I dag kan anlæggelsen af Lynetteholm blive stoppet
Er Østersølandene blevet hørt godt nok i forbindelse med vedtagelsen af Lynetteholm? Det spørgsmål skal landsretten i morgen tage stilling til. Er svaret nej, kan anlæggelsen af Lynetteholm blive sat på en årelang pause.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Danmarkshistorien største anlægsprojekt kan i dag kl. 10 blive sat på en ufrivillig årelang pause, når Østre Landsret kommer med sin kendelse i den første af to retssager mellem Klimabevægelsen og Staten.
Det sker, når landsretten skal afgøre et søgsmål fra Klimabevægelsen, der har lagt sag an mod staten.
- Det er grundlæggende livet i Østersøen, vi taler om, så det er en utrolig vigtig sag, siger Frederik Roland Sandby, der er sekretariatsleder i Klimabevægelsen.
Hverken Transportministeriet, der lovgivningsmæssigt er ansvarlig for Lynetteholm, eller By & Havn, der står for anlæggelsen af Lynetteholm, ønsker at udtale sig om sagen før retssagen er afgjort.
Men udenfor citat fortæller de begge, at det vil få uoverskuelige konsekvenser af både praktisk og økonomisk karakter, hvis halvøen bliver sat på pause.
Blandt andet frygter de, at mange byggerier i hele hovedstadsområdet vil gå i stå, fordi bygherrerne vil få svært ved at komme af med det overskudsjord, der opstår i næsten alle byggerier, hvis det ikke kan køres til Lynetteholm.
Omdrejningspunktet i retssagen der skal afgøres fredag går på, hvorvidt Danmark har overholdt Espoo-konventionen fra 1991, der pålægger stater at inddrage og høre nabolande, når der laves anlægsprojekter, der påvirker miljøet i andre lande.
Klimabevægelsens retskrav
Klimabevægelsen har sagsøgt Transportministeriet og By & Havn med følgende påstande:
1) Transportministeriet skal anerkende, at lov nr. 1157 af 11. juni 2021 om anlæg af Lynetteholm er ugyldig, subsidiært at §1, stk. 1 og stk. 2, i nævnte lov er ugyldige.
2) Transportministeriet og Udviklingsselskabet By & Havn I/S skal anerkende, at det er uberettiget at lade de anlægsarbejder, der er omfattet af lov nr. 1157 af 11. juni 2021 om anlæg af Lynetteholm, bringe til udførelse.
Klimabevægelsen har anmodet om opsættende virkning, altså en suspension af Lynetteholm-projektet, mens hele retssagen verserer. Det er delen med den opsættende virkning, der træffes afgørelse om fredag. Klimabevægelsens begæring lyder således:
Principalt: Søgsmålet tillægges opsættende virkning, således at anlægget af Lynetteholms perimeter i medfør af §1, stk. 1, i lov nr. 1157 af 11. juni 2021 om anlæg af Lynetteholm (anlægsloven), ikke kan fortsættes, før det ved dom måtte blive fastslået, at vedtagelsen af anlægsloven og anlægget af Lynetteholm er i overensstemmelse med forskrifterne om international høring i miljøvurderingsloven §38, VVM-direktivet artikel 7-8a og Espookonventionenartikel 2-7.
Subsidiært: Søgsmålet tillægges opsættende virkning, således at anlægget af Lynetteholms perimeter i medfør af §1, stk. 1, i lov nr. 1157 af 11. juni 2021 om anlæg af Lynetteholm (anlægsloven), ikke kan fortsættes, før det ved dom måtte blive fastslået, at vedtagelsen af anlægsloven og anlægget af Lynetteholm er i overensstemmelse med forskrifterne om international høring i miljøvurderingsloven §38, VVM-direktivet artikel 7-8a og Espookonventionenartikel 2-7, medmindre Folketinget inden da har truffet beslutning om at fortsætte anlægget af Lynetteholm efter gennemførelsen af en international høring i overensstemmelse med forskrifterne i miljøvurderingsloven §38, VVM-direktivet artikel 7-8a og Espookonventionenartikel 2-7.
