Oplev naturen: Her kan du høste efterårets sunde og saftige bær

Røde, gule, blå og grønne. 

Naturens frugter kommer i mange farver og smager ofte mindst ligeså godt, som de ser ud. Men udover at spise dem rå, så kan bærrene også blive til lækre retter både i det søde og salte køkken.

Derfor har naturvejleder Lærke Haupt inviteret TV 2 Lorrys Morten Raarup med på rov efter bær for at vise, hvor man finder de smagfulde frugter, og hvordan de hurtigt kan blive til lækre desserter.

Tag på jagt efter bærrene

Havtorn, brombær, stikkelsbær og blåbær. Her i landet kan man finde et sandt væld af vilde bær, hvis man ved, hvor man skal lede. 

Især brombærrene vokser næsten overalt i Lorrylands natur.

- Brombær vokser faktisk i løvskov, nåleskov, hvor der er fugtigt og vådt og på heder. Det vokser rigtigt mange steder, siger naturvejleder Lærke Haupt.

Når man leder efter brombær, er det især langs jorden, man skal rette sit blik. En brombærbusk vokser nemlig ofte lavt nede med lange, tornede grene.

Bærrene går fra at være lyserøde til at blive mørke, men selvom de er blevet helt mørke, er det ikke sikkert, at bærrene er modne. Først når de mørke bær slipper busken uden modstand, er de klar til at spise.

Brombær kan ikke forveksles med giftige eller farlige planter i naturen, men det kan godt være, at man får fingrene i en såkaldt 'krydsning' som f.eks. boysenbær eller loganbær, der også kan vokse vildt i naturen. 

Brombær er søde, let syrlige og kan anvendes i et hav af forskellige retter. Især i bagværkets og dessertens verden egner bærret sig godt. I videoen i toppen af artiklen bruger naturvejleder Lærke Haupt sine brombær til at lave brombærmuffins. Hvis du har lyst til at gøre hende kunsten efter, kan du se, hvordan Lærke gør, i videoen eller finde opskriften forneden.

Havtorn er også et smagfuldt bær, der kan findes i store mængder i naturen, selvom det måske ikke er ligeså kendt som andre bær. Det orangegule bær bliver også kaldt for nordens citron, og det er ikke uden grund - bærret er nemlig utrolig syrligt, og et enkelt bær indeholder faktisk mere C-vitamin end en hel appelsin. 

Havtornplanten kan blive op til seks meter høj og kendetegnes ved dens smalle, aflange og grønne blade, der godt kan se lidt sølvglinsende ud. Den vokser især ved kyststrækninger, men kan også findes i gamle grusgrave eller på udsatte skrænter.

Selvom havtorn måske er et nøk for syrlige til at spise rå, så kan de bruges i et utal af retter f.eks. som erstatning for citrusfrugter. 

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at planten kan forveksles med ildtorn. Ildtorn er ikke giftig, men egner sig ikke til at spise. I modsætning til havtorn, har ildtorn ikke fine hår på undersiden af bladet, men er helt glat.

Når man sanker vild mad i naturen, er det vigtigt, at man ikke spiser noget, man er i tvivl om. Er man ikke sikker på, om det, man har fundet, er spiseligt, skal man altid lade planten blive i naturen. 

Der findes forskellige apps og hjemmesider, der kan hjælpe en med at identificere de ting, man har fundet i naturen. F.eks. hjemmesiden Vild-mad eller appen 'Grøn Mad'. 

Bær har været med på tallerkenen siden tidernes morgen

Når modne bær begynder at bugne frem i naturen, er det de færreste, der ikke kan fristes til at plukke et par. Og sådan har mennesker faktisk haft det i flere tusinde år. Bærrene var nemlig en vigtig ernæringskilde for jæger-samlersamfund, og der er beviser for, at flere af de vildtvoksende bær i Lorrylands natur har været med på tallerkenen helt tilbage i stenalderen.

Stikkelsbær har formodentlig været en del af menneskers diæt i næsten 14.000 år. I dag findes der er en lang række forædlede sorter, men bærret findes også vildtvoksende i naturen. Det runde, grøngule bær fremstår dunet på ydersiden og smager meget syrligt, indtil det modnes. Planten har et højt indhold af pektin, hvilket gør den god til gelé eller grød.

Bær kan bruges på et utal af måder, men en klassiker, der er svær at slå, er syltetøj. Se her, hvordan naturvejleder Lærke Haupt forvandler brombær og havtorn til lækkert syltetøj.

En anden syrlig plante, der også har været populær i madlavningens verden i mange år, er ribs. Kilder fra middelalderen beskriver nemlig, hvordan det lille, røde bær er blevet brugt i madlavningen, og i 1600-tallet nævnes det første gang i dansk kogebog. Vilde ribs vokser i sumpskove og langs vandløb. En hurtig og nem opskrift med ribs er de såkaldte 'rysteribs', hvor friske ribsbær rystes med sukker, indtil de afgiver saft. 

Blåbærret vokser faktisk også vildt i Lorrylands natur, selvom det kan være svært at finde. Bærret vokser fortrinsvis i nåleskove. Blåbærret kan forveksles med mosebøllebærret, der dog er mere aflangt og har lyst kød. Mosebøllebærret er også spiseligt. 

Så hvis I kunne tænke jer at høste nogle af efterårets mange frugter, er det bare om at komme afsted. Men kommer man ikke afsted lige med det samme, så kan brombær faktisk plukkes helt indtil oktober.