Vil du betale 3500 kroner for et par hullede og mudrede bukser?
Hvad med 4000 kroner for et par jeans med det, der ligner en ærgerlig tisseplet lige ved underlivet?
Eller knap 8000 kroner for et par slidte sneakers, som nogen har tømt en klipsemaskine på?
Lige nu er det trendy at se fattig ud. Modefænomenet kaldes "poor core", og ifølge journalist og modeekspert Chris Pedersen har det rødder helt tilbage til Napoleons tid.
I dag ses det både i modeverdenen, hvor brands som danske (di)vision og franske Balenciaga ifører deres modeller i hættetrøjer, joggingbukser og overdimensionerede dunjakker, og i gadebilledet, hvor den kreative storbyelite trasker rundt i Crocs og slidte T-shirts.
Moden er afhængig af provokation, fortæller Chris Pedersen. Ligesom så mange andre vil modevirksomheder gerne gå viralt på sociale medier, da opmærksomhed sælger.
- Og der passer det bare rigtig godt ind at lave et par sneakers til 6000 kroner, som er fyldt med huller og skidt, siger han.
- Så ved man, at alle forældre kommer til at blive forarget, mens alle de unge går ned og køber dem.
Mode har altid forarget
At vi i dag kalder trenden for poor core er et Instagram-fænomen, mener Chris Pedersen.
- Hver gang der er noget, der er lidt chokerende, eller som undrer os, så kalder vi det en "core" på Instagram, siger han.
Men fænomenet er langt ældre end det.
Modeverdenen har altid haft en fascination af underklassen, mener han.
- Hvis vi går helt tilbage til Napoleon Bonaparte og kejserinde Josephines tid, så var der også en bevægelse, hvor overklassekvinderne bar halskæder, der blev kaldt "guillotine-chic", og klippede håret helt kort, ligesom kvinderne blev inden de skulle halshukkes i guillotinen, siger Chris Pedersen.
I dag er denimtøj ganske normalt, men tilbage i 50'erne var det et stykke arbejdstøj, fortæller Chris Pedersen.
Det var først, da store filmstjerner som Marilyn Monroe, James Dean og Marlon Brando bar denim, eksempelvis i filmklassikeren "The Misfits", at denim blev allemandseje.
- Dengang var der jo også folk, der kiggede på det og tænkte: "Jamen, det ser jo fattigt ud. Hvorfor skal de unge mennesker gå rundt og ligne nogle, der er fattige?", siger Chris Pedersen.
Dior blev inspireret af hjemløse
Poor core-stilen vender som regel tilbage som en modkultur til noget andet, mener modeeksperten.
Hvis moden har været fin og mondæn i en periode, vil der efterfølgende komme en periode, hvor moden i stedet skal være mere rå og sjusket.
I dag er poor core tilbage som modpol til hele Instagram-kulturen, hvor det handler om at se så perfekt ud som muligt, mener Chris Pedersen.
- Poor core dukker op, når der er noget, der føles meget glat, siger han.
Men trenden har et problem - det kommer oftest til at virke tonedøvt, når storbyeliten og landets rigeste stræber efter at se fattige ud. Også selvom det politiske statement bag kan komme et sympatisk sted fra.
Det skete eksempelvis, da John Galliano fra Christian Dior for omkring 25 år siden lavede en hel kollektion af kjoler til op mod en million kroner stykket, som var inspireret af hjemløse i Paris.
- Han laver kollektionen, fordi han gerne vil sætte fokus på, at hjemløsheden i Paris er stigende, og at folk har det rigtig skidt. Men det endte i en kæmpestor skandale, siger Chris Pedersen.
- Moden har jo det her underlige paradoks i sig, at den både gerne vil kommentere på samfundet, men samtidig skal appellere til den rigeste procent af verden.
Du skal være rig
At det netop er overklassen, der iklæder sig de fattiges tøj, er også en pointe i sig selv, mener Chris Pedersen.
Spørg Os - Afstemning
_
Fattige mennesker er nemlig ikke cool, hvis de ser fattige ud. Du er først rigtigt en del af poor core-trenden, hvis du i virkeligheden er rig.
- Det er kun cool, når du kan dyppe tåen i det, men så tage hjem til din lejlighed bagefter, hvor der er varme på, væggene er malet hvide, og du sidder omgivet af designermøbler, siger han.
- Det er også derfor, at det politiske budskab bliver så tomt, for overklassen kan altid klæde sig pænt på. Det kan den fattige ikke.
