Vil beskytte lystbådehavne: "Hvis der sker noget, så er det "bad luck"
Lystbådehavne står alene med kæmpe regninger efter stormflodsskader. Det vil konservativ politiker nu tage op i Folketinget.
Foto: Lene Nydahl Jensen / TV 2 Kosmopol
Børn, der fanger krabber i vandet fra bådebroerne. Is og en gåtur på havnen. Eller en sprød fiskefillet med remoulade.
Scener, de fleste af os kender til, når vi lægger vejen forbi en lystbådehavn.
Men de små lokalmiljøer og lystbådehavnene kan være truet på deres eksistens.
Efter stormfloden i efteråret 2023 fik flere havne i hovedstadsområdet massive skader, som de selv står for at skulle finansiere. Og med klimaforandringer og ekstreme vejrtilfælde kommer det til at ske igen.
Hvis der sker noget, så er det "bad luck", og så må man jo lukke havnen.
Derfor vil den konservative folketingspolitiker Mette Abildgaard nu gå til regeringen i et håb om bedre hjælp til lystbådehavnene. Det skriver hun i et Facebook-opslag.
- Vi har nogle fantastiske lystbådehavne - både små og store, og så er de så dårligt beskyttet. Og sådan en stormflod, som den vi oplevede sidst, gør ualmindelige stor skade, siger hun til TV 2 Kosmopol og fortsætter:
- Havnene har meget ringe vilkår for at beskytte sig selv. Det er praktisk talt umuligt for dem at blive forsikret. De står alene med regningen, når stormen rammer, og ulykken er sket.
Havne hilser initiativ velkommen
Rødvig Havn på Stevns var en af de havne, som blev særlig hårdt ramt af den stormflod, som ramte den 20. og 21. oktober 2023. Her løber skaderne indtil videre op over 10 millioner kroner.
- Det vil være et initiativ, vi vil sætte pris på, fordi alt hjælp, uanset hvad hjælp det er, det havde hjulpet os, siger Kristian Olsen, der er formand for Rødvig Fiskerihavn, til TV 2 Kosmopol.
Sådan lyder det også fra Gilleleje Havn.
De blev ikke ramt af efterårets stormflod, men de kender til problematikken, som de selv oplevede under stormen Bodil i 2013, hvor de også stod med en regning i millionklassen.
- Det vil vi sætte stor pris på. Det manglede da bare, vil jeg sige. Det er ikke okay, der ikke er erstatning. Havnen er en turismemagnet, og der er erhverv. Hvis der sker noget, så er det "bad luck", og så må man jo lukke havnen, siger Anette Fejsø, der er regnskabsansvarlig for Gilleleje Havn, til TV 2 Kosmopol.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Et særligt miljø
Både sydpå i Rødvig Havn og nordpå i Gilleleje Havn beskrives de lokale havnemiljøer, som noget særligt.
Noget for alle.
- En lystbådehavn og havne generelt er ikke kun for folk med både. Det er jo alle mennesker, der sidder og går tur. Der sker rigtig mange ting i Rødvig. Der er surfklub, der er roklub og der er sejlklub, siger Kristian Olsen og fortsætter:
- Der et samlingspunkt for forskellige mennesker, der mødes og snakker. Det kan vi også se efter stormen.
- Der er altid mennesker på Gilleleje Havn. Året rundt. Det er et sted, man mødes og samles, siger Anette Fejsø.
Vil gå til ministre
Netop det lokale samlingspunkt er også en pointe hos Mette Abildgaard, der beskriver lystbådehavnene som en vigtig kulturinstitution:
- De små havne bidrager med noget til et lokalt samfund. Der er rigtig mange havne oppe langs den nordsjællandske kyst, og det de har til fælles, er jo, at det er et samlingspunkt, siger hun.
- Jeg kommer til at stille de relevante ministre nogle spørgsmål i forhold til denne her sag.
Mette Abildgaard mener, at Folketinget skal se på, hvordan de politisk med økonomisk hjælp kan fremtidssikre lystbådehavnene.
- Jeg kommer til at stille de relevante ministre nogle spørgsmål i forhold til denne her sag. Hvad kan vi gøre for at øge havnenes dækning? Hvad vil ministeren være med til?
- Og så kommer jeg selvfølgelig til at bringe det op, når vi sidder i forhandlinger, der er planer om. At der skal laves yderligere klimatilpasningsplaner, hvor det vil være helt oplagt at inddrage havnene, så vi kan nå i mål med det her.
