Skoleelever kradsede i jordbunden - og fandt art, verden aldrig før har set

Skoleelever har på tværs af landet kortlagt mikrolivet i den danske natur. Ni klasser i hovedstadsområdet formåede at finde arter af bjørnedyr, som aldrig tidligere er set på verdensplan.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Foto: Thomas Evaldsen for Masseeksperimentet

Elever på ni skoler i hovedstadsområdet kan nu bryste sig af at være opdagere af et helt nyt dyr.

Som led i det landsdækkende undervisningstilbud, Masseeksperimentet, har tæt på 28.000 elever på tværs af landet søgt mod den danske natur, hvor de har indsamlet prøver fra jordbunden for at undersøge mikrolivet.

Og den indsats har givet pote i en grad, så forskerverden spærrer øjnene op.

Fem helt nye arter af det mikroskopiske bjørnedyr, som ikke tidligere er set på verdensplan, har eleverne fundet, skriver Statens Naturhistoriske Museum og Astra - det nationale naturfagscenter i en pressemeddelelse.

- Fundene er en stor og glædelig overraskelse både for os og for eksperter i udlandet, langt bedre, end vi havde turdet håbe på, udtaler Anders P. Tøttrup, der er forskningsleder på Statens Naturhistoriske Museum, som undersøger og kategoriserer elevernes indsendte prøver.

- I kraft af det store antal elever, der har deltaget, har vi nu fået unikke data i kæmpeskala, der belyser det oversete mikroliv i den danske natur, fortsætter han.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Her ses et lysmikroskopisk billede af en af de indsamlede arter, der betragtes som ny for videnskaben.
Foto: Piotr Gąsiorek

Spørg Os

Vær med i vores journalistiske fællesskab.  Du spørger. Vi undersøger.

Forudsætning for videre forskning

Bjørnedyr er et mikroskopisk dyr, der i Danmark findes i blandt andet i jord og mosklumper, mens også i havvand og ferskvand. Det lever af bakterier og planteceller, som det punkterer med munden, for at suge saften ud af cellen.

Forskerne ved på forhånd ganske lidt om bjørnedyrenes udbredelse og diversitet i Danmark, men på baggrund af elevernes undersøgelse, som er verdens hidtil største, formoder man nu, at der herhjemme findes mellem 50 og 100 landlevende arter af de specielle dyr.

- Den basisviden, vi får fra kortlægningen, er forudsætningen for at kunne forske i biodiversitet, beskytte arter og forstå klimaforandringernes betydning i fremtiden. I betragtning af, at vi i øjeblikket oplever en af de største masseuddøener nogensinde, må vi gøre vores bedste for at karakterisere, klassificere og afbilde så mange levende organismer som muligt, udtaler Anders P. Tøttrup.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Hvad er et bjørnedyr?

  • Bjørnedyret er et lille dyr på omkring en halv millimeter.

  • Det lever overalt på kloden, fordi det kan tilpasse sig alle slags miljøer.

  • I Danmark findes bjørnedyret blandt andet i jord, mosklumper og tagrender, men også i havvand og ferskvand.

  • Det lever blandt andet af bakterier og planteceller, som den punkterer med munden, for at suge saften ud af cellen. Enkelte arter er rovdyr, der lever af andre små dyr.

  • Bjørndyret har otte ben med små klør, og enkelte har sugekopper.

  • Bjørnedyret er bygget op af omkring 1000 celler, og er et avanceret dyr med en række organer

  • Ligesom alle andre dyregrupper på Jorden, kommer bjørnedyret oprindeligt fra havet, hvor mange af arterne lever i dag

  • I havet findes der både hanner og hunner, men på landjorden findes der flest hunner, der reproducerer sig selv gennem jomfrufødsler, hvor hunnernes æg ikke bliver befrugtet af en han.

  • Den ene af de nye arter er fundet med overraskende tilstedeværelse af hanner og forskerne er gået i gang med grundige DNA-undersøgelser.

  • Eleverne fandt 49 arter af bjørnedyr fordelt på syv familier og 19 slægter. Fem af arterne er helt nye, og yderligere mindst én art er ny for Danmark.

  • Hvis forskerne kommer i mål med at beskrive denne arts fulde genom, det vil sige information om alt dens DNA, bliver det muligt at undersøge hvilke gener, der er forbundet med bjørnedyrenes superkræfter.

  • Forskerne har foreløbig undersøgt 625 prøver, de fandt bjørnedyr i 74 procent af dem.

  • Tæt ved 1.500 arter af bjørnedyr er beskrevet på verdensplan, men forskerne forventer, at der eksisterer mindst 10.000 arter af det ekstremt hårdføre dyr.

