Bor du i København, og vil du ind på boligmarkedet?
Så skal du forberede dig på at skulle pendle mindst 45 minutter ind til byen.
Sydbank har regnet på det, og i 38 kommuner ud af landets 98 er boligudgifterne så høje, at gennemsnitsfamilien er tvunget til at flytte langt væk for at få råd.
32 af de 38 kommuner ligger i TV 2 Kosmopols sendeområde.
Her er boligbyrden højst
Boligbyrden dækker over, hvor stor en andel af en husstands indkomst, som en gennemsnitlig familie med to voksne skal bruge på bolig, hvis de gerne vil ind på boligmarkedet - inklusiv finansieringsomkostninger, ejendomsværdiskat og grundskyld.
Den gennemsnitlige boligbyrde i Danmark er omkring 25 procent - men især omkring hovedstadsområdet er den væsentligt højere. Her må du altså i gennemsnit bruge betydeligt mere af indkomsten til bolig end andre steder i landet.
Se listen over kommuner med den højeste boligbyrde her:
Frederiksberg Kommune: 117,6 procent
Københavns Kommune: 63,8 procent
Lyngby-Taarbæk Kommune: 51,7 procent
Rødovre Kommune: 51,5 procent
Gladsaxe Kommune: 50,8 procent
Furesø Kommune: 48,1 procent
Hvidovre Kommune: 47,6 procent
Gentofte Kommune: 47,44 procent
Tårnby Kommune: 46,3 procent
Ishøj Kommune: 45,4 procent
Herlev Kommune: 45,1 procent
Hørsholm Kommune: 43,8 procent
Ballerup Kommune: 43,7 procent
Vallensbæk Kommune: 43,2 procent
Dragør Kommune: 43,1 procent
Brøndby Kommune: 42,6 procent
Albertslund Kommune: 42,1 procent
Rudersdal Kommune: 42,0 procent
Glostrup Kommune: 41,9 procent
Fredensborg Kommune: 40,0 procent
Helsingør Kommune: 39,8 procent
Greve Kommune: 39,6 procent
Høje-Taastrup Kommune: 39,4 procent
Solrød Kommune: 39,0 procent
Hillerød Kommune: 38,0 procent
Allerød Kommune: 37,9 procent
Roskilde Kommune: 37,0 procent
Egedal Kommune: 35,0 procent
Køge Kommune: 33,8 procent
Frederikssund Kommune: 29,5 procent
Gribskov Kommune: 28,8 procent
Lejre Kommune: 28,3 procent
Kilde: Sydbank
Boligudgifterne - også kaldet boligbyrden - er på knap 64 procent i København. Det betyder, at en gennemsnitsfamilie skal bruge 64 procent af deres disponible indkomst på boligudgifter.
Og det er de færreste, der har råd til det.
- Boligbyrden i København nærmer sig niveauer som under finanskrisen, og det er lidt bekymrende, siger Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom hos Sydbank, til TV 2 Kosmopol:
- Det er et tegn på, at det københavnske boligmarked er til den dyre side i forhold til, hvad man kan retfærdiggøre ud fra størrelsen på renten og folks indkomst.
Grafen nedenfor viser, hvor langt væk et gennemsnitligt par fra TV 2 Kosmopols sendeområde skal flytte, hvis de vil købe bolig med en boligbyrde på under 25 procent.
En anderledes regnemetode
Det er Mathias Dollerup Sproegel, der har regnet på, hvor langt man skal pendle fra sin nuværende kommune for at have råd til at købe bolig.
Han ville gerne belyse situationen på boligmarkedet på en anden måde, fortæller han.
- Der er mange måder at opgøre det på. Man kan også vende den om og se på, hvor mange penge man skal tjene for at komme ind på boligmarkedet, siger han:
- Jeg prøvede at tage en anden vinkel på det og sige: "Hvis du arbejder i København, hvad er så din mulighed for at bosætte dig i den kommune eller i det område, hvor du arbejder?"
Grafen nedenfor viser, hvor langt væk et par fra TV 2 Kosmopols sendeområde, hvis længste uddannelse er grundskolen, skal flytte, hvis de vil købe bolig med en boligbyrde på under 25 procent.
Han regnede både ud fra et par med en gennemsnitlig indkomst, et par, hvis længste uddannelse er grundskolen, og et par, hvor den ene har en lang videregående uddannelse.
- Tallene for gennemsnitslønmodtageren overraskede mig lidt, men for folk med lavere uddannelser, hvor man også typisk har en lavere løn, overrasker det mig egentlig ikke, at de har rigtig svært ved at finde fodfæste i hovedstadsområdet, siger Mathias Dollerup Sproegel.
Har du penge, så kan du få
Den voksende boligbyrde skyldes rentestigninger, forklarer Mathias Dollerup Sproegel.
Renten er på få år steget fra omkring 1,5 procent til omkring 4-5 procent i dag, og det har gjort det markant dyrere at være boligejer - særligt i hovedstadsområdet.
- Hvis man skal ud og låne 3-4 millioner, er det nu blevet flere tusinde kroner dyrere i renter, siger han.
De dyre priser i hovedstadsområdet betyder, at der stille og roligt er sket en udskiftning i de mennesker, der bor der.
Grafen nedenfor viser, hvor langt væk et par fra TV 2 Kosmopols sendeområde, hvoraf mindst den ene har en lang videregående uddannelse, skal flytte, hvis de vil købe bolig med en boligbyrde på under 25 procent.
Dem med de laveste lønninger bliver skubbet ud af byen, mens dem med de højeste lønninger forbliver tilbage, fortæller Mathias Dollerup Sproegel.
- Særligt i hovedstadsområdet ser vi en gentrificering af boligmarkedet. Der er mange højtuddannede, der flytter til byen, som tjener mere end gennemsnittet, siger han:
- Jeg tror, det har været en selvforstærkende effekt over de seneste mange år, at mange af dem med høje indkomster og lange uddannelser har kunnet presse de andre ud af boligmarkedet i København.
Spørg Os - Afstemning
_
Knæk på vej
Betyder udviklingen så, at København til sidst er fyldt med direktører og kendisser, da ingen andre har råd til at blive boende?
Nej, så vidt går det nok ikke, siger Mathias Dollerup Schroegel.
Meget tyder på, at vi lige nu er på toppen af kurven. Knækket er på vej.
- Vi forventer, at vi nu er nået nogle niveauer, hvor vi nok begynder at se nedgang i boligbyrden igen, siger han:
- Renten er allerede blevet sænket en enkelt gang i Europa, og der er udsigt til, at der kommer nogle flere rentedyk det næste halve år.
