Pigedag endte med at sætte fokus på drengene: "De oplever, at deres køn gøres til skurk"

Hvert år markerer FN kampen for kvinders rettigheder gennem den internationale pigedag.

En dag, der herhjemme i Danmark blandt andet blev markeret med et event arrangeret af Planbørnefonden.

Men i modsætning til hvad navnet 'pigedag' kunne antyde, var der i år et fokus på unge drenge og mænd.

For hvis ligestillingen skal lykkes, kræver det, at den ses som en fælleskamp.

Det fortæller Haris Bin Waris, som sidder i Planbørnefondens ungepanel.

- Når jeg snakker med unge mænd, føler flere af dem, at ligestillingskampen er blevet en slåskamp i stedet for noget, vi er sammen om, og det påvirker deres syn på kampen for ligestilling, fortæller han til TV 2 Kosmopol.

De unge bakker op om ligestilling - men pigerne mere end drengene

Der er generelt høj opbakning til ligestillingskampen blandt danske drenge og piger.

Det viser undersøgelsen Politisk og demokratisk dannelse i en krisetid, hvor flere end 4.000 danske skoleelever tilbage i 2022 blev spurgt ind til blandt andet ligestillingsspørgsmålet.

Men selvom danske drenge og pigers opbakning til ligestilling mellem kønnene er højere end i langt de fleste andre europæiske lande, er der alligevel noget, der har ændret sig.

Forskellen på, hvor stor en andel af henholdsvis drenge og piger, der bakker op om ligestillingskampen, er nemlig vokset.

- Unge drenge går i høj grad ind for ligestilling. Men når vi sammenligner med pigerne, ligger drengene en smule lavere. For hvor andelen af piger, der går ind for ligestilling, ligger på samme niveau, som når vi tidligere har lavet undersøgelsen, er andelen af drenge faldet en smule. Man kan dog ikke sige, at danske drenge ikke går ind for ligestilling, fortæller Jonas Lieberkind, som er den en af forskerne bag undersøgelsen.

"Deres køn gøres til skurk"

Ifølge Haris Bin Waris fra Planbørnefondens ungepanel, kan faldet i andelen af drenge og unge mænd, der støtter ligestillingskampen, skyldes at nogle af dem oplever, at deres køn problematiseres.

- De oplever, at deres køn gøres til skurk, og at de bliver fortalt, at "mændene er problemet", siger han.

At de unge drenge føler, at deres køn bliver problematiseret, kan have store konsekvenser for ligestillingskampen, mener Haris Bin Waris.

- Når man bliver gjort til skurk i kraft af sit køn, føler man sig mindre værd. Det fører til, at man ser sig selv som offeret og derfor udvikler en offermentalitet, hvor man ser sig selv som den undertrykte part. Derfor ender nogle af dem med at føle, at samfundet ikke værdsætter dem, og at de i kraft af deres køn gør mere skade end gavn.

Derfor mener Haris Bin Waris, at der er behov for at tydeliggøre, at begge køn skal kæmpe for ligestilling - ikke pigestilling.

- Det handler jo ikke om, at kvinderne skal have flere rettigheder end mændene. Det skal de ikke. Men de skal have de samme rettigheder som mændene.

Mulighedslighed eller resultatlighed

At de unge mænd til tider kan føle, at der bliver talt negativt om deres køn er dog højst sandsynligt ikke den eneste årsag til, at der er forskel på, hvor mange drenge og piger der bakker op om ligestillingen.

Det fortæller Ditte Shamshiri-Petersen, der er lektor på Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet, og har forsket i værdiforskelle kønnene imellem.

Ifølge hende, handler det måske slet ikke om, om drengene bakker op om ligestilling.

- Det ser ud til, at nogle mænd oplever, at ligestillingsdebatten fylder mere, end de på baggrund af deres erfaringer mener, den er berettiget til. Det handler altså om balancen mellem den opmærksomhed problemet får stillet op imod deres oplevelse af, hvor meget problemet ud fra deres erfaringer fylder, siger hun.

Derudover så peger hun også på, at der kan være forskel på, hvordan kønnene tolker begrebet ligestilling. 

- Vores forskning tyder på, at der flere mænd forstår ligestilling som mulighedslighed – at der er ligestilling når mænd og kvinder har lige muligheder – og ikke ser resultatlighed - som eksempelvis at der skal være ligelig kønsfordeling i bestyrelser. Derfor er der også flere, der mener, at forskelle i eksempelvis løn, ikke er udtryk for ulighed, men for, at kvinder har andre prioriteter og ambitioner, og altså foretager andre karrieremæssige valg end mænd.

På trods af de forskellige tilgange til begrebet ligestilling, er Haris Bin Waris dog overbevist om, at kønnene nok skal kunne kæmpe sig i mål sammen.

- Jeg tror sagtens vi kan komme i mål med ligestillingen, hvis vi gør det på en måde, hvor vi ikke gør mændene til problemet, fortæller han.