Langs Nordkysten får fiskerne døde hummere og livløse fisk i garnet. Ny rapport forklarer hvorfor
Iltsvindet i de danske farvande er lige nu det værste i 22 år, kun overgået af rekordåret 2002. Det mærker man blandt andet ud for den sjællandske nordkyst.
Da fiskeren Kalle Jacobsen i slutningen af sidste måned trak sit garn op fra det vante fiskeriområde cirka 15 kilometer nord for Hundested på Sjællands nordkyst, efterlod indholdet ham lige dele overrasket og bedrøvet.
- Der var 11 af de store, flotte hummere. Men de var døde. Og så var der omkring 40 kilo pighvar, som også var døde, siger han til TV 2 Kosmopol.
Kalle Jacobsen har sjældent oplevet noget lignende – og det siger ikke så lidt. Som erhvervsfisker har han nemlig stævnet ud i det nordsjællandske farvand med Hundested som base siden 1965.
- Det er ærgerligt. Og det gør ondt i maven, når man står der og haler dem op. Det er jo et kæmpe arbejde, og så er der ikke noget af det, der kan bruges, siger Kalle Jacobsen.
Det er det værste, jeg har oplevet i 60 år. Hvis det bliver ved sådan, kan vi ikke fortsætte
Også i Helsingør kan fiskeren Søren Jacobsen fortælle om lignende problemer i og omkring Øresund. Det sker med jævne mellemrum, at han hiver garn op med adskillige døde fisk.
- De (fiskene, red.) bliver helt stive, og så bliver de helt hvide. Kridhvide, nærmest. Og så er gællerne helt udspilede. Fisken bliver jo simpelthen kvalt, fordi den ikke kan trække vejret, siger Søren Jacobsen.
Foto: Andreas Hentze Madsen / TV 2 Kosmopol
Værste iltsvind i over 20 år
Forklaringen på de mange døde fisk og hummere kan muligvis findes i en ny rapport, som Institut for Ecoscience, DCE, ved Aarhus Universitet, offentliggjorde fredag.
Her viser den såkaldte iltsvindsrapport, at områder med iltsvind i de danske farvande nu har et arealmæssigt omfang på størrelse med Sjælland og Fyn tilsammen.
Faktisk er iltsvind i det danske hav nu det værste i 22 år - kun overgået af rekordåret 2002.
- Det er en forøgelse på næsten 50 procent sammenlignet med samme tid sidste år, siger seniorforsker Jens Würgler Hansen fra DCE til Ritzau.
- Når det samlede areal med iltsvind er så omfattende nu, så skyldes det, at iltsvindet breder sig ud i Kattegat og ned i Storebælt, som vi også så i 2023 for første gang siden 2008. Det er områder, som sjældent bliver ramt af iltsvind. De områder kan komme sig igen hurtigere. Men det potentielle tab af mange arter er større der, siger han videre.
Foto: Grafik: Fie Fisker/TV 2 Kosmopol
Jens Peder Jeppesen, der er havbiolog og leder af Øresundsakvariet i Helsingør, siger til TV 2 Kosmopol, at der er flere årsager til, at iltsvindet er særligt slemt lige nu.
- Dels er der for meget næring i vandet, og det kommer især fra landbruget, som udleder alt for meget. Dels er der temperaturstigninger i vores danske farvande, hvilket heller ikke er godt for iltindholdet. Og så har havet fået utroligt store mængder rengvand, som er strømmet fra landjorden og ud i havet, lyder det fra Jens Peder Jeppesen.
- Disse tre faktorer gør, at planterne ude i havet vokser ekstremt hurtigt. De planter skal nedbrydes, og det skaber ekstremt store iltsvindsområder, som er det, vi ser lige nu, siger han.
Særligt slemt ud for Hundested
Blandt de områder, der er hårdest ramt af iltsvind, er Hesselø Bugt nord for Sjælland, som ligger mellem Sjællands Odde og Gilleleje.
Det er blandt andet i dette farvand, Kalle Jacobsen fisker efter pighvar og hummere. Det kommer ikke bag på ham, at iltsvindet er historisk slemt for tiden.
- Jeg vil gå så vidt som at sige, at det er det værste, jeg har oplevet i 60 år. Hvis det bliver ved sådan, kan vi ikke fortsætte. Så må vi give op, siger Kalle Jacobsen.
Hvordan vil du betegne havmiljøet derude?
- Som en katastrofe. Der er jo ingen grund til at sætte garn ud, hvis det bare er døde fisk, man trækker op.
De øvrige områder langs Nordkysten kategoriseres i DCE’s rapport som steder med ”moderat iltsvind”, hvilket er den næsthøjeste kategori.
Foto: Louise Ørveile/TV 2 Kosmopol
Lige så kritisk står det til i særligt den nordligste del af Øresund, hvor iltsvindet også er udbredt. Her er Søren Jacobsen lige nu den eneste tilbageværende erhvervsfisker.
- Det er bekymrende, for vi efterlader et dødt hav, hvis vi ikke snart handler og tager de nødvendige skridt for at gøre noget ved det her. Det er jo ikke kun mig, det berører. Det er jo os alle sammen. Havet er vores fælles eje, siger Søren Jacobsen.
Foruden Hesselø Bugt er dele Limfjorden, farvandet mellem Sydfyn og Jylland og dele af Kattegat nord og syd for Djursland også markeret som steder med ”kraftigt iltsvind”.
Tema i grøn trepartsaftale
Ifølge Jens Würgler Hansen fra Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet viser udbredelsen af iltsvind, at der er behov for en markant indsats for det danske havmiljø.
- Rapporten viser, at der kræves handling, som skal komme hurtigt og skal være massiv, siger han.
Den udmelding kommer, alt imens de politiske forhandlinger om den grønne trepart er i fuld gang, hvor der blandt andet er fokus på, hvordan landbrugets udledninger af kvælstof til vandmiljøet kan nedbringes.
Til Ritzau siger minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S), at de dårlige tilstande i vores vandområder helt uacceptable.
- Der er et meget stærkt behov for at gøre noget anderledes, end det vi har gjort hidtil. Derfor er jeg glad for aftalen om den grønne trepart, som er en af forudsætninger for, at vi kan ændre det her, siger han til Ritzau.
