København får baghjul: Her har man bygget verdens største parkeringshus - til cykler

Bunker af cykler fylder gaderummet flere steder i København. I den hollandske by Utrecht døjede man med det samme problem, men så byggede de verdens største P-hus til cykler.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Verdens største P-hus for cykler ligger i Utrecht i Holland - og her må man tilmed køre indendørs

Du kan ikke sige Utrecht uden at sige cykler. De er allevegne. 

Byen er ung, grøn og i massiv vækst. Og hvis alle de nye indbyggere skulle have hver sin bil, var der slet ikke plads nok. Derfor har byen ét erklæret mål; nulvækst for biler. Fra nu af skal antallet biler kun gå en vej - og det er nedad.

Men ligesom København kendte Utrecht til bunker af cykler, cykler og endnu flere cykler. Derfor byggede de verdens største parkeringshus hus til de tohjulede køretøjer.

- Der var oceaner af cykler, især rundt om vores banegård. Det var et wake-up call. Derfor besluttede vi at bygge flere indendørs cykelparkeringspladser, siger Adrian van Doorn, som er cykel-og fodgængerchef i Utrecht Kommune.

Ligesom København havde også Utrecht store problemer med enorme mængder cykler i gadebilledet.

It system viser vej

Elvira van der Vis arbejder for de hollandske statsbaner. Hun cykler på arbejde.

- Jeg bruger p-huset hver dag. Det ligger på togstationen. Det er superpraktisk, da jeg tager toget hver dag, siger hun til TV 2 Kosmopol.

Der er plads til 12.500 cykler i p-husets tre etager. Det er ikke bare verdens største cykelparkering. Det har også en række bekvemmeligheder. For eksempel bliver cyklisterne guidet hen til en ledig plads via et digitalt system, som også sikrer, at de let kan finde cyklen igen.

-  Det er smart, at man kan scanne cyklen, så man kan finde den. Det gør, at man sparer tid, siger Elvira van der Vis. 

Elvira van der Vis bruger p-huset hver dag.
Foto: Mette Ejlersen/TV2 Kosmopol

Cykel-P-huset har åbent døgnet rundt. I det tørre P-hus bliver cyklerne skånet for hårdt vejr, og vagter passer på dem. Noget flere af de cyklister, TV 2 Kosmopol møder under vores besøg i anlægget, sætter stor pris på. En af dem er Ingrid van den Berg. 

Har du oplevet at få stjålet en cykel?

- Ja, det har alle hollændere. Sådan er det bare, når man har en cykel, og stiller den på gaden, så bliver den stjålet engang imellem, siger hun til TV 2 Kosmopol.

Det er også verden den første cykelparkeringsplads, hvor det faktisk er lovligt at cykle indenfor. 

For Ingrid van den Berg betyder det meget, at der er vagter, der passer på cyklerne.
Foto: Mette Ejlersen/TV2 Kosmopol

Kunne være godt i København.

Spørgsmålet er om, det kunne hjælpe på de kaotiske forhold, vi ser flere steder i København med bunker af cykler - for eksempel ved Nørreport station - hvis vi også byggede ordentlige faciliteter til at parkere cyklerne? 

Flere københavnske politikere kan i hvert fald godt lide ideen.

Skal vi have flere cykel p-huse ligesom i Holland?

- Der er ingen tvivl om, at vi har massiv brug for udbygning af cykelparkeringspladser i København. Der kan vi hente inspiration flere steder blandt andet i Utrecht, siger Teknik-og Miljøborgmester Line Barfoed fra Enhedslisten.

Socialdemokratiets medlem af Københavns kommunes Teknik-og Miljøudvalg, Marcus Vesterager, vil også gerne have flere p-pladser til cykler.

- Det er i hvert fald noget, vi skal se på. Vi har desværre lidt dårlige erfaringer med at placere cykler andre steder end på jorden. Det kan vi se på vores metrostationer, hvor p-pladserne ikke rigtig bliver brugt så meget. Danskerne er måske nok vant til at stille cyklen lige ved siden af der, hvor man skal hen. Det kan godt give nogle udfordringer. 

Han fortsætter:

- Men hvis vi kan gøre det nemmere for folk, at stille deres cykel, ved at bygge et cykel-p-hus, så synes jeg, vi skal arbejde for det. Vi kan se, at det virker i Holland, jeg synes, vi skal lade os inspirere, siger han til TV 2 Kosmopol.

