Københavnsk opfindelse: En særlig klimaflise kan redde os ved skybrud

Umiddelbart ligner den bare en fortovsflise. Men 42 huller i flisen gør hele forskellen. Den kan opsluge vand. Meget vand. Og det kan gøre en stor forskel ved voldsomme skybrud.

I fem år har en stribe af disse klimafliser udgjort fortovet på en på en lille strækning på Heimdalsgade i Nørrebro i København. Den er blevet testet i fem år, og Københavns Kommune giver den gode karakterer. 

- Særligt i brokvartererne og i indre by vil klimaflisen kunne være en brugbar løsning. For der er der kun få åbne grønne områder, vi ellers kan lede vandet hen. Jorden under veje og fortove er fyldt med rør og ledninger, som er dyre at flytte, siger Jan Rasmussen, projektchef i Københavns Kommunes teknik- og miljøforvaltning. 

Som følge af klimaforandringerne vil der både komme flere og også voldsommere skybrud. For at undgå oversvømmelser er der derfor hele tiden brug for at forstærke den eksisterende skybrudssikring.

Københavns Kommune har i en nylig evaluering vurderet, at klimaflisen kan blive en del af løsningen, og at den godt kan komme til at fylde på de københavnske fortove i de kommende år.

- Kan man håndtere vandet direkte i fortovsflisen, hvor man altså slipper for at grave dybt, så kan der være en del penge at spare, i forhold til andre måder at håndtere regnvand.

Udover at holde på vandet ved skybrud og dermed modvirke, at kloakkerne ikke bliver oversvømmet, så kan flisen også bruges til at opmagasinere vand i tørkeperioder, så vandet kan bruges til vanding af bytræer.

- Det er smart lavet, at én løsning både kan virke som skybrudssikring og som lokal regnvandsopsamling. For der vil i fremtiden også komme perioder, hvor vi formentlig får mere tørke, og hvor vandet bliver en ressource. Så skal vi jo prøve at kigge på, hvordan vi kan få samlet det her op, siger Jan Rasmussen.

Klimaflisen er hul og fyldt med huller

Klimaflisen kan laves i flere størrelser, men udgangspunktet er, at den er dobbelt så tyk som en almindelig fortovsflise.

På overfladen kan man se 42 huller, der fører ned i et større hulrum inde i flisen, som fungerer som et slags vandbassin, der er koblet sammen med fliserne ved siden af. 

(Artiklen fortsætter under videografikken)

Arkitekt og partner i Tredje Natur Flemming Rafn demonstrerer flisens funktion ved at hælde vand fra en vandkande udover fortovet på Heimdalsgade.

- Man kan jo tydeligt se, hvordan hullerne optager vandet lige så stille, og derfra ryger det ned i flisens hulrum, så det ikke løber ud i kloaksystemet, siger Flemming Rafn.

- Selvom jeg hælder med en ret kraftig stråle, som jo er meget kraftigere, end hvad der kommer når det regner, så ryger al vandet ned i flisen, og der er ikke noget vand, der ender ude på vejen ved et kloakdæksel.

(Artiklen fortsætter under billedet)

For enden af hver flise er der lavet fem huller, som fører videre over i den næste flise, så en lang stribe af flise tilsammen udgør et stort bassin. En af fliserne er så koblet til kloakken, og en elektrisk anordning styrer, om fliserne skal tømmes ud i kloakken eller om den skal holde på vandet. 

Skybrudsvarsler kommer som oftest med nogle dages forvarsel, og der vil derfor være god tid til at tømme fliserne for vand, så de er klar til at tage imod store mængder vand ved skybrud eller kraftig regn.

- Flisesystemet her er designet til at kunne håndtere det, man kalder en tiårshændelse i år 2100. Det vil altså sige, at det skal kunne håndtere et meget kraftigt skybrud, før vi begynder at belaste de øvrige skybrudssystemer, forklarer manden bag opfindelsen. 

(Artiklen fortsætter under boksen)

Flisen der er lagt på Heimdalsgade er 12 cm tyk, og cirka halvdelen af flisen er hulrum, som kan opmagasinere vand.

- Vi lave flisen helt op til 40 cm tyk, og dermed vil den jo kunne håndtere meget mere vand, hvis det er det, vi lokalt har behov for. Og så vil vi jo også i højere grad kunne bruge vandet som en ressource, når kommunen skal ud og vande byens grønne områder, siger Flemming Rafn.

Fliserne er op til ti gange billigere end andre skybrudsløsninger

I Københavns Kommunes evalueringsnotat er en af de helt afgørende grunde til, at klimaflisen får en positiv vurdering, at den såkaldte omkostningseffektivitet er særdeles gunstig.

