Oversigt

Seneste nyt

Novo Nordisk har plan b i tilfælde af afvist kæmpehandel

Hvis konkurrencemyndighederne blokerer for Novos kæmpeopkøb af Catalent, har Novo en plan b i skuffen.

Det siger finansdirektør i Novo Nordisk Karsten Munk Knudsen.

- Det er stadig vores forventning, at handlen bliver godkendt af konkurrencemyndighederne inden udgangen af indeværende år. Det er klart plan a. Og så har vi selvfølgelig en plan b i skuffen, hvis den mod forventning ikke bliver godkendt, siger han.

Plan b går ud på, at investere yderligere i de fabrikker, Novo Nordisk allerede har, samt at øge mængden, der bliver produceret eller pakket eksternt.

Novo Nordisk kan i øjeblikket ikke følge med den enorme efterspørgsel på selskabets diabetes- og vægttabsmedicin. Derfor er det en vigtig prioritet for selskabet at udvide kapaciteten.