Nicolai Laue Juhl blev truet på livet til Pride: "Jeg blev chokeret og ked af det"
Protestbevægelsen Lev og Lad Leve har stillet et borgerforslag, der skal gøre det lovpligtigt for politiet at registrere alle henvendelser om hadforbrydelser.
Copenhagen Pride er slut, og indtil flere deltagere oplevede at blive udsat for hadforbrydelser.
En af dem er Nicolaj Laue Juhl, der på Rådhuspladsen oplevede, at en truende mand filmede ham op i ansigtet og sagde, at han skulle brænde i helvede.
Nicolaj Laue Juhl henvendte sig til en politibetjent på Rådhuspladsen men blev afvist. Senere anmeldte han episoden til politiet over telefonen, og her blev han taget mere alvorligt.
Men alt for mange voldsepisoder mod LGBT+-personer bliver ikke registeret, som det de er - nemlig hadforbrydelser.
Sådan lyder melding fra Lev og Lad Leve, der er en aktivistisk protestbevægelse mod hadforbrydelser.
Derfor har bevægelsen nu lavet et borgerforslag, der skal gøre det lovpligtigt for politiet at registrere alle henvendelser om hadforbrydelser.
- Det er rigtig vigtigt, at henvendelserne bliver registreret som en hadforbrydelse, for det gør det tydeligt, at vi har et problem i Danmark med personer, der er hadefulde og begår vold på grund af folks seksualitet, siger Michael Bjerring, der er talsperson for Lev og Lad Leve, til TV 2 Kosmopol.
Flere hadforbrydelser i pride-ugen
Meldingen kommer på bagkant af sidste uges pride, hvor TV 2 Kosmopol sidenhen har kunnet fortælle historien om filminstruktør Mathias Broe.
Han har fortalt, at han var sammen med sin partner i metroen, da han blev truet af en person, der endte med at give Mathias Broe to knytnæveslag i ansigtet.
- Det var tydeligt for mig, at det kun handlede om min og min partners seksualitet og identitet, har han tidligere sagt til TV 2 Kosmopol.
En sag han meldte til politiet.
- Jeg synes, at det er vigtigt, at min sag bliver en del af statistikken, og det er vigtigt, at sager som min bliver taget seriøst. Det er en principsag for mig, for der skal være plads til alle, og man skal ikke bare kunne gå og slå andre ned. Når det er sagt, så er der også et håb inde i mig om, at voldsudøvere kan få en lærestreg og få noget hjælp, siger han.
Registrering er nødvendig
Tirsdag oplyste Københavns Politi ligeledes til TV 2 Kosmopol, at politikredsen efterforsker syv sager som mulige hadforbrydelser i perioden den 12.-20. august, hvor Copenhagen Pride løb af stablen.
Her er tale om sager, der er registreret som vold og/eller trusler, og hvor der indgår et muligt hadmotiv. I to af sagerne er der sigtede - én i hver.
Historier som disse understreger tydeligt, at LGBT+-miljøet ikke kan have lov til at holde deres pride i ro og mag, og det er noget, som frustrerer Michael Bjerring fra Lev og Lad Leve.
- Vi har i de sidste par år oplevet flere gange, at folk er blevet slået ned midt på Rådhuspladsen. Det er jo det, der skulle gerne være vores allertryggeste rum, siger han.
En af de personer, der blev udsat for en hadforbrydelse ved priden, er Nicolaj Laue Juhl. Han blev truet på livet. Du kan høre mere om den historie i videoen nedenfor.
(Artiklen fortsætter efter videoen.)
Ifølge Justitsministeriets offerundersøgelse bliver op til 3 .000 personer med LGBT+ -baggrund hvert år udsat for en hadforbrydelse. Hvor mange, der ender med at blive anmeldt, er uvidst, for politiet er ikke forpligtet til at registrere dem som hadforbrydelser.
Det er en af årsagerne til, at også Institut for Menneskerettigheder mener, at registrering af hadforbrydelser er nødvendig.
- Det er et vigtigt skridt i retning af, at vi sørger for, at hadforbrydelser bliver retsforfulgt. Det er måske en af de mest centrale kampe for LGBT+-miljøet, siger Rasmus Brygger, analytisk projektchef ved Institut for Menneskerettigheder.
Vigtigt at anmelde hadforbrydelser
Der er ikke kun protestbevægelsen Lev og Lad Leve og Institut for Menneskerettigheder, der har fokus på hadforbrydelser. Det er også et fokuspunkt hos politiet.
Det fortæller Camilla Laursen, centerchef for Politifaglig Styring i Rigspolitiet.
- Det her er en type af forbrydelser, som har store konsekvenser for ofrene, og det er et område, som politiet har et meget stort fokus på. Vi tager alle anmeldelser alvorligt, og vi efterforsker anmeldelserne med henblik på at afdække, hvad der måtte være sket i sagen - og herunder også, om der er tale om et muligt hadmotiv, siger hun.
Ved hadforbrydelser er der skærpet straf sammenlignet med "almindelige" voldsepisoder, og det stiller også krav til at politiet, så de kunne skelne mellem voldsgrundlaget.
- Vi forsøger løbende og dygtiggøre os inden for det her område, og det gør vi både ved den måde, vi uddanner vores politibetjente på, og det gør vi også ved den løbende dialog, vi har med de mange aktører, der er på det her område.
Camilla Laursen fortæller, at der er et stort mørketal på området, og derfor er det politiets opfordring, at man anmelder hadforbrydelser til politiet både som offer og som vidne.