Sygeplejersken Thomas blev blacklistet efter kritik af ledelsen: Nu bakker 100 kollegaer ham op
100 sygeplejersker i Region Hovedstadens psykiatri anklager deres direktør for at knægte ytringsfriheden for de offentligt ansatte.
Sygeplejersken Thomas Sørensen må pakke skjorter, tasker og køre til Jylland, når han skal på arbejde.
For selvom han bor i Valby, kan han ikke længere få arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri. På trods af, at der stor mangel på sygeplejersker.
- Det er lidt absurd. Sidste år manglede der mere end 240 årsværk i Region Hovedstadens Psykiatri, siger Thomas Sørensen til TV 2 Kosmopol, imens han smider sine tasker ind i bagsmækken på sin lille lyseblå Skoda Fabia lige, inden han sætter kursen mod Jylland for at arbejde.
Som vi tidligere har fortalt på TV 2 Kosmopol, er Thomas Sørensen, ifølge ham selv, blevet blacklistet – altså erklæret uønsket som sygeplejerske i Region Hovedstadens Psykiatri – fordi han flere gange offentligt har udtalt sig kritisk om sikkerheden og ledelsen.
- Det er jo desværre sådan, at vi bliver nødt til at råbe op i medierne og fortælle, hvor grelt det står til i psykiatrien. Ellers kommer der ikke politisk handling, påpeger Thomas Sørensen.
Den kritiske røst betyder, at han må tage vikarjobs i Jylland. Men i Hovedstaden får han nu opbakning fra sine kollegaer.
Efter vi har fortalt historien om Thomas Sørensen er en stigende utilfredshed vokset frem blandt sygeplejersker i psykiatrien.
- Jeg synes, at det er rigtig sørgeligt, at man bare vælger at blackliste en medarbejder på denne her måde, siger Thomas Sørensens tidligere kollega, sygeplejerske Maria-Louise Wendel Volsing, som har været initiativtager til en underskriftsindsamling til støtte for Thomas Sørensen.
Støtteskrivelse kritiserer topledelsen
Omkring 100 sygeplejersker har indtil videre skrevet under på støtteskrivelsen. Én af dem er Ken Strøm Andersen, som til dagligt arbejder i Psykiatrisk Center København på Nørrebro.
- Det kommer til at se ud som, at man vil lukke munden på folk, som er kritiske. Det giver ingen mening, siger Ken Strøm Andersen.
En anden af mange sygeplejerskerne, som har skrevet under, er Brian Rasmussen. Det har han, fordi der de seneste år har været flere tragiske hændelser med psykisk syge, som har begået drab, fordi de ikke har fået den nødvendige behandling.
Brian Rasmussen frygter, at der vil ske flere drab, hvis de ansatte får mundkurv på.
- Det er vigtigt, at Thomas Sørensen får lov til at fremføre sin kritik. Mine kollegaer skal jo ikke være bange for at udtale sig. For så får vi ikke en ordentlig debat om, hvordan vi løser udfordringerne i psykiatrien, siger Brian Rasmussen og fortsætter:
- Så risikerer vi, at ende i samme situation, som med atomkraftværket i Japan, hvor medarbejderne ikke tør sige noget. Og så kommer katastrofen. Derfor bliver vi nødt til at tale højt om problemerne i psykiatrien, så vi kan få et bedre arbejdsmiljø og behandler vores patienter bedre.
Flere drab i psykiatrien
Da en læge i sommers blev knivdræbt af en psykisk syg patient på et psykiatrisk ambulatorium i Brøndby, kom Thomas Sørensen med denne kritik:
- Jeg har i lørdags afleveret min opsigelse, fordi vi på Psykiatrisk Center Ballerup har været nødt til at gå under den personale-normering, som ellers tidligere havde givet et strakspåbud fra Arbejdstilsynet.
Sådan sagde Thomas Sørensen til TV 2 Kosmopol i en nyhedsudsendelse d. 24. juli.
Efter drabet valgte Thomas Sørensen at opsige sit job på Psykiatrisk Center Ballerup og sendte i den forbindelse denne kagemand til sine nærmeste kollegaer.
På kagemanden stod der "Brænd bygning 4". Et satirisk budskab, som hentydede til bygning 4, hvor ledelsen holder til.
Den var i følge Thomas Sørensen alene tænkt som et statement til sine kolleger, men én af dem syntes, at det var så sjovt, at et billede blev delt på Facebook.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Det budskab på kagen. Er det ikke for grovkornet. Altså over stregen?
- Jo, altså. Nu var den jo ikke tiltænkt ledelsen. Hvis jeg havde sendt en kage til dem, så havde jeg helt klart skrevet noget mere neddæmpet. Men den var jo tiltænkt mine nærmeste kollegaer, og de kender godt min grovkornede humor. De ved jo godt, at det ikke var ment som en opfordring, siger Thomas Sørensen.
