Når Jeppe rykker ud til en ny opgave, ligger der tit en sørgelig historie bag
Udgifterne til boligsociale rengøringer hos udsatte borgere i København er steget de seneste år. En ny reportageserie afdækker, hvordan affald, tis og afføring i poser hober sig op i flere lejligheder i København.
- Jeg har oplevet at komme hjem til et menneske, som har ligget død i fire år. Lugten af et dødt menneske glemmer man aldrig.
Ordene kommer fra Jeppe Kaarde fra Bagsværd. Han ejer et af de rengøringsfirmaer, som er specialiseret i de såkaldte boligsociale rengøringer.
En boligsocial rengøring er en omfattende rengøring af forsømte og misvedligeholdte boliger. Han bliver typisk hyret af kommuner, psykiatrien eller boligselskaber.
Tit er der en sørgelig historie bag.
Mennesker, der har mistet grebet om deres eget liv. Sårbare mennesker med et misbrug, en invaliderende sygdom eller en psykisk lidelse.
- De mister overblikket og overskuddet til at rydde op og gøre rent. Det starter med en lille bunke affald ovre i hjørnet. Og pludselig er det vokset dem over hovedet, siger Jeppe Kaarde.
Eksempler på forsømte boliger kan du se i TV 2 Kosmopols reportageserie Udrykning med omsorg.
Her besøger redderne fra Sociolancen blandt andet lejligheder i København, som er sundhedsskadelige at bo i.
Udrykning med omsorg
Foto: Morten Raarup/TV 2 Kosmopol
Stigende behov
Hvis man søger på social rengøring på nettet, dukker der adskillige rengøringsfirmaer op, der tilbyder den specialiserede service.
For efterspørgslen efter de sociale rengøringer har, ifølge Jeppe Kaarde, de seneste år været stigende.
- Der er flere, som henvender sig. Det er helt tydeligt. Og det er ikke længere kun kommuner. Også privatpersoner og psykiatrien henvender sig nu. Det gjorde de ikke tidligere, siger Jeppe Kaarde.
Københavns Kommune oplever også et stigende behov for boligsociale rengøringer.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
I 2018 betalte kommunens socialforvaltning private firmaer knap 800.000 kroner for boligsociale rengøringer til 104 borgere.
I 2022 fik i alt 280 borgere de omfattende rengøringer. Det betød også, at udgifterne steg til næsten fire millioner kroner.
Årsagen til den store stigning skyldes blandt andet coronakrisen, mener borgercenterchefen i Københavns Kommunes socialforvaltning, Britt Bergstedt.
- Under corona, hvor vi lukkede samfundet ned, var der en del borgere, som fik færre besøg. Både fra pårørende, men også fra de kommunale medarbejdere. Der var borgere, som blev mere isoleret, og da samfundet så åbnede op igen efter corona, opdagede vi, at der var flere, som havde behov for en boligsocial rengøring, siger Britt Bergstedt.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Foto: Morten Raarup/TV 2 Kosmopol
I 2023 er udgifterne til de sociale rengøringer faldet igen til knap to millioner kroner.
Det skyldes, at kommunen har styrket indsatsen for at forhindre, at udsatte mennesker sander til igen efter en social rengøring. Samtidig har den kommunale hjemmepleje overtaget nogle af de mindre omfattende rengøringer fra de private firmaer.
Er det en kommunal spareøvelse?
- Det er ikke en spareøvelse. Samfundsøkonomisk giver de boligsociale rengøringer rigtig god mening. Hvis vi kan få borgerne tilbage på fødderne igen, efter de har mistet fodfæstet, så er det en rigtig god investering. Men nogle af de mindre og gentagende rengøringer kan sagtens varetages af den kommunale hjemmepleje, siger Britt Bergstedt.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Foto: Roni Jafar / TV 2 Kosmopol
For Jeppe Kaarde er det også meget meningsfuldt at udføre de sociale rengøringer. Selvom det sommetider er grænseoverskridende og sundhedsfarlige.
Folk, der udfører jobbet, skal blandt andet vaccineres mod leverbetændelse og bære beskyttelsesdragter og maske.
Men jobbet giver mening, når Jeppe Kaarde ser sårbare mennesker genopstå som fugl Føniks efter en social rengøring.
- Efter en rengøring er det som om, at de smider en tung, beskidt overfrakke i deres liv. At se deres glæde og livsmod er det bedste jeg ved. Det er bedre end selve lønnen for arbejdet, siger Jeppe Kaarde.