Kilde: Statens Naturhistoriske Museum og Astra

Skoleelevernes opsigtsvækkende fund af de hidtil ukendte bjørnedyr er alle af slægten Milnesium og er fundet flere forskellige steder i landet.

Det er dog særligt i hovedstadsområdet, at eleverne har haft held. Ni af de i alt 22 klasser i Danmark, hvis jordbundsprøver har påvist de fem nye arter, er beliggende her.

Geografisk spænder de dygtige og heldige skoleklasser fra Greve i syd til Høje-Taastrup i vest til Hillerød i nord.

Indtil videre er kun fem procent af prøverne er blevet færdiganalyseret, så der er potentiale for, at der bliver fundet endnu flere nye arter af bjørnedyr.

Sendes til analyse i USA

For nu ligger de indsamlede bjørnedyr nedfrosne i plastikrør på Statens Naturhistoriske Museum i København.

Senere flyves de til USA, hvor deres DNA skal kortlægges nærmere, men eksemplarer af de nye Milnesium-arter bliver sendt til forskere i Skotland, der er ifølge Statens Naturhistoriske Museum og Astra er eksperter i netop denne slægt.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Bjørnedyret kan blandt andet overleve at blive frosset ned til minus 273 grader.
Foto: Getty Images

Elevernes primære opgave i Masseeksperimentet var at indsamle og undersøge mosser og laver på forskellige levesteder. Her tog eleverne på en slags minisafari, hvor prøverne blev indsamlet fra nåleskov, løvskov, parker og sågar også på kirkegårde.

Ifølge Astras programleder, Lene Christensen, er den store fordel ved Masseeksperimentet, at det for skoleeleverne er praktisk og anvendelsesorienteret naturfagsundervisning.

- Eleverne motiveres af at arbejde med autentiske, naturvidenskabelige metoder og af at opleve, at deres eget arbejde skaber resultater og gavner virkelig forskning, siger hun.

Næste skridt bliver at navngive de nye arter af bjørnedyr. Her får skoleeleverne medbestemmelse, for de elever, der har fundet de nye arter, skal nemlig deltage i navngivningsprocessen, oplyses det.

Her er nogle af de skoler i hovedstadsområdet, der har fundet nogle af de fem nye arter:

  • Kornmarkskolen i Hillerød Kommune

  • Syvstjerneskolen i Furesø Kommune

  • Risbjergskolen i Hvidovre Kommune

  • NGG Nordsjælland i Hørsholm Kommune

  • KonTiki Børnenes Skole i Hillerød Kommune

  • Ole Rømer-Skolen i Høje-Taastrup Kommune

  • Mosedeskolen i Greve Kommune

Link kopieret!

Seneste nyt

Nu starter vejarbejde på trafikeret strækning

Foto: TrafikkenHovedstaden

Den tre- eller flersporede trafikale hovedåre H. C. Andersens Boulevard bliver frem til første uge af december sværere at køre ad, end det er tilfældet i hverdagen.

En del af strækningen bliver nemlig afspærret, mens der udføres asfaltarbejde.

Det betyder, at der bliver færre spor til bilisterne mellem Langebro og Rysensteensgade i vestgående retning, skriver Trafikken Hovedstaden på X.

Arbejdet forventes færdigt den 6. december.

Link kopieret!

Regnfuld start på ugen

Den kommende uge begynder med regn eller skyet vejr og slutter med sol og køligere temperaturer.

Det fortæller Klaus Larsen, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt mandag morgen.

- Det starter næsten lunt med regn mandag og ender lidt køligere med solstrejf og risiko for nattefrost fredag, siger han.

Link kopieret!

FCK erobrer førstepladsen efter sejr over Lyngby

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FC København erobrede søndag førstepladsen i Superligaen med en kneben 2-1-sejr over Lyngby i Parken.

Med sejren satte FCK samtidig en stopper for en serie af tre uafgjorte ligakampe i træk op til søndagens opgør.

FCK topper nu rækken med 30 point efter 16 kampe. Det er tre point mere end AGF, Randers og FC Midtjylland, der er de nærmeste forfølgere. FCM har spillet en kamp færre og tager mandag imod Silkeborg.

For Lyngby betyder nederlaget til FCK, at klubben fortsat befinder sig i den tunge ende af tabellen på en 11. plads.

Link kopieret!

Fly fra København til Oslo måtte vende om

Et Norwegian-fly, der lettede søndag fra Københavns Lufthavn i Kastrup med kurs mod Oslo måtte vende om på grund af dårligt vejr.

Det skriver det svenske medie Expressen.