Flere steder i København står der enorme mængder cykler på gaden. Billedet er fra Nørrport.
Foto: Mette Ejlersen/TV2 Kosmopol

Utrecht havde også cykelrod

Parkeringshuset ligger ved Utrechts banegård og er bygget af kommunen i samarbejde med de hollandske statsbaner og Hollands svar på Banedanmark.

Også i Utrecht var man altså godt træt af alt det rod og kaos, cyklerne skabte. Nu står de cykler, man ser i gadebilledet, især i de områder, der er udlagt til cykelparkering. I andre dele af byen, er der kun ganske få cykler.

- Ikke mere cykelkirkegård! Vi har fået gaderummet tilbage. Folk kan slappe af og gå og hygge sig og nyde den gode stemning, vel at mærke uden at falde over en cykel, siger Adrian van Doorn.

Adrian van Doorn er Utrecht Kommunes Cykel-og Fodgængerchef.
Foto: Mette Ejlersen/TV2 Kosmopol

Cykel P-bøder

Succesen skyldes altså blandt andet, byens strategi om at undersøge cyklisternes behov og tilgodese dem. 

- Cyklister er ret forkælede. De vil have deres parkeringsplads lige ved destinationen, siger Adrian van Doorn.

Men kommunens strategi bygger også på princippet om, at når man er flink, kan man også være hård. Hvis man parkerer udenfor de udlagte zoner, vanker der bøde.

- Hvis du ikke også giver bøder til dem, der parkerer udenfor de udlagte zoner, vil det ikke lykkes. Man bliver nødt til at bruge både gulerod og pisk, siger Adrian Van Doorn.

Der er ikke mange cykler på gaden i Utrecht udenfor de særligt udlagte cykel-p-zoner. Det skyldes blandt andet, at man risikerer en bøde.
Foto: Mette Ejlersen/TV2 Kosmopol

De cyklister, vi talte med i Utrecht, støtter byens hårde linje for at undgå cykelrod.

- Før var der cykler allevegne, du kunne ikke engang gå flere steder i byen, siger Talina Hartman som TV 2 Kosmopol møder i cykel-p-huset.

- Ellers ville hele byen være et stort cykelrod, siger Mark Bosch, som også bruger parkeringshuset hver dag.

Talina Hartman synes at p-bøder for ulovlig cykelparkering er en god idé.
Foto: Mette Ejlersen/TV2 Kosmopol

Bøder i København?

Spørgsmålet er om de Københavnske politikere tør finde bødeblokken frem overfor de københavnske cyklister.

I Utrecht siger de, at det er nødvendigt at uddele bøder, til dem der parkerer udenfor de udlagte cykel-p-områder. Skal vi gøre noget lignende i Danmark?

- Jeg tror ikke, der er opbakning til, at vi skal have bøder i København. Men jeg tror, at det kan have en opdragende virkning, hvis vi flytter cykler hen til cykelparkeringspladserne, og hvis vi laver kampagner for at få folk til at bruge cykelparkeringspladserne, siger Teknik-og Miljøborgmester Line Barfoed. 

Socialdemokratiets medlem af Københavns kommunes Teknik-og Miljøudvalg, Marcus Vesterager, er ikke afvisende overfor idéen om bøder:

- Hvis vi skulle lave sådan et anlæg, så synes jeg, at det kunne være en god idé, siger han.

Teknik-og Miljøborgmester Line Barfoed tror ikke på cykel-p-bøder i København.
Foto: Mette Ejlersen/TV2 Kosmopol

Flere cykel-p-huse i byen

Det er gratis at parkere i p - huset, hvis man flytter sin cykel hver dag, og den står der i mindre end 24 timer. Hvis man vil have den stående længere tid, koster det omkring en 10’er om dagen, ellers man kan købe et årskort til 600 kroner. 

Det har Mark Bosch gjort:

- Jeg bor i en landsby 50 kilometer fra byen, så det er ideelt for mig med et abonnement, siger han.  

Her er også en særlig afdeling, hvor man kan have ladcykler og andre specialcykler. Ud over det store anlæg er der også en række cykelparkeringshuse rundt omkring i byen. 

P-huset i Utrecht er verdens første, hvos man må cykle indenfor.
Foto: Mette Ejlersen/TV2 Kosmopol

Forbudt at anlægge bilparkering ved nybyggeri

Ligesom i Danmark sørger kommunen løbende for at fjerne cykler, der er bare er efterladt, for eksempel fordi de er ødelagte.

- Vi kommer rundt med mærkater og sætter dem på cyklerne, siger Adrian van Doorn.

I Danmark skal de, der bygger nye huse, sikre sig, at der er bilparkeringspladser til beboerne - eller til de ansatte - hvis det er en erhvervsejendom. I Utrecht skal entreprenørerne sikre cykelparkering. Til gengæld må de ikke anlægge nye bilparkeringspladser.

