Togferie: Vi fik storbyferie, strand og fandt en skjult perle på bare tre dage – men vi gør det nok ikke igen

Hvis man putter togferie ned i en jobopslagsbeskrivelse, lyder det sådan her:

 - Du er en haj til flermedial, timelang research af togbilletter. Du er forandringsparat og elsker at arbejde med forsinkelser. Du har et fleksibelt mindset, som kan afkode sporændringer på et fremmedsprog. Du er robust af sind, men mest af krop - for nogle af togene er virkelig gamle, og du har en ubesværet tilgang til nærkontakt med medpassagerer!

Udfordrende men fedt

Oplevs togtur gennem Europa var udfordrende.

Ikke desto mindre nåede vi faktisk at spise aftensmad i koncerthuset i Hamborg, gå på kunstmuseum i Basel, stå på toppen af katedralen i Milano og sætte fod på fransk jord i Nice - på kun 3 dage.

Men det er tvivlsomt, om vi gør det igen.

Også selvom politikerne på Københavns Rådhus siger, at vi alle sammen skal rejse mere med tog og mindre med fly.

Derfor var det fantastisk

Man kan opleve undervejs:

Vi så 4 lande på 3 dage.

Togrejse gør det muligt at stige af toget et par timer og se nogle af de byer, man kører igennem.

I Hamborg tog vi på sightseeing i havneområdet og spiste middag i koncerthuset, hvor vi fik torsk og pølser (på den samme tallerken?!)

Basel i Schweiz er en af Europas oversete perler. Her finder man over 40 museer, og man må bade i alle offentlige springvand om sommeren. Det er der faktisk folk, der gør.

I Milano fik vi ægte hektisk storbystemning med duer og influencere alle vegne, og vi kom op på taget af domkirken Duomo Milano, der har taget 600 år at bygge.

Og i Nice var der eksotisk feriestemning med palmer og azurblåt vand. (Men hvis vi skal være helt ærlige, fik vi først udforsket Nice på 4. dagen, men vi satte fod på fransk jord om aftenen på 3. dagen. Det tæller stadig. Synes vi.)

Mindre ventetid:

Når man rejser med tog, kan man gå lige ind på stationen fem minutter før afgang, der er ingen rituel ventedans gennem security.

Bedre komfort (for det meste):
Der er mere frihed i at rejse med tog, og man kan bevæge sig rundt, for der er bedre plads i en togkupé, end der er i en flykabine. Man sidder heller ikke helt lige så tæt i et tog. (Hvis man vel at mærke er med de afgange, hvor der kræves pladsbillet.) 

Udsigt:
Der kan faktisk godt være noget meditativt i at kigge på bjerge udenfor vinduerne, når man er blevet skeløjet af at glo på sin telefon i tre timer. 

Nye tog er fantastiske:
På togturen fra Basel til Milano kørte vi med et af de nye tog i ÖBB-flåden, som havde restaurantvogn med et omfattende menukort og en særskilt familievogn med særlige områder til børn. Og de pæneste toiletter på hjul vi nogensinde har set.

Derfor var det træls 

Planlægning: 

For nogen, der slet ingen forudsætninger har for at planlægge en togrejse, var det relativt tidskrævende at sætte sig ind i, hvor man køber togbilletten, hvis man rejser på tværs af landegrænser, hvor og hvordan man finder den billigste billet, og i hvilke lande og i hvilke tog der kræves pladsbillet. 

I Italien skal man på nogle afgange tjekke ind på nettet ligesom ved flyrejse. Det er ikke svært, når man ved det, men man skal jo vide det på forhånd.

Forsinkelser: 

5 ud af vores 8 togforbindelser var forsinket, og det var alt fra 10 minutter til 130 minutters forsinkelse. 

Du kan være Grevinden af Planlægning med en kandidatgrad i logistik, men det hjælper ikke noget, hvis hele din rejse risikerer at skride, fordi forsinkelserne er så store, at du ikke når det næste tog eller din hotelbooking. 

Det er et mindre problem, hvis du 'bare' skal fra København til Paris, men det er træls, hvis du gerne vil rejse med flere stop og opleve undervejs. 

Overfyldte tog:

Den her scorer højt på sarthedsskalaen, det ved vi godt.

Folk, der har rejst på Interrail i 1980'erne, har uden tvivl prøvet det, der var meget værre.

Men det er et vilkår, at der er andre mennesker, når man rejser med tog. Kan man ikke forlige sig med det, må man cykle som den sære eremit, man er. 

Togrejsen gennem Italien føles som ét langt eksperiment i, hvor mange mennesker man kan hælde ind i en togkupé. 

Oplevs udsendte journalist og fotograf opdagede, at der er stor forskel på trængsel i den københavnske metro og de italienske statsbaner.

Vi kan godt tåle at stå som sild i en tønde på en 7 minutters metrotur gennem København.

Det er noget helt andet, at sidde på et bræt, der er forklædt som sæde i to timer med en fremmed dames taske hvilende på ens skulder, mens man stirrer ind i lænden på en ukendt person, og lyden fra sidemandens TikTok-feed gjalder gennem kupéen, som ikke har en aircondition, men som lugter af sved. Og nogen har åbnet alle vinduer, så man sidder i gennemtræk og får propper i ørene, hver gang man kører gennem en bjergtunnel.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

For garvede interrailere kan jeg forstå, at ovenstående beskrivelse kan vække søde minder fra en ungdom på skinner gennem 1980'ernes Europa.

Men for os, der voksede op med billige flybilletter, er sådan en oplevelse stærkt afskrækkende. Er vi sarte? Formentlig.

Dommen

Det bidrager positivt til klimasamvittigheden at tage toget på ferie frem for flyet, men der er stor forskel på de tog, der kører i Europa. 

Man kan komme til at køre med sidste nye skrig i den østrigske flåde, som ligner en vinder fra en designkonkurrence, eller du kan komme med et tog, der ligner en jordskælvsramt kvægtransport. 

Togferie var sjovt at prøve som to (på papiret) voksne mennesker og med et mindset, der var indstillet på, at nu gør vi det, og så ser vi, hvad der sker. 

Men hvis Oplevs udsendte journalist skulle have jongleret forsinkelser, sporændringer, overfyldte tog og bagage i selskab med sine børn, som stadig er i HVORNÅR-ER-VI-DER?!-alderen, så er det ikke sikkert, at vi alle sammen var kommet hjem igen.

Se sidste afsnit af "Togferie for Dummies herunder. 

Togrejse skal gøres mere attraktivt

Togrejsen som et reelt alternativ til flyrejsen bliver først rigtig attraktivt, hvis man løser problemerne med forsinkelser, for det er surt at føle, at hele ferien gik i vasken, fordi alle tog var forsinket, og man kom for sent til alt.

Togbilletterne må også gerne blive billigere - det er de sådan set, hvis man køber dem 3 måneder i forvejen. Men de må også godt være billige 14 dage før. 

Og så ville det også være rart med nogle flere af de der hurtigtog eller europæiske hurtigforbindelser, som politikerne taler om. 

Da Oplevs journalist og fotograf skulle finde hjem fra Nice, kunne vi vælge at bruge 23 timer og omkring 5.000 for togbilletter til 2 personer.

Eller vi kunne flyve - en tur på to timer og med en billetpris på omkring 600 kr. pr. person. Det var ikke et svært valg.

Vi fløj hjem.