Lynetteholm kommer til at blokere en smule for salttilførslen fra Kattegat til Østersøen. Og det er altså derfor, Klimabevægelsen mener, at nabolandene burde være blevet inddraget.
- Hvis man spørger svenskerne, siger de jo, det kun har været en skinproces, da de først blev hørt nærmest dagen før anlægsloven blev vedtaget. Og til de andre lande i Østersøen har man bare skrevet en ganske kort besked, at Danmark kommer til at lave det her projekt, som ikke kommer til at påvirke dem særlig meget, siger Frederik Roland Sandby.
- Den måde at inddrage nabolandene på går simpelthen bare ikke.
0,25 procent mindre salt
Det yderste del af Lynetteholm kommer til at blokere for den dybe vandpassage, der kaldes Kongedybet.
Det er en af tre dybe render, som løber i Øresund, hvorfra det meste salt strømmer igennem.
- Det kan få nogle helt uoverskuelige konsekvenser for livet i Østersøen, hvis man blokerer Kongedybet, så det er sådan set det, vi prøver at forhindre kommer til at ske, siger Frederik Roland Sandby.
Foto: Grafik: Louise Cassens/TV 2 Kosmopol
Dansk Hydraulisk Institut har beregnet, at blokeringen af Kongedybet betyder, at Lynetteholm vil blokere for 0,25 procent af salttilførslen til Østersøen.
Det lyder umiddelbart ikke af meget, men eksperter har i årevis råbt op, fordi saltniveaet i Østersøen i forvejen er faretruende lavt.
- Den måde, hvorpå man har udformet byggeriet, gør, at jeg er sikker på, det vil få fatale konsekvenser for miljøforholdene i Østersøen, lød det fra Morten Holtegaard Nielsen, der er oceanograf og selvstændig i virksomheden Marine Science and Consulting, få dage før anlægsloven for Lynetteholm blev vedtaget.
- Lynetteholm vil nærmest fungere som en prop, hvor der ikke kan strømme saltvand mod syd i den her dybe rende, lød det videre.
Også den pensionerede civilingeniør Jacob Steen Møller, der stod for de marine miljøundersøgelser af både Øresundsbroen og Storebæltsbroen, advarede mod blokeringen af Kongedybet.
Det gjorde han blandt andet i et brev direkte til Transportministeren.
- Det, der fik mig til at skrive brevet, er en bekymring for den - synes jeg - ret radikale ændring af miljøstrategi, som VVM'en (miljøvurderingen, red.) for Lynetteholm er udtryk for, sagde Jacob Steen Møller dengang.
Da man anlagde Øresundsbroen, ville den som udgangspunkt have blokeret for 0,5 procent af salttilførslen til Østersøen.
Men det vurderede man dengang ville være uforsvarligt, og derfor brugte man store summer på at grave nye dybe render i havbunden, således at man udlignede blokeringseffekten.
Foto: By & Havn, COWI, Arkitema og Tredje Natur
Det var daværende transportminister, Benny Engelbrecht (S), der stod som ansvarlig for Lynetteholm, da det blev vedtaget i Folketinget.
Da vi som medie i ugerne op til vedtagelsen af anlægsloven bad om et interview om blokeringeffekten, afviste han at stille op, grundet sagens tekniske karakter.
I stedet forklarede By & Havn med henvisning til Lynetteholms miljøkonsekvensrapport, at blokeringen af salttilførslen er så lille, at det går under en bagatelgrænse.
- Selvfølgelig er der en påvirkning. Det er bare ikke væsentligt for Øresund, som er ret stort og bredt på det sted. Og Østersøen ligger relativt langt væk. Så derfor mener vi, at der er en påvirkning, men den er lokal og den er ikke betydelig, sagde By & Havns udviklingsdirektør Ingvar Sejr Hansen.
