Oversigt

Seneste nyt

Ingefærpulver tilbagekaldes efter fund af kræftfremkaldende stoffer

Specialbutikker tilbagekalder ingefærpulver af mærket AliBaba, da der er påvist et for højt indhold af PAH-stoffer i produkterne. Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

PAH-stoffer kan være kræftfremkaldende, skriver styrelsen. 

Ingefærpulveret er solgt i specialbutikker over hele landet i pakker af 100 og 400 gram. Pulverets bedst før-dato er 3. marts 2025, skriver Fødevarestyrelsen. 

Ingefærpulveret kommer fra Kina.

Forbrugere bør kassere produktet eller kontakte butikken, hvor det er købt, lyder det i pressemeddelelsen.

Man bør kontakte sin egen læge, hvis man oplever symptomer efter at have indtaget produkterne.