Farlig pille-trend blandt teenagere går under myndighedernes radar: "Det er i familie med heroin"

Egentlig er det morfinpiller, et opioid, der kun bør udskrives af læger og gives til patienter mod stærke smerter i ryggen eller tænderne.

Men på gaden i Greve går de blandt andet under navnet "Dol" og her anvendes det som et rusmiddel.

Både blandt de unge, der går i byen med kokain på lommen, men i den grad også af dem der synes, at presset ved for eksempel at gå i gymnasiet er for voldsomt.

De er børn og unge helt ned i 14-årsalderen, der aldrig har rørt stoffer før. Men som ender i håbløs afhængighed af opioid-piller.

Og det er kun et fåtal af dem, der indtil nu har fundet vej til det kommunale misbrugsbehandlingstilbud.

Men de unge, der trods alt havner i kommunens misbrugscenter, forklarer, at mange i deres omgangskreds endnu ikke er nået til erkendelsen af, at de har et alvorligt misbrug, der kræver en professionel hånd.

I stedet passer de flittigt deres daglige misbrug af opioidpiller i det skjulte. Bare for at være i stand til at stå ud af sengen, møde op i skolen eller passe et fritidsarbejde. 

Og siden august 2022 har misbrugsterapeuterne i ungemisbrugscenteret Omega i Greve, Rikke Schwerdfeger og Christina Ekmann, set en alarmerende udvikling. 

Det får dem nu til at råbe vagt i gevær.

De er bekymrede for, at byens unge står midt i en regulær opioidtrend - en epidemi.

- Når jeg spørger de unge, jeg har haft samtaler med, om de kender til de her opioidpiller, siger de "ja, alle kender til det, alle kan få dem". Og når vi spørger ind til det, så kender de i hvert fald til fem eller ti andre, der tager det her, siger misbrugsterapeut Christina Ekmann til TV 2 Kosmopol. 

- Jeg tænker, at vi ikke kan redde det her i morgen. Bussen er kørt. Lavinen er rullet, supplerer Rikke Schwerdfeger, misbrugsbehandler i Omega, Greve. 

Fra 10. klasse til misbrugsbehandling

"Freja" var en af de unge, der aldrig havde rørt stoffer.

Alligevel udvikler hun på blot måneder en afhængighed så dyb, at den dosis, hun tager hver dag, ifølge hende selv er nok til at sende menigmand på hospitalet.

Det bakkes op af Per Bjørn Føge Jensen, afsnitsansvarlig overlæge i Tværfagligt Smertecenter på Rigshospitalet, der vurderer, at en dosis så stor "i værste fald kan få du og jeg til at holde op med at trække vejret". 

Men for nu 17-årige "Freja" begyndte det hele med en halv pille i et frikvarter for halvandet år siden. Det fortæller hun til TV 2 Kosmopol. 

Ret hurtigt står det klart for hende, at den halve pille ikke umiddelbart giver en mærkbar effekt, så hun supplerer den hurtigt op med en halv mere.

På intet tidspunkt får hun oplevelsen af, at det, hun gør, er farligt, og det, hun indtager, kan sættes i bås med narkotika.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Folk omkring Freja gør forbruget af pillerne til noget meget normalt, synes hun.

Den ene halve pille tager den næste, og på et år opbygger hun en tolerance, der kræver, at hun tager 800 milligram Dolol om dagen for at få en virkning.

Til sammenligning er en almindelig dosis, hvis man eksempelvis har fået fjernet sine visdomstænder, 150 milligram i døgnet.

Freja ender til sidst med at kæmpe sig ud af sit misbrug, så hun nu er stoffri. 

Men vejen derhen var ikke nem.

Både fordi hun er umyndig og derfor blev nødt til at gå til bekendelse overfor sine forældre, som et led i den behandling hun modtager på misbrugscenteret.

Og så fordi, at Freja aldrig har modtaget lægelig hjælp til at trappe ud af sit brug af opioider.

Det er på trods af, at flere fagpersoner, TV 2 Kosmopol har talt med, understreger, at man skal have fokuseret lægefaglig hjælp til at lave en gradvis udtrapning, når man er afhængig af smertestillende medicin herunder opioid-piller. 

At stoppe af egen kraft fra den ene dag til den anden kan nemlig føre til voldsomme abstinenser. 

- Jeg tog ikke opioid-piller, fordi jeg har det svært. Det var bare dejligt. Og så behøver jeg ikke tænke på, hvad de andre tænker om mig. Hvis jeg fik stillet høje krav i skolen, så ville jeg turde sige noget og turde at fremlægge, forklarer hun til TV 2 Kosmopol. 

Hvis nu jeg gik ud i den by, du kommer fra og spurgte 100 på din alder, hvor mange tror du så, der kender til det her stof?

- 90 procent, vurderer Freja. 

Nødråbet fra Greve

I starten af januar i år sender den Kriminalitetsforebyggende Indsats i Greve Kommune en besked ud på intranettet Aula til forældre i hele kommunen.

I den opfordrer kommunen på det kraftigste til, at man holder godt øje med adfærdsændringer hos sit barn.

Blandt afsenderne er ungemisbrugscenteret Omega, som er den kommunale instans, der har til opgave at behandle unge mennesker med misbrug.

På det tidspunkt har misbrugsterapeut Christina Ekmann, der er ansat i Omega, 20 unge i behandling.

