Oversigt

Seneste nyt

"Rigtige" politifolk forsøger at svindle sig til folks formue

Politiet modtager i disse dage mange anmeldelser fra folk, der er blevet ringet op af svindlere, som udgiver sig for at være fra politiet.

Det skriver National enhed for Særlig Kriminalitet på X.

Selvom der er tale om svindlere, så præsenterer de sig selv med navne og medarbejdernumre fra rigtige politifolk. 

I en stor del af opkaldene forsøger de falske politifolk at bilde ofrene ind, at nogen forsøger at optage et lån i deres navn, og at de derfor bør overføre deres penge til en "sikkerhedskonto". 

De tilbyder sågar at komme forbi ofrenes private adresser for personligt at hente deres betalingskort. 

Derfor kommer politiet nu med en klar opfordring til borgere, der ringes op af politifolk, der ønsker penge overført eller betalingskort udleveret - smæk røret på!