- Det er obligatorisk at sikre, at der er cykel-p-pladser til alle. Til gengæld må man ikke længere anlægge store p-pladser til biler, siger Adrian van Doorn.

Og det samme skal vi blive bedre til herhjemme, mener Socialdemokratiets Marcus Vesterager (S).

I Danmark skal man sikre, at der er parkeringspladser til biler, når man bygger nyt. I Utrecht er der fokus på cykler, skal vi gøre det samme?

- Vi ser også allerede på, hvor mange cykel-p-pladser, der skal være til forskellige boligtyper. Men det er noget, vi skal blive endnu skarpere til. Især når der bygges nyt, siger Marcus Vesterager.

Marcus Vesterager, som er medlem af Københavns kommunes Teknik-og Miljøudvalg for Socialdemokratiet.

Påvirker valg af transportmiddel

Også mange andre hollandske byer investerer massivt i cykelparkering. Amsterdam har netop åbnet et anlæg med plads til 7000 cykler. 

Flere af de cyklister, vi mødte i Utrecht, siger, at cykel-parkeringshuse, som det ved banegården i Utrecht, påvirker deres valg af transportmiddel.

- Jeg kan kan cykle på arbejde, og det er meget lettere end at tage bussen. Så jeg cykler mere, end jeg gjorde før, siger Talina Hartman.

- Ellers ville jeg bare gå til universitetet, siger Mark Bosch

Mark Bosch siger, at cykel-p-huset betyder, at han tager cyklen oftere.
Foto: Mette Ejlersen/TV2 Kosmopol

"Pengene værd"

Anlægget har kostet over 225 millioner kroner, det svarer til 18.000 kroner per parkeringsplads.

Og satsningen får dog også Københavns teknik-og miljøborgmester Line Barfoed (EL) til at se realiteten i øjnene. 

København kalder sig selv en cykelby. Nu kan vi se, at en by som Utrecht investerer meget mere i cykler, og endda har nulvækst for biler. Er København overhovedet en cykelby på europæisk plan?  

- Vi er en cykelby. Men der er ingen tvivl om, at vi er i fare for, at sakke langt bagud, hvis vi ikke snart får øget investereringerne i cyklisme i København, siger Line Barfoed.

Synes du, at det er pengene værd, Marcus Vesterager?

- Ja, det er pengene værd. Det er også meget billigere, end hvis det var bilanlæg, der skulle investeres i. Hvis det kan få flere til at bruge cyklen, er det klart pengene værd.

Ifølge Elvira van der Vis er pengene i hvert fald givet godt ud, hvis de københavnske politikere vil have en pænere og mindre rodet by.

- Byen bliver meget pænere, fordi alt cykelrodet forsvinder, siger hun.

Cykelbunken her er fra Københavns Hovedbanegård.
Foto: Mette Ejlersen/TV2 Kosmopol

 

Link kopieret!

Seneste nyt

Det vinterlige vejr fortsætter

Foto: TV 2 Kosmopol

Natten til fredag er der igen mulighed for sne- og sludbyger samt temperaturer under frysepunktet, skriver Vejdirektoratet.

Det betyder risiko for sne- og isglatte veje, så vær opmærksom, hvis du skal ud at køre, lyder opfordringen.

Torsdag har vejr- og vejforholdene været værst på Sydsjælland, men Vejdirektoratet advarer om, at også vejene i TV 2 Kosmopols område kan være glatte, selvom de umiddelbart ser fine ud.

Link kopieret!

Historisk butik lukker i København

Specialforretningen Vesterbro Tømmerhandel lukker efter 137 år. Det skriver mediet Københavnerliv. Ifølge ejeren af butikken, Allan Lundberg, skyldes det et svigtende salg. Butikken har sidste åbningsdag den 21. december 2024.

Link kopieret!

Politikere vil sælge arena, der skulle have været nyt samlingspunkt

Foto: TV 2 Kosmopol

Der var mange planer for arenaen Royal Stage i Hillerød, som åbnede i 2020.

Men dårlig økonomi får nu Venstre til at foreslå, at fonden bag Royal Stage sætter hele eller dele af sports- og kulturkomplekset til salg. Det skriver sn.dk.

- Måske er det bedre bare at trække stikket nu, siger medlem af byrådet, Morten Bille (V), til sn.dk, efter flere andre scenarier har været oppe at vende.

Hillerød Kommune ejer ikke Royal Stage, men bidrager med et årligt tilskud på mere end 25 millioner kroner til driften.

