Nu bliver hovedstadsborgmestre nævnt, når der tales om Papes efterfølger

Borgmestre fra hovedstadsområdet kan stå med stærke kort på hånden, når den næste formand for Det Konservative Folkeparti skal findes, mener politisk kommentator.

Kritikken af den konservative formand Søren Pape er fra egne geledder tiltaget i styrke den seneste tid.

Den tidligere konservative minister Jakob Axel Nielsen har i kølvandet på sin kritik sågar peget på Helsingørs borgmester Benedikte Kiær (K) som afløser for Søren Pape.

Og det er ikke taget helt ud af den blå luft, mener Esben Schjørring, der er politisk redaktør og vært på Altingets ugentlige podcast #dkpol.

For borgmestrene spiller en rolle i Det Konservative Folkeparti. 

Søren Pape var eksempelvis selv borgmester i Viborg, inden han blev formand, pointerer den politiske kommentator.

- Og dengang var Ziegler jo også i spil til posten, og han var og er borgmester i Høje-Taastrup Kommune. Så det er ikke uvant, at partiets borgmestre bliver en faktor i diskussionerne om, hvad der skal ske med Papes lederskab, og det, der kommer derefter, siger Esben Schjørring.

De konservative borgmestre optræder derudover som den - blandt Konservative - berømte såkaldte tredjemand, forklarer Altingets politiske redaktør. Når to fløje i partiet ikke kan enes har man valgt en kompromiskandidat - tredjemanden. Sådan var det blandt andet med Poul Schlüter og Bent Bendtsen.

quote Det er ikke uvant, at partiets borgmestre bliver en faktor

Esben Schjørring

Og i nutidig kontekst kan det blive aktuelt igen. For der har i den konservative folketingsgruppe i mange år været talt om, at Rasmus Jarlov og Mette Abildgaard tilhører hver sin fløj, mener Esben Schjørring.

- Der er en vis tendens til, at Det Konservative Folkeparti er opdelt i nogle, der er lidt hårde borgerlige (Rasmus Jarlov, red.), og så nogle lidt mere bløde borgerlige - også kaldet Frederiksberg-konservative (Mette Abildgaard, red.). Samtidig er der jo ikke nogen kronprins i partiet, og det er både lidt bemærkelsesværdigt og lidt farligt, siger Esben Schjørring.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Sofia Osmani, borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Sofia Osmani, borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Foto: Taarbæk Kommune/Ritzau Scanpix
Henrik Rasmussen (K) har været borgmester i Vallensbæk Kommune siden 2010.
Henrik Rasmussen (K) har været borgmester i Vallensbæk Kommune siden 2010.
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Flere muligheder i hovedstadsområdet

Og hvis der så skal vælges en kandidat uden om folketingsgruppen, kan pilen komme til at pege på en borgmester i hovedstadsområdet, hvor De Konservative stormede frem ved seneste kommunalvalg, lyder det fra Esben Schjørring.

- Derfor taler vi blandt andet om de her hovedstadsborgmestre nu, siger han.

Esben Schjørring fremhæver i den forbindelse - foruden borgmesteren med ministererfaring i Helsingør, Benedikte Kiær, - også Sofia Osmani, der er i gang med sin tredje periode som borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune og Henrik Rasmussen fra Vallensbæk, der er i gang med sin fjerde periode som borgmester.

- Det er jo rutinerede folk, som har bevist, at de kan have succes hos vælgerne, siger Esben Schjørring, der dog understreger, at han ikke har konkret viden om, at “borgmestrene har gang i noget.”

Indtil videre har hovedstadsborgmestrene holdt sig i ro i den igangværende debat om Søren Pape - og Benedikte Kiær har da også valgt at afstå fra at udtale sig til denne artikel - men det kan ifølge Esben Schjørring forandre sig i takt med at kommunalvalget i 2025 rykker tættere på.

- Så er det klart, at nogle borgmestre begynder at sige, at nu er de bange for deres borgmesterplads. Og det kan jo være noget af det, der rykker ved noget, siger han.

(Artiklen fortsætter efter boksen.)

Søren Pape på tynd is?

Søren Pape bliver i disse uger heftigt kritiseret af flere tunge stemmer fra det konservative bagland, ligesom at eksempelvis tidligere formand og minister Lars Barfoed har meldt sig ud af partiet.

Esben Schjørring, hvorfor er det, at kommentatorerne overhovedet taler om mulige afløsere til Pape lige nu?

