Justitsminister tøver: Imens filmer Tesla-kameraer videre

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) ved ikke om bilkameraer er lovlige. Ifølge ham er det er op til domstolene at afgøre.

Det er essensen i et svar fra justitsministeren på spørgsmålet om, hvorvidt bilkameraer er lovlige.

Svaret kommer efter at vi på TV 2 Kosmopol i januar kunne fortælle, at to af landets førende juridiske eksperter mener, at bilkameraer - som for eksempel Teslas kamerasystem Sentry Mode - er ulovlige.

Hummelgaard: Kræver detaljeret kendskab 

I Hovedstadsområdet er der omkring 18.000  Teslaer med kamerasystemet Sentry Mode. Derudover har flere andre bilmærker lignende systemer, og mange bilejere har selv monteret kameraer i deres bil.

TV 2 Kosmopols dækning fik Liberal Alliances IT-ordfører, Alexander Ryle, til at stille en række spørgsmål til Justitsminister Peter Hummelgaard (S). Han spurgte blandt andet om bilkameraer - som Sentry Mode - er lovlige.

I sit svar konstaterer justitsminister Peter Hummelgaard (S), at bilkameraer skal overholde tv-overvågningsloven og GDPR--reglerne. Men ministeren afviser at afgøre, om kameraerne rent faktisk gør det. Han skriver blandt andet:

- Det vil forudsætte et detaljeret kendskab til den konkrete kameratype, hvis der skal tages stilling til, om den konkrete anvendelse kan anses for at være omfattet af tv-overvågningsloven, ligesom vurderingen i forhold til databeskyttelsesreglerne også afhænger af de konkrete omstændigheder.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Uafklaret i mere end et år

Justitsministerens svar var ellers længe ventet. Håbet var, at det kunne skabe klarhed for ejerne af bilkameraer, som reelt ikke kan vide, om de bryder loven eller ej. Det er en klarhed bilejernes organisation FDM har efterlyst fra myndighederne i mere end et år. 

Chefkonsulent i FDM, Dennis Lange, er skuffet over, at der stadigvæk ikke er et klart svar:

- Justitsministeriets svar gør desværre ingen klogere. Man opridser blot, at der eksisterer nogle regler, men man forholder sig ikke til om brug af Teslas Sentry Mode - eller andre systemer - er i strid med loven, konstaterer han.

En af grundene til, at de juridiske eksperter vurderer, at bilkameraer er i strid med loven, er at der står i tv-overvågningsloven, at private ikke må videoovervåge offentligt tilgængelige steder. Noget eksperterne mener, at bilejere med et bilkamera ikke kan udgå at gøre, hvis de for eksempel holder deres bil et offentligt tilgængeligt sted og deres kamera optager.

Alexander Ryle (LA), som stillede spørgsmålene til justitsministeren, undrer sig også over at justitsministeren ikke bruger sit svar til at skabe klarhed om problematikken. IT-ordføreren mener, at ministeren lader borgerne i stikken ved ikke at sikre, at myndighederne melder klart ud.

- Det er urimeligt at forvente, at ejerne af bilkameraer selv kan tolke kompleks lovgivning. Når selv Justitsministeriets dygtige jurister står uden klare svar, hvordan kan hr. og fru Jensen så forventes at forstå det?, skriver han i en mail til os.

Konflikt med GDPR 

En anden grund til at kamerasystemer - som Sentry Mode - kommer i konflikt med loven er  bestemmelserne i GDPR-bestemmelserne. 

Adjunkt i Jura fra Aalborg universitet Tanja Kammersgaard Christensen kan for eksempel fortælle, at GDPR-reglerne kræver, at alle der har et bilkamera, skal have deres kontaktoplysninger stående på bilen.

Ifølge GDPR-reglerne har alle, der er blevet filmet, nemlig ret til at få at vide, hvad bilkameraet har optaget. De har endda også ret til at få optagelserne slettet. Der skal også være et klistermærke med symbolet for videoovervågning.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Selvom det er helt indlysende, at bilerne på vejene i hovedstadsområdet ikke lever op til GDPR-bestemmelsen om synlige kontaktoplysninger, holder justitsministeren sig altså tilbage fra at fælde dom over kameraerne. 

Han skriver godt nok, at GDPR-bestemmelserne om synlige kontaktoplysninger i udgangspunktet skal overholdes. Men han påpeger også, at der findes en række undtagelser for GDPR-reglerne. Derfor konkluderer han følgende i sit udvalgssvar:

- Det vil afhænge af de konkrete omstændigheder i forbindelse med en behandling af personoplysninger, herunder hvordan oplysningerne er indsamlet, hvorvidt oplysningspligten eller en af undtagelserne hertil finder anvendelse.

Op til domstolene

Trods ministerens svar savner FDM altså stadigvæk den afklaring fra myndighederne, der gør, at ejere af bilkameraer ved, hvad de har at holde sig til.

- Justitsministeren anfører blot, at det kommer an på de nærmere omstændigheder. Der er således stadig samme usikkerhed omkring brugen af disse kameraer, lyder kommentaren fra chefkonsulent Dennis Lange.

I stedet for selv at komme med en klar vurdering, sender Peter Hummelgaard (S) bolden videre til domstolene. I svaret på udvalgsspørgsmålet skriver han:

- Det bemærkes, at det i sidste ende vil være op til domstolene at vurdere, om en konkret anvendelse af et bilkamera er lovligt, herunder om det er omfattet af tv-overvågningsloven.

Ny tv-overvågningslov

Justitsministeren skriver også, at sagen har fået ham til at overveje, om der er behov for at ændre tv-overvågningsloven. I svaret står der:

- Justitsministeriet har igangsat et arbejde med henblik på at overveje, om tv-overvågningsloven bør tilpasses i lyset af udviklingen for så vidt angår bilkameraer.

Det får adjunkt i jura Tanja Kammersgaard Christensen til at vurdere, at ministeren er enig med eksperterne i, at tv-overvågningslovens bestemmelser betyder, at bilkameraer kan være på kant med loven. Hvis de allerede var lovlige, ville der nemlig næppe være grund til at se på om loven skal laves om .

- Jeg tænker, at ministeren, dermed antyder at tv-overvågningsloven kan finde anvendelse på bilkameraer, og at hvis anvendelsen af bilkameraerne skal være lovlig, så kræver det muligvis en lovændring, siger hun til TV 2 Kosmopol.