"Beregningen viser, at klimaflisen er op til 10 gange billigere, hvis det antages, at flisen etableres der, hvor fortovet skulle genoprettes i forvejen. Klimaflisen er således en meget billig løsning til at opnå skybrudssikring og klimatilpasning af kloak, der hvor der etableres helhedsgenopretning af vejstrækninger," står der i kommunens evalueringsnotat.

Dermed er der altså ikke lagt op til, at fortovet i størstedelen hele af København fra den ene dag til den anden skal have lagt nyt vandholdigt fortov. De skal snarere skiftes, når fortovet alligevel trænger til en overhaling.

- Fortovsfliser skal jo typisk rettes op hver 10. eller 20. år. Så kan man lægge klimafliserne ned der, i stedet for de traditionelle københavnerfliser. Og selvom denne her flise koster en lille smule mere end en almindelig flise, som ikke kan noget med vand, så vil det samlet set blive en meget lille ekstra omkostning, siger Flemming Rafn fra Tredje Natur.

- Og fordi ekstraomkostningen er nede på en tiendedel af den pris, forsyningen i dag betaler for at håndtere vand, så er det vores overbevisning, at der er en meget stor samfundsøkonomisk payoff i at arbejde med en koblet løsning som klimaflisen.

Før den udrulning for alvor kan tage fart, så vil Københavns Kommune dog gerne teste flisen på en længere strækning, end den der er i Heimdalsgade. Formentlig skal der altså laves et nyt testforløb på omkring en kilometer, hvor klimaflisen skal vise, at den kan fungere i en større sammenhæng.

Også hos forsyningsselskabet HOFOR, som blandt andet har ansvaret for kloak og vand i hovedstadsområdet, bliver forsøget med klimafliser fulgt med stor interesse.

- Klimafliser og andre vandsugende overflader kan være med til at tage toppen af presset på kloakkerne på dage med massiv regn og skybrud, siger Louise Grøndal, som er leder af HOFORs skybrudsprogram.

- Med fremtidens stigende regnmængder slipper vi dog ikke for også at bygge store tunneler under jorden i hele hovedstadsområdet. Der er behov for løsninger både over og under jorden, forklarer Louise Grøndal, som byder klimaflisen velkommen som en del af løsningen. 

Kan skabe flere grønne åndehuller

Samtidig med at klimafliserne blev lagt som nyt fortov på Heimdalsgade, blev der plantet et nyt grønt område lige op og ned ad fliserne, bestående af tre større træer og noget buskads.

Man ville nemlig teste, om fliserne kunne give vand til planterne og dermed være med til at skabe en grønnere by.

- Vandet fra fliserne kan vi lede direkte hen til træernes rødder, og dermed har træerne kunnet trives i selv de tørre perioder. Særligt i de første år efter et træ er blevet plantet, skal kommunen jo hele tiden ud for at vande det, men det har fliserne altså kunnet gøre, siger Flemming Rafn.

Han påpeger, at fliserne dermed indirekte kan være med til at løse en anden klimaudfordring. Nemlig den, at tætte byer om sommeren varmes ekstra meget op og bliver nærmest uudholdelige at være i.

- Med træer som de her, så bliver der kastet skygger, og der bliver lavet fordampninger, og dermed forbedres mikroklimaet. Og det fører generelt til et mere bæredygtigt byliv. For med flere træer, så kan folk i højere grad holde ud af at være i byen og tager altså ikke nødvendigvis meget langt væk.

Stor interesse for klimaflisen i udlandet

Mens klimaflisen testes i København, så er der samtidig stor interesse for den i udlandet.

- Vi er i dialog med nogle tyske producenter, for både Tyskland og hele Centraleuropa er et meget stort marked for os, og der er en meget stor interesse og momentum lige nu, hvor alle snakker om klimasikring mod vand, siger Flemming Rafn.

- Der er et marked for klimaflisen, og det marked er stort, tilføjer han.

Også på den anden side af Atlanten har man fået øjnene op for klimaflisen. Den har således vundet det amerikanske magasin Popular Sciences innovationspris for bedste nye produkt, og Tredje Natur ser da også et potentiale i at komme ind på det amerikanske marked.

- Vi har simpelthen oplevet så meget interesse for flisen, fordi klimaproblematikken er så bred. Interessen er rigtig, rigtig stor særligt i tætte byer. Og mens København har 750 kilometer fortov, så er der 21.000 kilometer alene i en by som New York, så vi drømmer naturligvis stort, slutter Flemming Rafn.