Hovedstadsområdet sakker bagud, når det kommer til udbygningen af grøn energi
Sidste år blev der udbygget vedvarende energikilder med en samlet kapacitet på 550 megawatt på landjorden i Danmark. Hovedstadsområdets bidrag er til at overse.
Rettelse 23. marts klokken 17.35:
Artiklen er opdateret og rettet, efter at det er kommet frem, at opgørelsen fra Green Power Denmark indeholder fejl på kommuneniveau. Det fremgik tidligere, at opgørelsen viste, at fire kommuner i hovedstadsområdet ikke producerer strøm fra landvind og solceller. En oversigtstabel med energiproduktion på kommuneniveau er fjernet.
2022 blev heller ikke året, hvor hovedstadsområdet for alvor lagde areal til den grønne omstilling i form af solcelleanlæg og landvindmøller.
Sidste år blev der udbygget vedvarende energikilder i form af solcelleparker og landvindmøller for 550 megawatt på landsplan – men få af disse megawatt blev opført i hovedstadsområdet.
Det viser en opgørelse fra Green Power Denmark, der er energisektorens interesseorganisation.
Andelen fra hovedstaden svarer ifølge organisationen til 1,7 procent af den samlede udbygning af vedvarende energianlæg på landjorden sidste år.
Ser man flere år tilbage, fortsætter samme trend.
De seneste fem år har hovedstadsområdets 34 kommuner ifølge Green Power Denmark bidraget med sol- og vindenergi svarende til 25 megawatt, hvilket udgør 1,7 procent af den 1.450 megawatt store udbygning, Danmark har oprustet med i samme periode.
Alt i alt rummer Danmarks landareal nu sol- og vindanlæg med en samlet kapacitet på 5.781 megawatt, har Green Power Denmark regnet sig frem til. Hovedstadsområdets kapacitet er ifølge organisationen 124 megawatt fra landvindmøller og solceller – en andel på lige over to procent.
Arealmæssigt udgør hovedstadsområdet 7,1 procent af Danmarks samlede areal.
- Jeg vil ikke gøre mig til dommer over, hvad en kommune skal gøre. Men man kan konstatere, at flere jyske kommuner har en anden tilgang end i hovedstadsområdet. Og det er ikke fordi, man ikke har pladsen i hovedstadsområdet. Men man har bare valgt at prioritere anderledes, siger Thomas Aarestrup Jepsen, der er direktør for vedvarende energiproduktion i Green Power Denmark.
Green Power Denmark, der opstod sidste år som en fusion mellem Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft, udregner i sin opgørelse bidraget fra solceller som landvindsækvivalenter. Det gøres med argumentet, at landvindmøller har flere fuldlasttimer årligt i forhold til solceller.
Pladsmangel ikke en undskyldning
Meget peger i retning af, at tendensen med hovedstadsnøl i forhold til at lægge areal til sol- og vind vil fortsætte.
Tidligere på året kunne TV 2 Kosmopol fortælle, at kun fire ud af områdets 34 kommuner er vendt tilbage på en statslig forespørgsel med mulige arealer til fremtidige landvindmøller og solcelleparker.
I den politiske aftale ”Danmark kan mere II” fra 2022 lægges der op til en firedobling af den samlede produktion fra solenergi og landvind frem mod 2030.
Der står i aftalen, at det "kræver, at en meget omfattende arealplanlægning falder på plads i de kommende år”, og at der lægges vægt på, at der ”screenes for placeringer til energiparker i hele landet, herunder også i hovedstadsområdet.”
Men her er det altså kun fire kommuner – Halsnæs, Hillerød, Helsingør og Hvidovre – der er vendt tilbage med mulige arealer.
Det er ikke godt nok, mener Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning og vedvarende energi på Aalborg Universitet.
- Jeg synes, det er et meget svagt signal fra hovedstadsområdet, at man ikke er i stand til at finde flere muligheder, har han tidligere sagt til TV 2 Kosmopol.
- Hovedstadsområdet bliver nævnt så specifikt, fordi de muligheder, der er her, ikke bliver brugt tilstrækkeligt. Ligesom alle andre dele af landet, så skal hovedstadsområdet bidrage med det, man kan.