Forstå sagen: Landsret afgør strid om Lynetteholm
Kort fortalt handler det om, hvorvidt det enorme byggeri er blevet kortlagt tilstrækkeligt inden vedtagelsen.
Klimabevægelsen, der har lagt sag an mod Transportministeriet og By & Havn, mener, at projektet blev vedtaget i strid med både dansk og international lov, fordi høringen om miljøkonsekvenser ved Lynetteholm ikke er tilstrækkelig.
Overordnet set frygter Klimabevægelsen, at projektet får alvorlige konsekvenser for økosystemerne i Østersøen. Ifølge organisationen vil Lynetteholm blokere for saltgennemstrømningen i Øresund og derved ændre havmiljøet.
Bevægelsen kræver, at byggeriet af Lynetteholm sættes på pause, indtil en senere retssag om hele projektet er afgjort.
Lynetteholm er et af danmarkshistoriens største anlægsprojekter. Projektet består i en kunstigt anlagt halvø på 275 hektar mellem Refshaleøen og Nordhavn ved indsejlingen til Københavns Havn. Halvøen skal have plads til 35.000 beboere, når den står færdig om 30 til 40 år. Projektet er vedtaget af et flertal i både Folketinget og Københavns Kommune. Det første spadestik til den kunstige halvø blev taget i januar 2022, og aktuelt er man i færd med at fylde arealet til Lynetteholm op med overskudsjord.
På den ene side står foreningen Klimabevægelsen i Danmark. På den anden side står ejerne af Lynetteholm-projektet, der består af staten i form af Transportministeren samt Københavns Kommune i form af udviklingsselskabet By & Havn.
Klimabevægelsen i Danmark er en miljø- og klimaorganisation, der er opstået som en sammenslutning af flere mindre, mellemfolkelige klimabevægelser.
Bag Lynetteholm-projektet står staten og Københavns Kommune. Staten er repræsenteret i form af Transportministeriet, og By & Havn – som er 95 procent ejet af Københavns Kommune – er bygherre.
Det er den, fordi det er en såkaldt principiel retssag.
Med det begreb forstås, at afgørelsen kommer til at være en bindende retskilde, som eksempelvis kommuner og andre myndigheder skal bruge som rettesnor i tilsvarende sager.
Med andre ord betyder det, at uanset retssagens udfald, vil den have betydning for fremtidige mega-anlægsprojekter.
Får Klimabevægelsen i Danmark medhold, betyder det – ud over en standsning af anlægningen - at bygherrer fremover ikke kan skele til Lynetteholm-processen, når man laver de lovpligtige undersøgelser inden et anlægsprojekt.
Får Transportministeriet og By & Havn medhold, betyder det – ud over at Lynetteholm-projektet kan fortsætte som hidtil – at bygherrer fremover kan læne sig op ad Transportministeriet og By & Havns foranalysearbejde.
Klimabevægelsen argumenterer for, at vedtagelsen af projektet Lynetteholm er i strid med både dansk og EU-ret, fordi man ikke har gennemført tilstrækkelig høring af de påvirkede Østersølande.
For eksempel – påpeger de - var høringen af Sverige ikke afsluttet, da anlægsloven for Lynetteholm blev vedtaget. Derfor mener Klimabevægelsen, at de berørte lande og deres borgere ikke har fået tilstrækkelig indflydelse på beslutningen.
Parterne vil ikke direkte forholde sig til de konkrete søgsmål og henviser i stedet til den mere generelle udtalelse fra transportministeren om, at projektet er ”et af de mest undersøgte og borgerinddragende infrastrukturprojekter i Danmarkshistorien”.
By & Havn oplyser dog, at man har nedlagt påstand om, at begæringen om opsættende virkning afvises. Oversat til forståeligt dansk betyder det, at By & Havn vil argumentere og fremlægge beviser imod Klimabevægelsens ønske om, at anlægsarbejdet med Lynetteholm skal standses.
Sverige var utilfredse med høringsprocessen
Sverige blev som det eneste Østersøland reelt hørt om Lynetteholm. Men de kritiske indvendinger den svenske regering sendte til Danmark, blev ikke delt med de folketingspolitikere, der kort efter vedtog anlægsloven.
