Oplev naturen: Tag på vandhulssafari

Det vrimler af liv i mange af Lorrylands vandhuller, vandløb og søer. Med et hjemmelavet net i hånden, kan man komme helt tæt på de spændende dyr.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
En bro er et udmærket sted at stå, når man leder efter dyr i vandhuller.

Lige under overfladen venter en forunderlig verden.

Mange af Lorrylands vandhuller er nemlig hjem for fantastiske dyr som vårfluelarver, haletudser og vandkalve. Og tager man på vandhulssafari med et net under armen, kan både store og små få lov til at komme helt tæt på dyrene og verden under vandet. 

Det er bare fedt at gå på jagt. Overraskelsesmomentet i, hvad man får op i nettet, der er enormt mange sanser på spil.

— Mette Milner Raun, naturvejleder.

Derfor har naturvejleder Mette Milner Raun inviteret TV 2 Lorrys reporter Morten Raarup med ud på vandhulssafari, for at lære mere om vandhulsdyrenes spændende liv og om, hvordan man fanger dem på den bedste og mest skånsomme måde.

Tag selv på vandhulssafari

At tage på vandhulssafari er både enkelt og nemt, og så kan familiens helt små sagtens være med, når der ledes efter væsener i vandet. Det eneste, det kræver for at komme i gang, er en plastikbalje, nogle glas og en såkaldt "ketcher", der er et slags fintmasket metalnet med et langt skaft.

Men faktisk behøver man ikke at købe en ketcher, når man skal på vandhulssafari. Man kan nemlig nemt bygge sin egen med dele, som de fleste har liggende derhjemme. 

Et dørslag, en lang pind og noget stærk tape. Mere skal der faktisk ikke til for at lave sin egen ketcher. Se her, hvordan naturvejleder Mette Milner Raun bygger sin vandhulsketcher.

Det tager ikke mere end to minutter at lave en ketcher. Især tapen er vigtig, da den gør, at der ikke er planter og andre sager, der sætter sig fast i stripsene.

Er man på vandhulssafari med små børn, kan det være en god idé at holde sig til vandkanten, når man leder efter dyr. Større børn og voksne kan smøge bukserne op og gå længere ud i vandet, men det er en god idé at have redningsvest på. Det er vigtigt at være opmærksom på, at mange vandhuller skifter meget i dybde, og at bunden nogle steder er så blød, at man kan falde. Derfor skal man hele tiden holde øje med, hvor man går. 

Når man leder efter dyr i vandet, føres ketcheren hen over vandhullets bund. På den måde fanges flere af vandhullets dyr i det fintmaskede net. Man kan også prøve at føre ketcheren igennem vandet i forskellige højder. På den måde kan man fange flere arter. Efter hvert strøg tjekker man nettet for spændende dyr.

Der er næsten 200.000 vandhuller af varierende størrelser i Danmark, så det er bare om at vælge et og komme afsted.
Foto: TV 2 Lorry - Morten Raarup

Når de første små dyr begynder at dukke op i nettet, kan de kommes i en plastikbalje med vand fra vandhullet. I plastikbaljen er det nemmere at observere de små dyr, men faktisk kan et plastikkrus eller syltetøjsglas være endnu bedre. På den måde kan man nemlig se insektet fra alle vinkler. Det er vigtigt, at man placerer dyrene i skyggen, når man kigger på dem, ellers kan vandet blive for varmt, hvilket skader dem. 

Bliver man først bidt af vandhulssafari, kan det være sjovt at prøve at identificere hvilke dyr, man har fundet. Og selvom det kan være en smule overvældende at skulle kende forskel på alle de små dyr, så er der digital hjælp at hente. Appen SEEK kan nemlig forsøge at identificere dyret ud fra et billede. Derudover kan man også benytte sig af hjemmesiden Kriblekrable.dk, hvor man kan downloade plakater med store tegninger af de mest almindelige smådyr i ferskvand.

Her har naturvejleder Mette Milner Raun fundet en vandnymfe-nymfe. Efter et år eller to i vandet udvikler den sig til den flyvende vandnymfe, der ligner en guldsmed.
Foto: TV 2 Lorry - Morten Raarup

Nogle af de smådyr, man kan finde i vandhullerne er f.eks. rygsvømmere, vandkalvelarver, haletudser eller vårfluelarver. De specifikke arter, man finder, kommer dog an på, hvor vandhullet befinder sig. I skoven finder man f.eks. andre arter, end man gør ved et åløb tæt på en mark. 

De arter, man finder, siger dog ikke kun noget om, hvor man er, men også noget om vandets kvalitet. Nogle arter kan nemlig kun leve i meget rent vand. Slørvingelarven og vårfluelarven kræver f.eks. vand med et højt iltniveau, mens dansemyggelarven kan trives i vand uden meget ilt. Men ifølge naturvejleder Mette Milner Raun, er det dog ikke de arter, man finder, der gør vandhulssafari til en stor oplevelse.

