Hussalget er nu over niveauet i tiden før corona
Men dykker man ned i tallene for de forskellige boligtyper, viser det sig også, at der er forskel på specielt villaer og lejligheder.
For hvor antallet af hushandler ligger næsten 10 procent over majgennemsnittet i perioden fra 2015 til 2019, ligger ejerlejlighederne 16 procent under.
Når lejlighederne har det svært, skyldes det fortsat de nye boligskatter, der har gjort det dyrere at bo i ejerlejlighed. Og så har Kasper Fredløv Sonberg, der er boligøkonom hos Boligsiden, også et andet bud på den lave aktivitet.
- En del af forklaringen er, at udbuddet af lejligheder også er forholdsvis lavt. En forudsætning for, at lejlighedssalget stiger, er jo også, at der er tilstrækkeligt med lejligheder til salg for køberne at vælge imellem, siger han.
Hos Nykredit hæfter boligøkonom Mira Lie Nielsen sig ved, at der er kommet gang i hussalget i Nordsjælland og Københavns omegn, hvor de højere boligskatter ellers også har lagt en dæmper på handlerne i årets første måneder.