Købmænd vil bruge omdiskuteret greb i kampen mod butikstyvene
Antallet af butikstyverier har været støt stigende de sidste fem år, og derfor kalder De Samvirkende Købmænd nu på nye værktøjer til at komme udviklingen til livs.
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
23 pakker rejer, seks pakker blæksprutte, fire pakker tigerrejer og seks poser flødekartofler. Det er, hvad en af De Samvirkende Købmænds medlemmer i dagligvarebranchen forleden fik stjålet.
Og den pågældende købmand er langt fra den eneste, der kæmper med butikstyverier.
For i perioden fra 2019 til 2024 er antallet af butikstyverier, ifølge De Samvirkende Købmænd, steget med hele 69,4 procent.
Og hvis udviklingen skal stoppes, så skal der tænkes nyt, lyder det fra brancheforeningen:
- Jeg har fulgt det her område i mange år, og man har altid sagt, at svaret er mere politi og højere bøder - men det har ikke hjulpet. Derfor bliver vi nødt til at tænke ud af boksen, siger Claus Bøgelund Nielsen, der er vicedirektør hos De Samvirkende Købmænd, til TV 2 Kosmopol.
Derfor har De Samvirkende Købmænd lavet et idékatalog med 16 konkrete forslag, som de mener, kan være med til at holde de langfingrede tyveknægte fra landets kølediske.
Forslagene omhandler blandt andet ansigtsgenkendelse, lønindeholdelse og en kriminalitetsfond.
Organiseret tyveri i milliardklassen
To milliarder kroner. Så meget vurderer De Samvirkende Købmænd, at der hvert år bliver stjålet for i de danske dagligvarebutikker.
En af købmændene, hvis butik har bidraget til den kedelige statistik, er Christian Kragbøll, der er indehaver af en Meny på Vermlandsgade på Amager i København.
- Jeg oplever hver uge tyverier, hvor gerningsmændene stjæler varer for flere tusinde kroner, fortæller han til TV 2 Kosmopol.
Det er altså ikke bare en kaffe, et par bolsher eller noget hakket fars, som tyvene slæber med ud af butikken.
- Vi snakker fyldte Ikeaposer og kundevogne med kød, spiritus og andre produkter, der er nemme at sælge, siger han.
I tabellen herunder kan du se udviklingen i antallet af butikstyverier fra 2019 til 2024, forudsat at det daglige antal af butikstyverier i 2024 indtil nu forsætter uændret resten af året.
Kilde: De Samvirkende Købmænd
Der er altså ikke tale om lidt "smårapserier" men derimod mere organiseret kriminalitet, mener De Samvirkende Købmænd.
- Der er ikke noget, der tyder på, at nutidens unge stjæler mere end tidligere. De butikstyverier, vi taler om, er de store mængder, som vi mener er organiserede – altså hvor man stjæler med videresalg for øje, siger Claus Bøgelund Nielsen.
Fem nålestik mod butikstyverier
For at komme de udfordringer, som købmanden fra Amager og hans kolleger står med, til livs, har De Samvirkede Købmænd lavet et idékatalog med forslag til bekæmpelse af butikstyverier.
Idekataloget består af 16 konkrete forslag, der både omfatter forebyggelse, skrappere sanktioner og helt nye værktøjer.
De Samvirkende Købmænds 16 forslag
Forebyggende tiltag:
1) Gør mere for at fortælle om konsekvenserne ved en plettet straffeattest.
2) Gør det muligt at dele billed- og videooptagelse butikkerne imellem.
3) Skab rammer for brug af ny teknologi til automatisk genkendelse af kendte butikstyve.
Tiltag på tværs af grænser:
4) Gennemfør et nabotjek og hent inspiration fra andre lande.
5) Indled en kritisk dialog med ambassader og myndigheder fra de lande, hvorfra der kommer flest butikstyve.
6) Gør vandrende kriminalitet til et EU-tema.
Fokuserede tiltag:
7) Prioritér synligt politi
8) Effektivisér behandlingen af anmeldelser
9) Kontrolkampagne mod hæleri
10) Flere ressourcer til bekæmpelse af hæleri
11) Styrk myndighedernes samarbejde
Hårdere straffe:
12) Indfør straksbøder for tyveri
13) Højere minimumsbøder for butikstyveri
14) Indfør en trappemodel for sanktionsniveauet, så organiseret tyveri og store tyverier straffes hårdere
Hjælp købmanden:
15) Etablér en kriminalitetsfond, der kan hjælpe købmændene med erstatning
16) Skab mulighed for lønindeholdelse til betaling af bøder og erstatning
Kilde: De Samvirkende Købmænd
Blandt forslagene finder man blandt andet et ønske om det, De Samvirkende Købmænd kalder en kriminalitetsfond.