- Det vigtigste er ikke, hvad man fanger, men selve oplevelsen af at være på jagt, siger Mette Milner Raun.

Det er vigtigt at huske, at det ikke er tilladt at tage nogen af de dyr, man finder i vandhullet, med hjem. Dyrene skal altid kommes forsigtigt tilbage i vandløbet, når man er færdig med at studere dem. Og husk også at placere dyr og vandbaljer i skyggen, så de ikke får det for varmt.

Guldsmeden kan flyve med 40 km/t og har været her i 300 millioner år

Selvom det kan være svært at se forskel på de lynhurtige luftakrobater, når de suser forbi, så findes der faktisk 53 forskellige guldsmedearter i Danmark.


De 53 arter opdeles i ægte guldsmede og vandnymfer. Man kan bl.a. se forskel på dem ved, at vandnymfer folder deres vinger ind, når de sidder stille, mens guldsmedens vinger holdes vinkelret ud fra deres kroppe, selv når de sidder stille. Derudover er vandnymfer ofte mindre end guldsmede.


Guldsmede og vandnymfer starter deres liv i søer og vandløb. Her lever de som larver og er en af vandhullets mest glubske rovdyr. Efter to til fire år kravler de ud af vandhullet og op ad planter som f.eks. siv. Her gennemgår de, hvad der kaldes for en ufuldstændig forvandling.


Den ufuldstændige forvandling står i modsætning til den fuldstændige forvandling. Der er tale om en fuldstændig forvandling, når der er et puppestadie i dyrets udvikling. I en ufuldstændig forvandling går dyret nemlig direkte fra larve til endeligt voksenstadie.


Flere af vandhullets dyr gennemgår fuldstændige forvandlinger, som f.eks. vandkalven eller vårfluen.


Når guldsmeden og vandnymfen først har fået deres vinger, lever de i gennemsnit kun et par måneder, og selvom de fortsætter med at være flyvende rovdyr, så er deres formål hovedsageligt at finde en anden guldsmed eller vandnymfe at parre sig med.


Vandnymfer parrer sig stillesiddende, mens guldsmede parrer sig akrobatisk i luften. Når arterne parrer sig udgør hannen og hunnen det, der kaldes for et parringshjul. Parringshjulet opstår, når de magernes haledele rør hinanden og ligner også et skævt hjerte.


Guldsmeden var en af de første bevingede insekter, der udviklede sig for ca. 300 millioner år siden. Siden da har de ikke ændret sig meget. Deres øjne består af op til 30.000 forskellige dele, som gør, at guldsmeden kan se 360 grader omkring sig, og selvom de i gennemsnit kun vejer omkring et gram, så kan de opnå hastigheder op til 40 km/t i timen.


Dog er guldsmeden blevet en kende mindre, siden den kom til. For 300 millioner år siden kunne den nemlig have et vingefang på op til 60 centimeter. 

Mirakuløse forvandlinger 

Rygsvømmere, skorpionstæger, skøjteløbere og stikmyggelarver. Der er et utal af fascinerende dyr at finde i Lorrylands vandhuller. Men især nogle af dyrene skiller sig ud med deres utrolige forvandlinger.

Mange af de dyr, som lever i vandhullerne har nemlig flere livsstadier og ændrer sig helt i det, der kaldes en fuldstændig forvandling. Under en fuldstændig forvandling dækker larverne sig i en skal, der kaldes en puppe, og kommer ud som et helt anderledes udseende dyr.

Vandnymfen gennemgår en ufuldstændig forvandling fra larve- til voksenstadie. Den folder sine vinger sammen, når den sidder stille, i modsætning til guldsmeden.
Foto: Ritzau Scanpix

Vandkalvelarven lever f.eks. som et aflangt larvelignende rovdyr med store kæber, indtil den bliver stor nok til at påbegynde sin forvandling. Derefter kravler den op på jorden, graver et hul og forpupper sig, inden den kommer frem som en stor rund bille. I voksenstadiet lever vandkalven stadig under vandet, og gemmer en luftbobbel under sine dækvinger for at kunne blive under vandet i lang tid.

Også vårfluelarven gennemgår en stor forvandling. Vårfluelarven er nem at genkende, men svær at finde. Den bygger nemlig et "hus" omkring sin sårbare krop af de materialer, den kan finde i vandet. Huset beskytter og camouflerer larven. Ofte kan larverne ses med huse lavet af småsten eller blade. Når vårfluelarven forpupper sig, vender den tilbage som et natsværmerlignende insekt.

Ikke alle vandhullernes insekter gennemgår en fuldstændig forvandling. Nogle som guldsmedene eller vandnymferne gennemgår det, som kaldes for en ufuldstændig forvandling. Den største forskel på de to slags forvandlinger er, at der i en ufuldstændig forvandling ikke er noget puppestadie. Larverne går altså direkte fra deres larveform til deres endelige voksenstadie.

