Spisesteder i hovedstadsområdet er begyndt at droppe Coca-Cola. Det er der en særlig grund til

Flasken er formet som en patron, og med varemærkets umiskendelige skrift står der:

”Don’t buy your brother’s blood. Boycott Coca-Cola.”

Opslaget er fastgjort til toppen af Instagram-profilen Spispalestine, der til sine følgere fører en form for liste over spisesteder – særligt i hovedstadsområdet – der har droppet de amerikanske læskedrikprodukter fra Coca-Cola fra drikkevaresortimentet.

Det sker med begrundelsen, at sodavandsfabrikanten ifølge restauranterne medvirker til undertrykkelsen af det palæstinensiske folk og bidrager til den israelske besættelse.

Et af de steder, der hyldes for sit fravalg, er VBG Bagel & Pasta i Ishøj, der som flere andre har erstattet Coca-Cola med blandt andet Harboes cola og Jolly Cola.

- Det er for at vise, at vi ikke er ligeglade med, hvad der er for nogle produkter, vi sælger, og at vi støtter Palæstina, siger ejeren Ferdi Akbulut.

Ifølge Ferdi Akbulut har det endnu ikke affødt negative kommentarer, at han har fravalgt Coca-Cola. Han tilføjer, at nogle kunder ligefrem har rost ham for at tage stilling.

- Jeg har aldrig solgt så mange sodavand som nu. Folk bakker op om det og giver meget positiv feedback og siger, at det er godt, at vi står frem som butik og siger de her ting offentligt.

Foruden Coca-Cola har enkelte spisesteder også fravalgt produkter fra Pepsi med begrundelsen, at Pepsi ejer det israelske firma Sodastream.

TV 2 Kosmopol har været i kontakt med flere spisesteder, der har droppet Coca-Cola, men som ikke ønsker at udtale sig om valget. 

Instagramprofilen Spispalestine har indtil videre listet 28 spisesteder, heraf 25 i hovedstadsområdet. En stor del af dem er beliggende på Nørrebro. Det reelle omfang af spisesteder, der fravælger Coca-Cola kendes dog ikke.

Distributionscenter på ulovligt land

Men hvor kommer bevægelsen mod et boykot af Coca-Cola fra? 

Coca-Cola er ikke på FN’s sorte liste over virksomheder med aktiviteter i ulovlige bosættelser, mens den kendte læskedrik heller ikke figurerer blandt de fremhævede virksomheder til boykot fra den palæstinensiske BDS-bevægelse (Boycott, Divestment, Sanctions). Coca-Cola er heller ikke fremtrædende på listen hos den danske bevægelse Boykot Israel.

Til gengæld opfordrer den britiske ngo Friends of Al-Aqsa til boykot af det amerikanske varemærke med henvisning til det selskab i Israel, der har købt retten til at producere og sælge Coca-Cola i området.

Og kigger man i opslagsværket WhoProfits, der kortlægger virksomheder med tråde til de ulovlige bosættelser på Vestbredden, har den israelske franchisetager af Coca-Cola-brandet, The Central Bottling Company – i folkemunde Coca-Cola Israel - et distributionscenter i Atarot Industrial Zone, der er en ulovlig bosættelse.

Så mens den amerikanske afdeling af Coca-Cola – eller den danske for den sags skyld – som sådan ikke er direkte til stede, er det forbindelsen via den lokale licenstager, der har ført til bevægelsen mod sodavanden.

Nyt liv til gammel strømning

Boykot-bevægelsen mod Israel er ikke ny. Hverken i Danmark eller internationalt. Det forklarer Frederik Appel Olsen, der er ph.d. i retorik fra Københavns Universitet og har forsket i politiske protestbevægelser.

- Det er nok den mest organiserede boykot-bevægelse i hele verden. Så der er som sådan ikke noget nyt i, at man boykotter produkter for at lægge pres på Israel. Det, der til gengæld er nyt, er, at den aktuelle situation har givet bevægelsen langt mere synlighed, og personer, der måske ikke tidligere kendte til den, har fået øjnene op for den, siger han til TV 2 Kosmopol.

Og her spiller sociale medier som eksempelvis Instagram en stor rolle.

- Når man ser på protestretorik, kommer dette ikke så ofte til orde i de etablerede medier, så derfor er det klart, at man retter fokus mod sociale medier. Sociale medier er rigtig gode, hvis man skal lave noget handlingsanvisende, altså en slags call to action. Hvis man ser i sit feed, at ens ven – eller en, man stoler på – siger, at man skal boykotte en vare, er man meget mere tilbøjelig til at gøre det.

