Thomas kritiserede ledelsen og sendte en særlig kagemand - nu kan han ikke længere få job i psykiatrien

Sygeplejerske Thomas Sørensen er så begejstret for sit arbejde, at han har et medicinsk symbol tatoveret på sin arm.

- Jeg har ikke været på en arbejdsplads, hvor min arbejdskraft ikke er blevet påskønnet af kollegaer og patienter, siger han, da TV 2 Kosmopol møder ham, i hans lejlighed i Valby.

I lejligheden trisser han nu rundt som arbejdsløs på trods af, at man i psykiatrien skriger på flere sygeplejersker.

- Det er så langt ude, konstaterer Thomas Sørensen tørt, da han bliver præsenteret for paradokset.

Farlig psykiatri

Årsagen til Thomas Sørensens situation skal findes i en tragisk episode, der fandt sted den 21. juli i år.

Her blev en overlæge på retspsykiatrisk ambulatorium i Brøndby knivdræbt af en psykisk syg mand.

Kort tid efter drabet valgte Thomas Sørensen at opsige sit job som sygeplejerske på Psykiatrisk Center i Ballerup. Han følte ikke, at ledelsen tog medarbejdernes sikkerhed seriøst nok.

- Jeg har i lørdags afleveret min opsigelse, fordi vi på Psykiatrisk Center Ballerup har været nødt til at gå under den personale-normering, som ellers tidligere havde givet et strakspåbud fra Arbejdstilsynet. 

Sådan sagde Thomas Sørensen til TV 2 Kosmopol i en nyhedsudsendelse d. 24. juli.

Tidligere har han flere gange offentligt kritiseret den øverste ledelse i Region Hovedstadens Psykiatri. 

- Det er jo desværre sådan, at vi bliver nødt til at råbe op i medierne og fortælle, hvor grelt det står til i psykiatrien. Ellers kommer der ikke politisk handling, siger Thomas Sørensen.

Uønsket og blacklistet

Men han havde ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at kritikken ville betyde, at han nu er persona non grata i hele regionen. Ifølge hans eget udsagn, er han nemlig nu blevet blacklistet – altså uønsket og forhindret i at få job i psykiatrien.

Den seneste måned har han søgt over 10 jobs som sygeplejerske forskellige steder i Region Hovedstadens Psykiatri. Men hver gang får han afslag.

TV 2 Kosmopol har fået indblik i de afslag, som Thomas Sørensen har modtaget fra forskellige chefsygeplejersker. 

I afslagene går de samme formuleringer igen: 

”Region Hovedstadens Psykiatri er ét samlet hospital, og da du har udtrykt mistillid til ledelsen, kan vi desværre ikke se et fremtidigt samarbejde med os”.

Fjernet som vikar

Region Hovedstadens Psykiatri gør, udover afslagene, også et aktivt forsøg på at forhindre, at Thomas Sørensen får et vikarjob som psykiatrisk sygeplejerske. Thomas Sørensen bliver fjernet fra det centrale vikarcenter. Igen med samme begrundelse, at han har udtrykt mistillid til ledelsen.

- De mangler ellers vikarer i stor stil. Og fordi jeg er kritisk overfor ledelsen og direktionen, så er jeg jo ikke nødvendigvis fagligt dårlig til mit arbejde, siger Thomas Sørensen.

I Dansk Sygeplejeråd er de netop nu i gang med at undersøge Thomas Sørensens sag juridisk. Så pt. ønsker de ikke at kommentere for meget på den konkrete sag. Men umiddelbart mener de, at et decideret ansættelsesforbud mod en kritisk medarbejder er en voldsom reaktion.

- Jeg vil gerne sige meget tydeligt, at man som offentligt ansat har ytringsfrihed som alle andre. Faktisk har man udvidet pligt til at ytre sig om kritisable forhold relateret til arbejdet.
Derudover er blacklisting af en medarbejder fra en stor regional arbejdsplads en meget alvorlig reaktion. Der skal særdeles vægtige grunde til, siger kredsformanden for Dansk Sygeplejeråd i Hovedstaden, Kristina Robins.

Kommenterer ikke på personalesager

TV 2 Kosmopol har forsøgt at få Region Hovedstadens Psykiatri til at begrunde og bevise, hvorfor de mener, at samarbejdsvanskelighederne med Thomas Sørensen er så graverende, at det berettiger et ansættelsesforbud.

Men Region Hovedstaden ønsker ikke at kommentere på personalesager.

