Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) fredag eftermiddag i en pressemeddelelse.
På en måned er der sket en tredobling af invasive tilfælde, der er de tilfælde, hvor streptokokker har spredt sig og forårsaget alvorlige tilstande, eksempelvis blodforgiftning. I december blev der således registreret 68 tilfælde, men tallet i november var 22.
De fleste alvorlige tilfælde er set hos ældre personer over 65 år, men der er også et mindre antal invasive tilfælde påvist blandt børn under fem år.
- Det er SSI’s forventning, at antallet af positive tilfælde kan fortsætte med at stige i nogen tid endnu. Normalt er der flest invasive tilfælde i månederne januar til marts, men der er også tegn på mange positive prøver i januar indtil nu, siger afsnitsleder og afdelingslæge Peter Henrik Andersen fra SSI