- De fik et dårligt valgresultat helt tilbage i november, og det er der ikke rigtigt kommet nogen reaktion på. Pape har ikke været ude at samle op, der har været mærkværdigt stille om det faktisk, siger politisk redaktør på Altinget, Esben Schjørring.

- Venstre gik voldsomt tilbage ved folketingsvalget i 2022, men gik i regering med Socialdemokratiet og gik yderligere tilbage i meningsmålingerne - og De Konservative fik ingenting ud af det. De to partier har ellers været forbundet som kar - når den ene var stor, var den anden lille. Men det er ikke sket nu. De Konservative er tværtimod faldet i meningsmålingerne.

- Samtidig har Pape jo siddet som formand i snart 10 år. Det er ikke en naturlov, men der er meget typisk et mønster, der siger, at 10 år er den øvre grænse for, hvor længe en partiformand sidder. Så har du haft to til tre valg til at indfri dit projekt. Og nu er der en masse folk, der spørger sig selv, hvordan partiet kommer videre.

- Og dem, der især råber op, er dem, der tilhører den Frederiksberg-konservative fløj - eller hvad vi nu skal kalde den fløj. Den er Pape ikke en del af, han er selv mere nationalkonservativ og hårdtslående.

Derudover nævner Esben Schjørring, at sagen om EP-medlem Pernille Weiss, der af partiledelsen i foråret blev opfordret til at trække sig i forlængelse af en intern undersøgelse af dårligt arbejdsmiljø på hendes konto.

- Hun er blevet hængende og har samlet flere og flere støtter ind - og det er jo ved at udvikle sig til at blive en medlemsafstemning om Søren Papes lederskab, for det er den måde, man kan gøre oprør på som vælgerforening ude i landet.

Esben Schjørring fremhæver også endnu et argument, der taler til fordel for hovedstadsborgmestrene. 

Det henleder sig til det førnævnte kommunalvalg i 2021, hvor Socialdemokratiet i “bløde” vestegnskommuner som Høje-Taastrup, Ballerup og Herlev tabte 10 procent af deres stemmer.

- Mange af dem gik over til De Konservative, så man står stærkt blandt nye funktionærer, der er flyttet fra København og ud til Vestegnen, siger Esben Schjørring.

Bakker op om Pape

Fredag blev kritikken af Søren Pape drøftet i De Konservatives hovedbestyrelse. Her lød meldingen efter mødet, at man bakker op om Søren Pape, og at man ønsker, at han fortsætter som leder af partiet.

På mødet skulle medlemmerne tage stilling til, hvem hovedbestyrelsen skal indstille som formand på partiets landsråd i slutningen af september.

Mødet kommer, efter at Søren Pape har fået kritik fra stemmer i baglandet, blandt andre tidligere konservative ministre.

Den kritik er blevet drøftet på fredagens møde, siger politisk ordfører Mette Abildgaard.

- Naturligvis var der hovedbestyrelsesmedlemmer, som udtrykte bekymring for den situation, som vores parti står i.

- Men der var absolut ikke nogen, der modsagde Søren som partiformand eller havde noget ønske om, at han ikke skulle indstilles igen, siger den politiske ordfører.

Søren Pape Poulsen adresserer efter mødet også selv den kritik, der i den seneste tid har været af hans ledelse. Det gør han i et længere opslag på Facebook.

Han erklærer sig enig i, at der skal skabes en ny konservativ fortælling. Det arbejdes der hårdt på, skriver han.

Andre dele af kritikken har han dog sværere ved at forstå, skriver partilederen videre.

- Nogle har kaldt os et fløjparti. Det kan jeg simpelthen ikke genkende, lyder det fra Søren Pape Poulsen.

Han fremhæver, at De Konservative har indgået en række aftaler med regeringen.

Torsdag afviste politisk ordfører Mette Abildgaard enhver form for kritik af Søren Pape over for Ekstra Bladet.

- Jeg har sammen med resten af folketingsgruppen fuldstændig tillid til Søren, og at han kan være med til at genrejse Det Konservative Folkeparti, sagde hun.

- Både i sin tid som justitsminister og som partiformand har han haft et tydeligt værdisæt som menneske, og jeg synes, at de målinger, der var af man som minister, viser, at han generelt nyder stor opbakning hos danskerne, sagde Mette Abildgaard til Ekstra Bladet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik