Mand fylder for meget: Forfattere og kunstnere kræver ændringer nu
Man kan begynde med at udskifte mand-ordet. Sådan lyder et nyt forslag, som skal sikre mere ligeværd og ligestilling i det danske sprog.
Brandmand, landmand, arbejdsmand, formand, købmand, kassedame og sygeplejerske.
Bare enkelte eksempler på ord i det danske sprog, som fastholder kønnede strukturer.
- Vi snakker for eksempel også ofte om et bemandet bibliotek, hvilket er underligt, fordi vi har mange kvindelige bibliotekarer. Eller en bemandet rummission for eksempel. Det gør det svært som kvinde at forestille sig, at man kan komme med på en bemandet mission, siger digter og forlægger, Shëkufe Heiberg.
Drengepiger og tøsedrenge, hvor drengepigen er sej og velanset, og hvor tøsedrengen er fej, og det modsatte af velanset.
Hun er en af bidragsyderne i debatbogen Person, som rummer tekster og talere fra i alt 14 kunstnere, forfattere og fagpersoner med hver deres speciale.
Foto: Morten Bisgaard Christensen / TV 2 Kosmopol
De peger på, at det danske sprog er et af de sprog i verden, som er allermest præget af traditionelle kønsroller og ulighed mellem kønnene.
Det er med til at begrænse mangfoldigheden i samfundet.
- Det sprog, vi bruger, er et utroligt patriarkalsk favoriserende sprog. Det er skabt i en tid, hvor man gerne ville give den her patriarkalske struktur magt, og derfor tjener det også patriarkatet, siger Shëkufe Heiberg.
Hun og de 13 andre bidragsydere i Person mener, at det er på høje tid med en rigtig grundig opdatering af det danske sprog.
- Bogen kommer ud af et ønske om at opdatere det danske sprog, og frisætte kønnene i forhold til en rollebetegnelse, som kunne være forperson i stedet for formand, siger kunstner og forfatter, Marie Thams.
I CVR-registret er det kun muligt at registrere sig som formand, og det samme sted kan man kun registrere et enkeltmandsfirma.
Marie Thams nævner i flæng en række andre eksempler.
Foto: Morten Bisgaard Christensen / TV 2 Kosmopol
- Vi ved, at inde i CVR-registret er det kun muligt at registrere sig som formand, og det samme sted kan man kun registrere et enkeltmandsfirma, siger Marie og nævner samtidig begrebet som det at mande sig op eller ordene mandefald og mandetimer.
- Der er også sprogbrug som drengepiger og tøsedrenge, hvor drengepigen er sej og velanset, og hvor tøsedrengen er fej, og det modsatte af velanset, siger Marie.
I bogen Person ønsker de 14 bidragsydere et opgør med den ekskludering, der finder sted, ikke blot på baggrund af køn, men også etnicitet, seksualitet, handikap og alder.
Marie Thams peger på den manglende officielle accept af de nye kønsneutrale pronominer som eksempelvis hen, de i ental og den.
Betegnelse for danskere, som hverken ser sig selv som mand eller kvinde.
- Hvorfor er det, at vi ekskluderer nogen i den danske ordbog og i det sprog, vi har, når vi ikke anerkender kønsneutrale pronominer som hen, siger Marie.
Det er snart 10 år siden, man på den anden side af Øresund officielt ikke længere var begrænset til at kendetegne mennesker som enten en han eller en hun i omtalen af en person.
Det skete, da netop det kønsløse pronomen hen i 2015 blev optaget i den 14. udgave den svenske ordbog Svenska Akademiens Ordlista.
En lignende udvikling har lange udsigter herhjemme.
Vi kan godt være nervøse for, at vi går ind og præger sprogbrugen, hvis vi tager det med i ordbogen.
Ifølge Dansk Sprognævn fordi brugen af de nye pronominer endnu ikke har bidt sig tilstrækkelig fast i vores sprogbrug.
- Vi kan godt være nervøse for, at hvis vi tager det (hen, de og den, red.) med i ordbogen, at vi så går ind og præger sprogbrugen. Vi har ikke lyst til, og vi har ikke mandat til at styre, hvilke kønsneutrale pronominer, danskerne skal bruge. Det skal de selv om, siger sprogforsker i Dansk Sprognævn, Marianne Rathje.
Hun hilser dog enhver diskussion om en opdatering af sproget velkommen.
- Sproget går jo i den neutrale retning, selvom der stadigvæk er nogle ting, som kan pege i en kønsstereotyp retning.
I den nye udgave af Retskrivningsordbogen, som udkommer på mandag (18. november, red.) har Dansk Sprognævn indført flere kønsneutrale ord som eksempelvis voldsperson og gerningsperson.