Link kopieret!

Burgerkæde åbner endnu en restaurant

Foto: Sidsel Babenco - TV 2 Lorry

Onsdag den 27. november klokken 10 slår den svenske burgerkæde Max dørene op til kædens tredje restaurant i København.

Den nye Max skal ligge i bunden af beboelsesejendommen Kaktustårnene på Dybbølsbro. Det skriver Ekstrabladet.

Max åbnede sin første danske restaurant på Gammeltorv i København i 2013.

Link kopieret!

Justitsministeren oplevede vold i hjemmet som barn

Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix

Der skal fra samfundets side gøres mere for børn, som vokser op med fysisk eller psykisk vold.

Sådan lyder det overordnede budskab fra justitsminister Peter Hummelgaard (S), som tirsdag udkommer med bogen "Der er noget, vi skal tale om".

Peter Hummelgaard, der er valgt i Københavns Storkreds og vokset op på Amager, kommer i bogen også ind på, hvad der politisk ifølge ham bør gøres for at stoppe vold mod børn i hjemmet.

I bogen skriver 41-årige Hummelgaard, at han som barn selv oplevede vold i hjemmet, og at det var faren, som var voldelig.

Ritzau har forsøgt at få en kommentar fra Hummelgaards far, men det har ikke været muligt.

Link kopieret!

Strømmede til gratis rødvin

Kulden kunne ikke holde kunderne væk fra et glas gratis rødvin.

Der var rigtig mange, der trodsede november-kulden og mødte op foran Restaurant Bouillon på Frederiksberg torsdag eftermiddag for at få fingre i et de 500 glas gratis Beaujolais.

Det er en fransk tradition, at man den tredje torsdag i november fejrer frigivelsen af den helt unge Beaujolais Nouveau-vin, og den tradition er Restautant Bouillon hoppet med på og uddelte gratis vin og ristede kastanjer foran restauranten på Solbjergvej.

- Skål for Beaujolais og skål for kastanjer, lød det fra de fremmødte kvinder, som TV 2 Kosmopol talte med, og som syntes, det var "dejligt at nyde et glas Beaujolais midt på Frederiksberg".

- Det er jo en gammel og virkelig sjov tradition, som jeg har oplevet flere gange i Paris. Folk står gerne og småfryser lidt, men storhygger med venner og familie. Det er en tradition, jeg virkelig kan godt li', og som jeg synes, falder på et lidt tørt sted her i november, der ærligt talt ellers ikke er den mest muntre måned, sagde Bouillon-ejer Torben Klitbo tidligere på ugen til KøbenhavnLiv.

Foto:
Link kopieret!

21-årig udså sig de svageste ofre - nu er han dømt

Midt- og Vestsjællands Politi
Foto: TV 2 Kosmopol

Torsdag idømte Retten i Roskilde en 21-årig mand et års ubetinget fængsel for systematisk at gå efter ældre mennesker, som han svindlede for store beløb.

- En målrettet efterforskning fra politiets side har gjort, at vi nu har fået dømt en af de personer, som vi mener har haft en central rolle i bedragerierne, siger anklager Marutha Thayaphran fra anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiets efterforskning har vist, at den 21-årige tog ud til de ældre, efter at andre medgerningsmænd over telefonen havde givet sig ud for at være fra banken og overbevist dem om, at de skulle udlevere hævekort og koder. Derefter blev kortene afhentet hjemme hos ofrene for derefter at blive brugt i de nærmeste hæveautomater.

I alt blev 13 ældre svindlet for et samlet beløb på 193.000 kroner. I yderligere tre tilfælde forsøgte svindlerne at snyde penge fra ældre, men de fattede dog mistanke og fik kortet spærret, før der kunne hæves penge på det. Ofrene har været bosiddende i København, Greve, Skovlunde, Hillerød, Slangerup, Herlev, Søborg, Helsinge og Gentofte.

- Der tegner sig et billede af et omfattende svindelnummer. Vi kan se, at den 21-årige forinden havde søgt på "gamle navne kvinder" og "hvor bor der flest ældre. Og på den måde har de så udset sig de svageste ofre, siger Marutha Thayaphran.

Link kopieret!

Knap 300.000 danskere får flere penge

Foto: TV 2 Kosmopol

Ældrechecken bliver øget med omkring 5000 kroner, og det betyder, at 295.000 danskere kan se frem til en større check. Det har Folketinget besluttet, skriver Ekstra Bladet. I alt er der afsat 1,3 milliarder kroner til at hæve ældrechecken.

I år udgør ældrechecken 19.900 kroner.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google