Altså en fond som dem, der dømmes for tyveri, skal indbetale et engangsbeløb til. De penge som indbetales til fonden, skal så bruges til at kompensere butikkerne for de ressourcer de bruger på at anmelde tyveri, opgøre varelager, og så videre.
- Det, synes jeg, er en god idé. Det er jo den kriminelle, der kommer til at betale, og det, synes jeg, er helt fint, siger Betine Kastbjerg, som er retsordfører for Danmarks Demokraterne.
Også Lisbeth Bech-Nielsen, der udover at være erhvervsordfører for SF er formand for Folketingets digitaliserings- og it-udvalg samt medlem af retsudvalget, mener, det er en god idé.
- Specielt for mindre erhvervsdrivende kan det jo være en kæmpe belastning – både psykologisk, administrativt og økonomisk, at være udsat for tyverier. Så jeg ser positivt på idéen om en kriminalitetsfond, siger hun.
En lignende ordning kendes i dag fra Offerfonden, hvor bilister, som bryder hastighedsgrænsen, skal betale et bidrag til fonden, når bøden lander i e-Boks.
Vi skal kunne snakke ansigtsgenkendelse uden at råbe Kina
Der er dog også mere vidtgående forslag i idékataloget, som eksempelvis brugen af ansigtsgenkendelse.
- Vi mener, der er behov for en diskussion om brugen af ansigtsgenkendelse, uden at der med det samme bliver råbt Kina! Teknologien kan jo bruges på mange forskellige måder, siger De Samvirkende Købmænds vicedirektør.
Også flere af politikerne på Christiansborg ser positivt på idéen om ansigtsgenkendelse - dog med forbehold.
For på trods af at der, ifølge Betina Kastbjerg (DD), kan være gode muligheder forbundet med ansigtsgenkendelse, så mener hun ikke teknologien skal gives fri til dagligvarebutikkerne.
- Jeg mener ikke det skal ligge ude ved butikkerne. Men hvis man giver politiet adgang til det i efterforskningen – meget bliver ikke opklaret i dag – men hjælper man efterforskningsarbejdet, så kan det på sigt have en forebyggende effekt, siger hun.
Også Mai Mercado, der er retsordfører for Det Konservative Folkeparti, ser gode muligheder ved at bruge ansigtsgenkendelse i forbindelse med butikstyverier.
- Det er et rigtig spændende forslag, som jeg gerne vil diskutere, men hvor der er behov for nogle hegnspæle. Men sættes hegnspælene rigtigt op, så kan det blive et meget effektivt værktøj, siger hun.
Kan underminere tilliden i samfundet
Knap så begejstret ser man på forslaget i SF. Her mener man nemlig, at det kan være med til at underminere tilliden i samfundet, hvis ansigtsgenkendelse udbredes til andet og mere end de absolut groveste forbrydelser.
- Flere eksperter peger på, at det kan underminere tilliden i et samfund. Både borgerne imellem og mellem borgere og stat, siger hun.
Hun fortæller videre, at der i EU, i forbindelse med spørgsmålet om kunstig intelligens, har været en diskussion om ansigtsgenkendelse, hvor teknologien bliver kategoriseret som et af de mest risikable og indgribende værktøjer.
- Derfor mener vi, at man bliver nødt til at reservere ansigtsgenkendelse til den meget personfarlige kriminalitet, sager om børnepornografi, terror og så videre. Det er lande, som vi ikke ønsker at sammenligne os med, der bruger den her teknologi i vidt omfang. Derfor vil jeg absolut ikke anbefale det, forklarer hun.
Vi skal ikke fange forbrydere - vi skal sælge gode varer
I Meny på Amager er Christian Kragbøll efterhånden så træt af de ugentlige tyverier, at han er åben overfor de fleste forslag.
- Der skal selvfølgelig være respekt for både kunder, personale og tyve i den måde man vælger at indføre tiltagene, siger han.
Men noget skal der ske, det er han helt sikker på.
- Jeg tror ikke, at skærpelser af de eksisterende tiltag kan gøre det alene. Jeg tror, der skal yderligere værktøjer til.
For som det er nu, så bruger Christian Kragbøll og hans personale for meget tid, på andet end det de går på arbejde for.
- Vi er jo ikke politimænd, der skal fange forbrydere. Det har vi hverken ressourcerne eller lysten til. Vi er sat i verden for at sælge gode varer og give gode kundeoplevelser.
