Oversigt

Seneste nyt

Trods skybrudsvarsel: Ingen særlig travlhed hos beredskaber

Landets beredskaber har ikke oplevet det store i forbindelse med det varsel, som Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) sendte ud om en 100-års-hændelse for mængder af nedbør lørdag.

Det oplyser formand for Danske Beredskaber Jarl Vagn Hansen.

- Det reelle regnvejr har ikke været så voldsomt, som prognoserne sagde, og det har betydet, at det ikke har givet nogle hændelser til beredskabet. Så det er jo positivt, siger han.

- Men vi er kun glade for, at det ikke blev så voldsomt som først varslet, siger Jarl Vagn Hansen.

DMI varslede fredag, at der i weekenden ville falde over 80 millimeter regn på et døgn.

Lørdag morgen afblæste instituttet varslet og nedjusterede det til mellem 25 og 35 millimeter regn.