Oversigt

Seneste nyt

Stor møbelkæde skal på skrump

Mødekæden Ilva skal på slankekur. Det er en konsekvens af en ny strategi, som skal rette op på det underskud, som blev resultatet af det seneste regnskabsår.

Det skriver Finans, der har talt med administrerende direktør Kim Møller Mønster.

Han vil skære kraftigt i størrelsen på mange af de nuværende 44 butikker i Danmark og Sverige.

Nogle af dem skal kun være 2500 kvadratmeter i modsætning til nu, hvor de typisk er omkring 12.000 kvadratmeter.

Det betyder, at en del af kædens butikker skal flytte til andre ejendomme i samme område eller skal gøre plads til andre lejere, der vil benytte nogle af de kvadratmeter, der bliver overflødige.

Ilva havde sidste regnskabsår en omsætning på 1,4 milliarder kroner.

Ilva ejes af Lars Larsen Group, der ud over Jysk-butikkerne også driver Bolia.com og Sofacompany.