Den udtalelse tilslutter Thomas Aarestrup Jepsen fra Green Power Denmark sig.
- Hvis man tager hovedstadsområdet bredt som region, så har man masser af arealer både i Nordsjælland og rundt omkring i København. Der er masser af muligheder for at opstille enten vindmøller eller solceller. Det handler bare om at tænke kreativt, siger han.
Samme melding kommer fra Rådet for Grøn Omstilling, der er en miljøorganisation, der arbejder for grøn omstilling af samfundet.
- Det passer simpelthen ikke. Det handler bare om, at vi skal tænke meget mere kreativt. Det kunne være skønt med en kærlig kappestrid mellem københavnere og jyder for at sætte skub i udviklingen, har direktør Bjarke Møller tidligere sagt til TV 2 Kosmopol.
Hvem har plads til den grønne omstilling?
En statslig screening for mulige placeringer af fremtidige solcelle- og landvindmølleanlæg kastede følgende tilbagemeldinger af sig fra kommunerne i hovedstadsområdet:
Halsnæs Kommune har indmeldt to arealer på henholdsvis cirka 500 hektar og cirka 300 hektar omkring Torup og Store Havelse. Halsnæs Kommune forventer ikke, at begge arealer tages i brug. Det er uvist, om arealerne er tiltænkt til solcellepark eller landvindmøller.
Hillerød Kommune har indmeldt det samlede anlæg for to solcelleparker og et Power-to-X-anlæg, som kommunen i forvejen arbejder med.
Helsingør Kommune har indmeldt et areal i Skibstrup, hvor der allerede er vedtaget en solcellepark.
Hvidovre kommune har blandt andet indmeldt overdækning af to motorvejsstrækninger med solceller, der samtidig skal fungere som støjskærme.
Herudover har to kommuner opfordret staten til at kigge på transportkorridoren (Ring 5). Det er en statslig arealreservation til fremtidig infrastruktur, hvor den kommunale planlægningsret er stærkt begrænset.
Her er tale om Helsingør Kommune og Fredensborg Kommune. Ishøj Kommune har på anden vis også peget på muligheden for at udnytte transportkorridoren til vedvarende energianlæg.
Green Power Denmarks kortlægning viser, at fem kommuner sidste år lagde areal til over halvdelen af landets udbygning af vedvarende energi i form af sol- og vindenergi.
Nok udgøres top fire af jyske kommuner, men Faxe – der ligger på kanten af hovedstadsområdet og grænser op til Køge og Stevns kommuner – er også at finde blandt højdespringerne. Vordingborg på Sydsjælland er også blandt de kommuner, der har udbygget med mest sol- og vindenergi det seneste år.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Generelt huser hovedstadsområdet kun en lille produktion af grøn strøm fra solenergi og landvind sammenlignet med resten af landet.
Ifølge Danmarks Statistik har 19 ud af landets 98 kommuner for eksempel ingen landvindmøller med en kapacitet på mere end 25 kW. Alle disse 19 kommuner ligger i hovedstadsområdet.
Samtidig udgør hovedstadsområdet cirka to-tredjedele af kommunerne, der producerer mindst solenergi, viser data fra Bolig- og Planstyrelsen. Green Power Denmarks opgørelse viser også, at der ikke er opsat solcelleanlæg i hovedstadsområdet de seneste fem år.
- Hovedstadsområdet er helt generelt bagefter i forhold til at producere vedvarende energi. Det er altid i Jylland, på Lolland-Falster eller et sted ude på Sjælland, at man bygger landvindmøller og solcelleparker. Jeg tror, at hovedstadsområdet skal tænke over, hvad man kan bidrage med, har professor Brian Vad Mathiesen tidligere udtalt.
Et nyt og meget stort kan dog være på vej. Et næsten 18 kvadratkilometer stort område i transportkorridoren i kommunerne Greve, Roskilde, Solrød og Køge er i spil.
Skulle dette blive realiseret, vil solcelleparken med længder blive Danmarks største.