Organisationer går sammen for renere luft i København: ”Det er mest bekymrende for vores børn”

”Der er noget i luften, jeg ved ikke hvad”.

Om præsten Vilhelm Gregersen havde luftforurening i tankerne, da han skrev adventssangen ”Der er noget i luften” tilbage i 1911, er formentlig usandsynligt.

En ny kampagne med selv samme navn som adventssangen skal være med til at skaffe 50.000 underskrifter til et borgerforslag, der skal sikre sundere eller renere luftkvalitet i Danmark – herunder København.

Bag kampagnen, ’Der er noget i luften’, står en alliance af borgere, forskere samt grønne og sundhedsfremmende foreninger, der alle kæmper for at mindske antallet af danskere, der enten dør for tidligt eller udvikler en kronisk sygdom som astma, KOL, lungekræft, hjerte-kar-sygdomme, diabetes eller på anden vis påvirkes negativt på grund af luftforurening.

En af initiativtagerne bag borgerforslaget er direktøren for Astma-Allergi Danmark, Anne Holm Hansen.

Hun mener, at det ganske enkelt ikke kan være rigtigt, at vi skal blive syge af at trække vejret.

- Vores klare budskab er, at der skal ske noget nu. Vi har forskningen på plads, vi ved, at det er et kæmpe problem, og vi opfordrer alle til at skrive under, så politikerne kan komme i gang, siger Anne Holm Hansen.

Ifølge Sundhedsstyrelsen viser de seneste danske beregninger fra januar 2020, at luftforureningen i Danmark i perioden 2016-2018 var årsag til gennemsnitligt 4200 for tidlige dødsfald årligt.

Derudover er det beregnet, at luftforureningen i perioden 2016-2018 i gennemsnit var årsag til 3000 tilfælde årligt af kronisk bronkitis hos voksne og 19.000 tilfælde hos børn.

Hertil har luftforurening i perioden været årsag til 56 tilfælde af lungekræft, godt 3000 indlæggelser for åndedrætsbesvær, knapt 1000 indlæggelser for hjerte-kar-sygdomme, godt 1200 tabte arbejdsdage og cirka 3,7 mio. dage med nedsat aktivitet.

Direktøren for Astma-Allergi Danmark har da også en række konkrete løsningsforslag til, hvordan man kommer luftforureningen til livs.

Eksempelvis nævner hun nulemissionszoner i byerne, roadpricing, tilskud til nye varmekilder ved at afskaffe sin brændeovn og en styrkelse af oplysninger med varslingssystemer, der kan advare om høj luftforurening.

- Vi håber virkelig meget, at vi får 50.000 underskrifter. Vi vil gerne have handling på det her område. Det er det, der er meningen med kampagnen, siger Anne Holm Hansen.

Overskridelse af WHO's kriterier

TV 2 Kosmopol har også tidligere fortalt om dårlig luft i København.

Tilbage i december sidste år viste målinger, at EU’s grænseværdier for luftforurening blev overskredet.

Derudover vil et flertal på Københavns rådhus arbejde for at få fossil bilkørsel ud af København i 2030 - et forslag fra SF og Alternativet, der blev vedtaget af en enig borgerrepræsentation.

Det kom dog med en række ændringsforslag, hvor det blandt andet skal undersøges, om der kan stilles tilstrækkeligt med ladestandere op, og om beslutningen vil være til øget social ulighed.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Ifølge rapporten "Luftkvalitet 2021 - Status for den nationale luftkvalitetsovervågning i Danmark" fra Aarhus Universitet blev der målt overskridelser af WHO's retningslinjer for luftkvalitet fra 2021.

Borgerforslaget, hvor Astma-Allergi Danmark er medstiller, tager netop afsæt i WHO's kriterier for luftforurening, og medstillerne i borgerforslaget ønsker at den danske luftforurening kommer under luftkvalitetskriterierne inden 2030.

"Det er mest bekymrende for vores børn"

Luftforureningen er også til stede i hovedstaden, og spørger man professor Zorana Jovanovic Andersen, der forsker i luftforurening ved Københavns Universitet, er der også mest forurening i byerne.

Hun fremhæver, at der i hovedstaden bor flest mennesker, der er flest biler, og at det netop er i byerne, at den største forurening finder sted – en forurening der blandt andet kommer fra trafikforurening, industri og brændeovne.

Professoren mener, at man først og fremmest skal anerkende, at luftforurening er et problem, for det kan vise sig at få konsekvenser – eksempelvis for de små.

- Det er mest bekymrende for vores børn. Børn er under udvikling, og de er mere udenfor og er aktive. Luftforurening kan betyde noget for børnenes lunge og kognitive udvikling og deres risiko for udvikling af astma, siger hun og påpeger, at luftforurening især er slem for små børn, fordi deres immunforsvar og lunger ikke er færdigudviklet, hvor de i særlig høj grad oplever piben, hvæsen og hoste de dage, hvor der er meget luftforurening, siger Zorana Jovanovic Andersen.

Nye studier fra Københavns Universitet udgivet i det videnskabelige tidsskrift EHP påviser derudover en sammenhæng mellem udsættelse for luftforurening og en forværring af astma i alle aldersgrupper samt en udvikling af astma allerede fra før fødslen op til de sene teenageår.

Professoren understreger dog, at man ikke skal være bekymret, men at man skal tage lidt mere hensyn, hvis man er hjertepatient eller har et barn med astma.

- Vi skal ikke være bange. Der er stadig relativt lille risiko for, at sunde og raske danskere bliver alvorligt syge. Men vi er alle eksponeret for skadelige partikler i luften i mindre eller større omfang, og derfor er forurening et befolkningsproblem, siger Zorana Jovanovic Andersen og fortsætter: 

- Hvis man er kronisk hjertepatient eller et barn med astma, kan man opleve gener, og så skal man tage lidt mere hensyn, siger hun.

Initiativtagerne bag kampagnen og borgerforslaget repræsenterer blandt andet Astma-Allergi Danmark, professor Zorana Jovanovic Andersen og Marie Pedersen fra Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet, Mellemfolkeligt Samvirke, Den Grønne Ungdomsbevægelse og Rådet for Grøn Omstilling.

Du finder borgerforslaget her.