Flyet blev omdirigeret ved Gøteborg i Sverige og måtte vende om.

Endnu et Norwegian-fly, som var lettet fra Oslo med kurs mod Trondheim, måtte søndag vende om på grund af vejret.

Link kopieret!

Særlige fliser skal løse konflikt mellem cyklister og buspassagerer

Her ses en såkaldt bushelle. I situationen her skal buspassagerer holde tilbage for cyklister.
Foto: Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune lancerer nu en kampagne, der skal sætte fokus på sikkerheden cyklister og buspassagerer imellem.

I hovedstadsenklaven oplever man nemlig alt for ofte, at cyklister og buspassagerer kommer i tvivl om, hvem der skal holde tilbage for hvem under af- og påstigning ved busstoppesteder, hvor en cykelsti adskiller fortov og bussens holdested.

Her er reglerne simple: Stiger man af på en helle, er det buspassagererne, som skal holde tilbage for cyklister. Omvendt er det cyklisterne, der skal holde tilbage, hvis passagererne stiger af direkte på en cykelsti.

I en pressemeddelelse skriver kommunen, at man nu har anlagt yderligere tre busheller – altså fliser til af- og påstigning – langs rute 2A på Godthåbsvej, hvorfor man i samme ombæring lancerer oplysningskampagnen i samarbejde med trafikselskabet Movia.

- Vi er superglade for de nye heller på Frederiksberg, som kommer til at sikre øget tryghed for vores passagerer. Men uanset om man er ny i trafikken eller en garvet trafikant, er det altid godt at få genopfrisket reglerne, udtaler Stine Sander, Movias direktør for kunder og kommunikation.

Oplysningskampagnen er synlig de kommende tre uger frem.

Link kopieret!

Brøndby smider tomålsføring mod Sønderjyske og dumper ud af top-6

Brøndby førte med 2-0 efter en gave fra Sønderjyskes keeper, men Brøndby mistede grebet og fik blot uafgjort.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Brøndby havde kurs mod en sejr i Sønderjyske, men må rejse slukøret hjem efter 2-2.

Således førte Brøndby med 2-0 i anden halvleg, men mistede helt grebet i kampens sidste del.

Mads Agger blev den store helt for Sønderjyske, da han i det 84. minut driblede sig på skudhold og udlignede med en skarp afslutning.

Målet sender foreløbigt Brøndby ud af top-6 efter 16 runder - seks runder før top og bund deles over i to.

Brøndby er blot nummer syv med 24 point, mens Sønderjyske ligger nummer ti med 13 point.

Link kopieret!

Mor og datter reddet fri af mudder

Foto: Presse-fotos.dk

En søndagstur i naturen i nærheden af Kongelundsfortet på den sydligste del af Amager udviklede sig dramatisk søndag eftermiddag.

Her måtte politi og beredskab rykke hastigt ud til anmeldelser om, at personer var blevet fanget i dyb mudder.

Det oplyser Hovedstadens Beredskab til B.T.

- En mor og hendes datter sad fast i mudder til knæene. Vi fik så hjulpet dem op, og det var rimelig hurtigt overstået, siger Hans Jørgen Larsen, der er operationschef ved Hovedstadens Beredskab, til B.T.

- Hvis man bliver suget ned, kan det være svært at komme op. Og hvis man har sin lille datter med, kan man godt i panik, siger han videre.

Hverken mor eller datter kom noget til, om end deres tøj må formodes af at været blevet pløret.

Link kopieret!

Nyt studie afslører, hvor tunene i Øresund kommer fra

Tunens tilbagekomst til Øresund har blandt andet ført til, at Øresundsakvariet med stor succes har indført såkaldte tunsafarier i sensommermånederne.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

De seneste år har tun i høj grad gjort et comeback i de danske farvande, og særligt Øresund har oplevet en bemærkelsesværdig tilstrømning af de store fisk i sensommeren og frem til oktober.

Nu kortlægger et nyt studie fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU, tunens rejse til de danske farvande.

Det skriver Videnskab.dk.

Studiet viser, at mindst 9 ud af 10 tun i danske farvande kommer hertil fra Middelhavet. Det har forskerne blandt andet fundet frem til ved at tage DNA-prøver og ved at følge GPS-sendere sat på de store fisk.

Ifølge DTU-professoren Einar Eg Nielsen kan studiet hjælpe med at kontrollere og bevare bestanden af tun i Danmark.

- I og med at vi nu har demonstreret, at næsten alle tun i Danmark kommer fra Middelhavet – og ikke alle mulige andre steder – så ved vi, hvilke lande vi skal samarbejde og forhandle med om at kontrollere bestanden, siger han til Videnskab.dk.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google