thomas Jensen, områdechef hos Hofor.
Foto: Roni Jafar / TV 2 Kosmopol

Normalt falder der 65 ,8 mm regn i hele juli, men tallene kan komme op på 50-80 mm frem til i morgen aften.

Derfor er forsyningsselskabet Hofor i beredskab i København.

-  Vi kommer til at se et pres på vores kloaksystem. Man kan faktisk godt risikere, at vi får vand i gaderne. Og vi kan også have nogle kloakdæk, som hopper af. Så det skal folk jo selvfølgelig være opmærksomme på, siger Thomas Jensen, som er områdechef for Spildevand hos Hofor.