Det tager cirka 14 uger for en haletudse at blive til en frø. I løbet af den tid udvikler den både ben, lunger og mister sin hale.
Foto: TV 2 Lorry - Morten Raarup

Det er dog ikke kun insekter, der gennemgår mirakuløse forvandlinger i vandet. Både frøer og vandsalamandere starter nemlig deres liv med gæller, men mister dem langsomt igennem deres tidlige liv, før de udvikler lunger og er klar til et liv på land.

Både haletudser, vandsalamandere, vandkalve og vårfluer er at finde i mange af Lorrylands vandhuller, så kunne I tænke jer at komme helt tæt på de fantastiske dyr, er det bare at tage ketcheren under armen og komme afsted. Uanset hvad der kommer i nettet, skal det nemlig nok blive en stor oplevelse ifølge naturvejleder Mette Milner Raun.

- Det er fedt at gå på jagt. Overraskelsesmomentet i, hvad man får op i nettet. Der er enormt mange sanser på spil: Mudderet mellem tæerne, sivene der prikker på benene, siger Mette Milner Raun, der er naturvejleder. 

Link kopieret!

Seneste nyt

Vinterens første lokale isdøgn er en realitet

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Vinterens første lokale isdøgn er en realitet.

Et isdøgn er defineret ved, at temperaturen ikke kommer over frysepunktet på noget tidspunkt i løbet af døgnets 24 timer.

Og det blev en realitet ved Roskilde Lufthavn.

Her toppede temperaturen med minus 0,9 grader i torsdagsdøgnet.

Link kopieret!

Sådan bliver weekendens vejr

Weekenden byder på et markant skifte i vejret.

For mens fredag i det meste af landet begynder med slud og sne, stiger temperaturerne søndag, så de i hele landet efterhånden kommer over ti grader.

Det fortæller Martin Lindberg som fredag morgen er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Lørdag begynder med enkelte byger med sne eller slud. I løbet af dagen klarer det op med sol, og det holder tørt i det meste af landet, mens vinden aftager.

Temperaturerne vil lørdag ligge over frysepunktet, og det bliver mellem en til seks grades varme.

Natten til søndag og søndag ser størstedelen af landet ud til at blive ramt af omfattende regnbyger.

Link kopieret!

Finansministeren indkalder til pressemøde

Finansloven for 2025 præsenteres fredag klokken 10.00 i Finansministeriet, lyder det i en pressemeddelelse.

Foruden finansministeren vil også økonomiminister Stephanie Lose (V), uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) samt repræsentanter fra Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre deltage.

Link kopieret!

Vejdirektoratet advarer om sne- og isglatte veje

(Arkivfoto).
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Fredag er der igen risiko for sne- og sludbyger og temperaturer under frysepunktet, og derfor advarer Vejdirektoratet om isglatte veje.

- Det betyder risiko for sne- og isglatte veje i hele landet, så vær opmærksom, hvis du skal ud at køre og kør efter forholdene, skriver direktoratet tidligt fredag morgen på X.

Link kopieret!

TV 2 erfarer: Populært fradrag genindføres

Arkivfoto.
Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

I det kommende års finanslov vil håndværkerfradraget blive genindført.

Det erfarer TV 2, som forventer, at regeringen vil præsentere finanslovsaftalen sammen med SF og Det Radikale Venstre senere i dag.

Ifølge TV 2s oplysninger træder det nye håndværkerfradrag i kraft fra 1. januar.

Knap 550.000 danskere benyttede fradraget i 2021, hvor det blev skrottet af den daværende regering.

Udover at genindføre håndværkerfradraget vil partierne bag den kommende finanslov også forhøje servicefradraget med 100 millioner kroner årligt, kan TV 2 erfare.

Fradraget kan blandt andet bruges på havearbejde og rengøring i hjemmet.

Link kopieret!

Det vinterlige vejr fortsætter

Foto: TV 2 Kosmopol

Natten til fredag er der igen mulighed for sne- og sludbyger samt temperaturer under frysepunktet, skriver Vejdirektoratet.

Det betyder risiko for sne- og isglatte veje, så vær opmærksom, hvis du skal ud at køre, lyder opfordringen.

Torsdag har vejr- og vejforholdene været værst på Sydsjælland, men Vejdirektoratet advarer om, at også vejene i TV 2 Kosmopols område kan være glatte, selvom de umiddelbart ser fine ud.

Link kopieret!

Historisk butik lukker i København

Specialforretningen Vesterbro Tømmerhandel lukker efter 137 år. Det skriver mediet Københavnerliv. Ifølge ejeren af butikken, Allan Lundberg, skyldes det et svigtende salg. Butikken har sidste åbningsdag den 21. december 2024.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google