Jonas Lieberkind, der er sociolog og lektor på Aarhus Universitet, påpeger, at der kan være en slagside ved politisk aktivisme via et medie som Instagram.

- Sociale medier er en meget nem distribueringskanal og en enkel måde at formidle budskaber. Det afgørende er, at den måde, et stof formidles på, ændrer karakter, for det skal have en appellerende og let afkodelig form. Det betyder så også, at nuancer nogle gange kan udeblive, og at budskaberne får en mere polariserende karakter, forklarer han.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Det store maskineri

Spørgsmålet er så, om boykot egentlig virker.

Til det er svaret, at man ikke ved det med nagelfast sikkerhed, men at man ved, at det er et effektivt redskab som led i større kampagner, hvor man lægger et politisk pres.

Men, lyder det fra Frederik Appel Olsen:

- Hele grundlaget for boykot-bevægelsen mod Israel er, at man ved, at den kulturelle og økonomiske og akademiske boykot af Sydafrikas apartheid-regime i 1980’erne havde stor effekt.

- Det mærkelige ved politisk aktivisme er, at det er svært at sige noget om konkret effekt, fordi det indgår som en indgår som et tandhjul i et større maskineri, der udgør en bevægelse, supplerer Jonas Lieberkind fra Aarhus Universitet, der har forsket i unges forhold til politik.

Sociologen påpeger videre, at boykot-bevægelsen er andet og mere end ”bare” venstreorienteret. Ifølge Jonas Lieberkind betragter mange, og særligt unge, det som en slags retfærdighedskamp, hvor det i lige så høj grad også er følelser som ideologisk overbevisning, der spiller ind.

- I en sag som denne, hvor der helt åbenlyst sker noget uretfærdigt, og hvor politikerne af den ene eller anden årsag ikke løser problemstillingen, er det med til at skubbe mange over i bevægelser som denne, hvor man som enkeltperson tager stilling og handling gennem blandt andet boykot, siger han.

Kapitalistisk og kolonialistisk klangbund

Det er ikke første gang, at Coca-Cola har været indblandet i mellemøstkonflikter for forbindelser til Israel. 

Ifølge Al-Jazeera var Coca-Cola boykottet af Den Arabiske Liga mellem 1967 og 1991 for at have opført et bryggeri i Israel. Samtidig har lande som Tyrkiet og Egypten også haft brede boykots af Coca-Cola siden efteråret sidste år. 

Samtidig noterer Al-Jazeera, at Coca-Cola qua brandets størrelse, historik og association med noget ærkeamerikansk kan have været medvirkende faktorer i kaldet mod boykot.

Den tese tilslutter Frederik Appel Olsen sig:

- Når man taler Coca-Cola og andre store, amerikanske giga-brands som Starbucks og McDonald’s, som også har været et boykot-mål, har det nok også en klangbund i et dybere fundament, som handler om vestlig imperialisme, kolonialisme og kapitalisme, siger han.

Coca-Cola lægger låg på

The Central Bottling Company i Israel distribuerer i øvrigt også øl fra danske Carlsberg og Tuborg samt en række andre, kendte drikkevaremærker som Guiness, Monster Energy, Somersby og Dom Perignon for blot at nævne et par stykker.

I Danmark er det netop Carlsberg, der har licens til at fremstille Coca-Cola. TV 2 Kosmopol har været i kontakt med Coca-Colas danske afdeling, der ikke ønsker at kommentere spisestedernes boykot.

I stedet henvises der til det amerikanske moderselskabs hjemmeside, hvor der er udgivet et FAQ-ark, hvor det blandt andet fremgår, at Coca-Cola ikke sender penge til Israels militær, og at Coca-Cola ikke er et israelsk ejet mærke.

TV 2 Kosmopol har også rettet henvendelse til Harboe med spørgsmål om, hvorvidt bryggeriet kan mærke et stigende salg af sodavand som følge af Coca-Cola boykottet. Harboe har ikke ønsket at kommentere emnet.

TV 2 Kosmopol har også rettet henvendelse til Instagramprofilen Spispalestine, der ajourfører listen over steder med Coca-Cola boykot. Brugeren har ikke besvaret vores spørgsmål.