Oversigt

Seneste nyt

Trivslen hos unge LGBT+-personer varierer fra landsdel til landsdel

Unge LGBT+-personer har det sværere i Syd- og Sønderjylland end i hovedstadsområdet.

Det skriver Danmarks Radio, DR, på baggrund af en ny rapport fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Denne viser, at 57 procent af LGBT+-unge i Syd- og Sønderjylland viser tegn på moderat eller svær angst og depression, hvilket er det højeste af alle landsdele, mens andelen i hovedstadsområdet er 48 procent, hvilket er lavest.

- Jeg kunne ikke tale åbent om min seksualitet, siger Nicolaj Laue Juhl, som voksede op i Haderslev i Sydjylland og nu bor i København, til DR.

Ligestillingsminister Magnus Heunicke (S) udtaler i et skriftligt svar til DR, at han ”tager det meget alvorligt, at alt for mange unge LGBT+-personer oplever mistrivsel og angst”.

- Derfor er jeg også optaget af at få gennemført den nuværende handlingsplan på området, skriver ministeren.