På trods af sin åbenmundede kritik, havde Thomas Sørensen ikke i sin vildeste fantasi, forestillet sig, at han nu er blevet erklæret 'persona non grata' i hele hovedstadens psykiatri.
15 gange har han søgt job som sygeplejerske, og flere gange er han blevet kaldt til samtale. Men hver gang får han efterfølgende afslag. Og mange af afslagene er ret enslydende.
TV 2 Kosmopol har fået indblik i de afslag, som Thomas Sørensen har modtaget fra forskellige chefsygeplejersker.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Foto: Niels Knuth / TV 2 Kosmopol
I afslagene går de samme formuleringer igen:
”Region Hovedstadens Psykiatri er ét samlet hospital, og da du har udtrykt mistillid til ledelsen, kan vi desværre ikke se et fremtidigt samarbejde med os”.
Og netop den enslydende formulering har skabt vrede blandt sygeplejersker i Region Hovedstadens Psykiatri. De mener, at job-udelukkelsen af Thomas Sørensen ser ud til at være koordineret af topledelsen i psykiatrien.
- Det ser unægtelig ud som om, det er noget man har drøftet på et højere ledelsesplan. Svarene i afslagene ser meget ens ud, siger Ken Strøm Andersen, som bliver bakket op af Brian Rasmussen.
- Det ligner berufsverbot. Det var noget, som man dyrkede i det gamle Tyskland. Det er sindelagskontrol. Er det virkeligt sindelagskontrol, som vi ønsker i her i Danmark, spørger Brian Rasmussen retorisk.
Afslagene og begrundelserne i afslagene har altså fået næsten 100 sygeplejersker til at skrive under på en støtteskrivelse, som er sendt til direktøren i Region Hovedstadens psykiatri, Martin Lund.
I støtteskrivelsen står der blandt andet:
"At erklære Thomas Sørensen ”persona non grata”, er ikke bare spild af skattekroner. Det sender også et signal om vi ikke må deltage i den offentlige debat".
Regionen udtaler sig ikke
Ifølge Region Hovedstadens Psykiatri mangler de i øjeblikket 39 sygeplejersker. Men alligevel møder Thomas Sørensen ingen opbakning fra direktionen.
TV 2 Kosmopol har gentagende gange forsøgt at få topledelsen og direktør Martin Lund til at forholde sig til kritikken og fremlægge dokumentation for, hvorfor det er nødvendigt at udelukke Thomas Sørensen fra jobs i regionens psykiatri. Men de ønsker ikke at udtale sig om personalesager, lyder meldingen.
Men Region Hovedstadens Psykiatri har sendt denne skriftlige kommentar til TV 2 Kosmopol:
"Region Hovedstadens Psykiatri kan ikke gå ind i personalesager. Men overordnet kan man sige, at vi som offentlig arbejdsgiver skal ansætte den bedst kvalificerede. Det er således en afvejning af flere hensyn, hvem vi som arbejdsgiver vælger at ansætte. I hele Region Hovedstadens Psykiatri er det vigtigt, at en ansættelse starter med et grundlæggende tillidsfuldt forhold. Forud for ansættelser indhenter vi referencer, der spiller ind i den samlede bedømmelse. Men alle medarbejdere har ytringsfrihed og lov til at rejse spørgsmål til og kritik af ledelsen."
Sygeplejerskerne håber dog, at de med deres støtteskrivelse kan få direktionen til at skifte mening.
- Jeg håber, at vi kan få Thomas tilbage. Han er meget faglig kompetent og det er sådan nogle sygeplejersker, som vi har brug for, siger Maria-Louise Wendel Volsing.
- Jeg håber bare, at direktionen kryber til korset og undskylder. De skal indrømme, at det var en beklagelig overreaktion og genansætte manden, siger Ken Strøm Andersen.
Men lige meget hvad der sker, vil Thomas Sørensen stadig bruge sin ytringsfrihed.
- Nogen skal jo åbne munden. Men jeg kan godt forstå dem, som har ansættelse og faste udgifter om måneden, at de er bekymret for at åbne munden, når de kan se, hvad der er sket med mig, siger Thomas Sørensen, inden han starter sin Skoda Fabia og kører mod Jylland.
Hvad siger lovgivningen om ytringsfrihed for offentligt ansatte?
Man skal gøre det klart, at man udtaler sig på egne vegne og ikke på myndighedens vegne.
Man må ikke bryde sin tavshedspligt.
Man må ikke udtale sig på en freds- eller æreskrænkende måde, f.eks. ved at fremsætte injurier.
Man må ikke udtrykke sig i en urimelig grov form eller fremsætte åbenbart urigtige oplysninger om væsentlige forhold inden for ens eget arbejdsområde.
Holder man sig inden for disse rammer, må man som udgangspunkt sige, hvad man vil. Det gælder, selv om man udtaler sig kritisk over for sin arbejdsplads. Det gælder også, selv om man ikke først har rejst kritikken internt eller i øvrigt orienteret sin ledelse.
Kilde: Justitsministeriet