I en mail svarer de følgende:

"Region Hovedstadens Psykiatri kan ikke gå ind i personalesager. Men overordnet kan man sige, at vi som offentlig arbejdsgiver skal ansætte den bedst kvalificerede. Det er således en afvejning af flere hensyn, hvem vi som arbejdsgiver vælger at ansætte. I hele Region Hovedstadens Psykiatri er det vigtigt, at en ansættelse starter med et grundlæggende tillidsfuldt forhold. Forud for ansættelser indhenter vi referencer, der spiller ind i den samlede bedømmelse. Men alle medarbejdere har ytringsfrihed og lov til at rejse spørgsmål til og kritik af ledelsen."

Kagemand med satirisk budskab

Men hvis man skal finde svaret på direktionens vrede mod Thomas Sørensen, så er en specifik kagemand måske en del af årsagen til ansættelsesforbuddet mod ham. 

I de førnævnte jobafslag bliver en episode med en kagemand i hvert fald omtalt.

Kagemanden sender Thomas Sørensen til sine nærmeste kollegaer, efter han har opsagt sin stilling i Ballerup. Udsagnet på kagen ”brænd bygning 4” henviser til den bygning, hvor ledelsen har domicil.

Det budskab på kagen. Er det ikke lidt for grovkornet. Altså over stregen?

- Jo, altså. Nu var den jo ikke tiltænkt ledelsen. Hvis jeg havde sendt en kage til dem, så havde jeg helt klart skrevet noget mere neddæmpet. Men den var jo tiltænkt mine nærmeste kollegaer, og de kender godt min grovkornede humor. De ved jo godt, at det ikke var ment som en opfordring, siger Thomas Sørensen.

Hvor går grænsen?

Men hvad kan man egentlig tillade sig som offentligt ansat. Hvor går grænsen for ytringsfriheden?

Vi har spurgt tre juridiske eksperter.

- Som udgangspunkt er der meget højt til loftet, når det gælder ytringsfriheden for offentligt ansatte. Så hvis man ikke bryder tavshedspligten, kun taler som privat person og der ellers er faktuel hold i ens kritik, så kan man som offentligt ansat sagtens kritiserer sin arbejdsplads og sin ledelse, siger professor i forvaltningsret på Københavns Universitet, Michael Gøtze.

- Altså helt generelt er det meget vigtigt, at offentligt ansatte har adgang til reelt at deltage i den offentlig debat. Også hvis de ytre sig kritisk. Særligt i psykiatrien, er det netop i disse år, måske særligt vigtig at personalet stiller sig frem og fortæller offentligheden om, hvordan virkeligheden er for patienter og for medarbejderne i psykiatrien, siger Rasmus Grønved Nielsen, som er lektor og dr. jur. ved Københavns Universitet. 

Og de to eksperter fra Københavns Universitet bakkes op af deres kollega fra Syddansk Universitet.

- Rammerne er faktisk enormt vide for at offentligt ansatte kan ytre sig kritisk både internt på arbejdspladsen og ude i offentligheden, påpeger lektor ved juridisk institut, Christian Højer Schjøler.

Alle de tre eksperter har umiddelbart svært ved at se den saglige begrundelse for at blackliste Thomas Sørensen.

- Du kan jo ikke forlange at blive ansat, fordi du søger en stilling. Men afslaget skal være sagligt velbegrundet. Og hvis den reelle grund til afslaget, skyldes at vedkommende har udtalt sig kritisk i offentligheden, så er det i min optik usagligt, siger Lektor Rasmus Grønved Sørensen.

- Det virker som om myndigheden lægger til grund, at kandidaten til stillingen én gang har udvist mistillid til ledelsen og derfor må antages at være umulig at samarbejde med. Det er således problematisk, at man udelukker kandidater til stillinger pga. deres tidligere brug af retten til at bidrage med viden og synspunkter, siger lektor Christian Højer Schjøler. 

Store konsekvenser at ytre sig

De juridiske eksperter mener heller ikke, at en kagemand med et satirisk budskab i sig selv er nok til at begrunde et ansættelsesforbud.

- Man må godt lave satire. Man må godt være kritisk. Det kommer lidt an på omstændighederne, men hvis det kun handler om kagen, så lyder det jo lidt specielt, siger professor Michael Gøtze.

For Thomas Sørensen har det store konsekvenser, at han nu er uønsket i hele Region Hovedstadens Psykiatri.

- Det må man sige. Jeg ligger i øjeblikket og kører til Jylland i weekenderne, for at tage vikarvagter i behandlingspsykiatrien. Jeg kan jo ikke længere få job her i København, selvom jeg har 10 års erfaring, siger Thomas Sørensen.

Thomas Sørensen overvejer nu om han vil hive Region Hovedstadens Psykiatri i retten og indberette sagen til Folketingets Ombudsmand.