Ud af alle rusmidler, man kan være i misbrugsbehandling for - eksempelvis alkohol, kokain, hash, MDMA, amfetamin - er mere end hver fjerde på ungemisbrugscenteret Omega i Greve nu i behandling for et massivt overforbrug af kun det ene stof, Dolol. 

Og siden januar er endnu en teenager kommet i behandling for akkurat det samme.  

Nemlig Dolol, som børn og unge i alderen 14 til 17 år skaffer på gadeplan, og som ifølge misbrugsterapeut Christina Ekmann er ekstremt vanedannende.

- Det her præparat er i familie med heroin. Derfor bliver man meget hurtigt afhængig af det. Vi ser en gruppe unge, som vi sandsynligvis aldrig nogensinde ellers havde set, men som ender hernede på grund af deres afhængighed af det, siger misbrugsterapeut i Omega, Christina Ekmann.

(Artiklen fortsætter under kortet)

En ud af fire kommuner har kendskab

En rundspørge, TV 2 Kosmopol har foretaget blandt de 34 kommuner i metropolen, viser, at hver fjerde kommune i større eller mindre grad har kendskab til unges brug af opioid-piller.

Rundspørgen er sendt til de enkelte kommuners SSP-samarbejder, og af de 24 kommuner, der er vendt tilbage på henvendelsen, er syv kommuner foruden Greve bekendt med de unges Dolol-vaner.

SSP-samarbejdet er en kommunal indsats, der binder skole, socialforvaltning og politi sammen. Dets primære formål er at forebygge kriminalitet blandt børn og unge.

Spørger man misbrugskonsulent og underviser Torben Vangsted, er han også bekymret for de unges brug af opioid-piller, blandt andet Dolol.

Og så pointerer han, at de unges forbrug af opioid-piller kan være svært for både forældre, professionelle og kommuner at opdage. 

- Jeg tænker, brugen af de her præparater er gået under radaren nogle steder. Det handler måske om, at det er en forholdsvis ny trend, og vi ikke har fået øje på det endnu. Og så handler det måske også om, at de unge ikke ser det som et rusmiddel, og derfor ikke taler med voksne og fagpersoner om det, siger han.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Ikke kun et problem i Greve

Det er ikke kun i Greve og i TV 2 Kosmopols område, at opioid-piller bringer børn og teenagere i alderen 14 til 17 år i kæmpestore problemer.

TV 2 Kosmopol har talt med misbrugseksperter og professionelle, der arbejder med de unge misbrugere i behandlingscentre på tværs af landets kommunegrænser.

En af eksperterne er lektor ved Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet, Morten Hesse.

Han mener, at en forebyggende indsats vil være mere værdifuld og mindre ressourcekrævende end et oprydningsarbejde.

- Vi er ved at skulle tænke os om i forhold til, hvordan vi forhindrer, at opioid-piller der indeholder tramadol (det aktive stof i Dolol, der gør det til et morfinlignende præparat, red.) bliver et problem blandt unge mennesker, advarer Morten Hesse, lektor ved Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet til TV 2 Kosmopol.  

Ufyldestgørende data 

Lektor Morten Hesse peger også på, at man i den behandlingsdata, som centeret har adgang til, aldrig har spurgt ind til, hvad det er for nogle specifikke opioid-piller, de unge er i behandling for. 

Den data, Morten Hesse har adgang til, og som er baseret på tal fra Danmarks Statistik, er udtryk for en meget bred kategori, "opiater". Et bredt spektrum af opioider, der er fremstillet af opiumsvalmuen. Det kan være stoffer som opium eller morfin. 

Men tallene inkluderer ikke noget om, hvor mange, der bruger kunstige opioider. 

Det vil sige, at Danmarks Statistik ikke spørger ind til brugen af de rent kemisk fremstillede opioid-piller som for eksempel dolol, er. 

Er det i virkeligheden en udfordring, at vi ikke spørger de unge ind til det rigtige? 

- Det er, fordi det er nyt. Vi har ikke været vant til, at der var alle mulige forskellige smertestillende piller, som folk kom ind og var afhængige af. Andre gange når man spørger de unge, om de har et forbrug af opioider, svarer de "ja, Xanex", og det er ikke et opioid, siger han. 

Myndighed gør tramadol ulovligt

Sundhedsstyrelsen valgte i april sidste år at indstille, at det morfinlignende præparat tramadol - som er det aktive stof i Dolol - skulle på listen over euforiserende stoffer.

Det skete i et forsøg på at komme et "muligt stigende misbrug til livs". Konsekvensen af det var, at udokumenteret besiddelse af stoffet blev ulovligt.

Styrelsen henviser endvidere til egne data, hvor de i årene 2016-2021 så en lille stigning blandt en anden og lidt ældre målgruppe. 

Nemlig de myndige unge mellem 18 og 24 år, der indskrives i stofbehandling, og hvor opioider er det primære stof i deres misbrug. 

På de fem år er der ifølge Sundhedsstyrelsen sket en stigning på et procentpoint - fra tre til fire procent. Og styrelsen tilføjer, at det drejer sig om få unge. 

Samtidig kan de se, at receptudleveringer, der indeholder tramadol, er faldet væsentligt de senere år. 

Derfor vurderer de, at det "formentlig er det illegale marked (...) af opioider", der skal sættes ind overfor.

- Vi må afvente at se, om det har haft en effekt, men det håber vi. Vi forventer, at der er en signalværdi i at regulere stoffet. (..) Og så skal vi følge med på udviklingen, oplyser Sundhedsstyrelsen i et skriftligt svar til TV 2 Kosmopol.