Sveriges miljøminister bad direkte Danmark om at vente med at vedtage anlægsloven, til miljøpåvirkningen af de svenske havområder var undersøgt bedre.
Men hverken det brev den svenske miljøminister sendte til regeringen, eller de indvendinger han mundtligt overgav til daværende transportminister Benny Engelbrecht og miljøminister Lea Wermelin nåede frem til de folketingspolitikere, der dagen efter skulle stemme anlægsloven igennem.
Til den svenske miljøministers Per Bolunds store frustration.
- Det blev vi både overraskede over og ganske provokerede over. Det er meget sjældent, at Sverige tager initiativ til den her type møder på ministerniveau. Så jeg var tydelig både i mit brev til den danske minister og også på mødet om, at vi har store bekymringer med det her projekt, har Sveriges daværende miljøminister Per Bolund sidenhen udtalt til DR.
I et samråd om sagen har daværende transportminister Trine Bramsen (S) kaldt det ”en fejl”, at de svenske bekymringer ikke blev delt med folketingspolitikerne, mens daværende miljøminister Lea Wermelin beklagede, at situationen endte som den gjorde.
Hvis man gik troværdigt til de andre lande, så vil de sige, at de godt vil have nogle ændringer
Fordi både regeringen og By & Havn anså blokeringseffekten som uvæsentlig, så blev de øvrige Østersølande ikke hørt.
Men det er altså det, Klimabevægelsen mener, at de burde have været, og det er fordi man ikke gjorde det, at de mener at anlægsloven er ulovlig.
- Jeg er ret sikker på, at hvis man gik troværdigt til de andre lande, så vil de sige, at de godt vil have nogle ændringer, at de godt vil have, at vi ikke påvirker deres dele af havene så meget, som vi nu gør, siger Frederik Roland Sandby fra Klimabevægelsen.
Ansvarlige vil ikke udtale sig
Da vi i ugerne op til anlægslovens vedtagelse satte et kritisk blik på blokeringen af Kongedybet afviste daværende transportminister Benny Engelbrecht (S) at udtale sig.
I dag er det Thomas Danielsen (V), der er transportminister, og ligesom hans forgænger afviser han at udtale sig om både blokeringseffekten eller den verserende retssag.
By & Havn, der står for selve anlæggelsen af Lynetteholm, vil heller ikke udtale sig før landsretten er kommet med sin kendelse fredag formiddag.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Forud for vedtagelsen af anlægsloven, sagde By & Havn dog, at de godt turde stå på mål for, at Lynetteholm ikke ville have konsekvenser for miljøforholdene i Østersøen
- Det tror jeg faktisk godt, at vi kan, fordi det er grundige og omfattende analyser, vi har lavet. Og jeg føler, at vi kan svare på alle de spørgsmål, der kommer ind, sagde udviklingsdirektør Ingvar Sejr Hansen dengang.
Landsrettens kendelse får store konsekvenser uanset udfald
I dag peger By & Havn udenfor citat på, at det vil få nogle uoverskuelige konsekvenser både praktisk og økonomisk, hvis de taber retssagen, og Lynetteholm derfor sættes på pause.
For hvis ikke bygherrer i hovedstadsområdet kan køre deres overskudsjord til Lynetteholm, så frygter de, at mange byggerier risikerer at gå i stå.
Det er livet i Østersøen, vi taler om
Klimabevægelsen anerkender, at det er et realistisk scenarie. Men det er et problem, der må løses på anden vis, mener man.
- Man skal jo holde det op imod de store konsekvenser, som det kan få for klimaet og for miljøet og for Østersøen, hvis man fortsætter med anlæggelsen af Lynetteholm. Og når man gør det, så er det også nogle helt uoverskuelige konsekvenser, det vil kunne få. Altså det er livet i Østersøen vi taler om, slutter Frederik Roland Sandby fra Klimabevægelsen.
