Tre overraskende oplevelser, du ikke kendte i nationalpark

Det er sværere, end det ser ud til at ro en robåd. Men det er gratis, så det skal lykkes - vabler eller ej.

Oplevs udsendte reporter kæmper med årene i en såkaldt formidlingsjolle i Kattinge Vig.

Det er Nationalpark Skjoldungernes Land, der har stillet to klinkbyggede joller til rådighed, og alle kan låne dem kvit og frit. 

Med i båden har vi Mikkel Eeg, som er projektleder i Nationalpark Skjoldungernes Land, og det er heldigt, ellers havde Oplevs udsendte fotograf og journalist stadig padlet rundt i cirkler et sted i Roskilde.

- Det er levende formidling, hvor man kan prøve at være en del af den Unesco-beskyttede arv, som jollerne er, siger Mikkel Eeg.

Det er ikke den specifikke båd, der er Unesco-arv, men selve håndværket bag og brugen af de klinkbyggede joller, som er kommet på Unescos verdensarvsliste.

Bygger på tillid

Jollerne har ligget ved Kattinge Værk i tre sæsoner nu, og hele projektet bygger på noget så skrøbeligt som tillid.

De er ganske vist udstyret med en GPS, så Mikkel Eeg kan finde jollerne igen, hvis nogen glemmer at stille dem på plads.

-  Det er kun sket én gang, at jeg har måttet hente en jolle et andet sted, og det viser jo, at den tillid, som projektet bygger på, faktisk er fortjent, siger Mikkel Eeg.

Formidlingsrev - alt bliver bedre med store sten

I vandkanten af Vigen Strandpark står to sten omtrent på størrelse med en siddende labrador.

Stenene er nemme at overse, men de markerer starten på formidlingsrevet - Kong Helges Stenrev.

- Alt bliver bedre, når man har sten. Undersøgelser viser, at man har 30 til 50 gange mere liv i vandet, når man har sten, siger Sofie Clauson Kaas, som er marinbiolog i Naturpark Skjoldungernes Land.

Naturpark Skjoldungernes Land har anlagt tre stenrev, og ét af dem er en form for publikumsrev på lavt vand, hvor nysgerrige eller naturinteresserede sjæle kan gå eller svømme ud og kigge på livet under vandet.

Revet strækker sig fra kysten og ud til den gule bøje, og under vandet finder man 10 skilte, som fortæller om dyrelivet i fjorden.

Stenene skal tilbage i vandet

I 1800-tallet blev alle de store sten fisket op af fjorden, fordi de skulle bruges i byggerier, men man fandt senere ud af, at det ikke var så smart i forhold til dyre- og plantelivet. Både tang og muslinger skal bruge stenene til at sidde fast på.

- Håbet er jo, at der på et tidspunkt kommer nogle små tangskove, som vokser op fra stenene, og så kan man svømme med sin snorkelmaske imellem stenene derude, siger Sofie Clauson Kaas.

Et stykke ny, vild skov

For det utrænede øje ligner Lerbjerg Skov bare et stykke almindelig skov. Men der er stor forskel på en produktionsskov og en vild skov. 

Naturfonden har købt den gamle produktionsskov Lerbjerg Skov og er ved at omdanne den til vild skov, men det tager tid.

- Man skal efterligne de naturlige økosystemer, eller man skal vente 200 år, siger Frederik Møller, der er biolog i Naturfonden.

Man kan skubbe skoven i den rigtige retning ved at lukke alle drængrøfter, så vandet kommer tilbage. På den måde genskaber man skovmoser. Man fælder også træer, som ikke er hjemmehørende, laver lysninger og genindfører græssende dyr. På den måde behøver man ikke vente 200 år på, at skoven bliver vild igen af sig selv.

- De ydre dele af Lerbjerg Skov har været drevet meget intensivt som produktionsskov, og derfor er alle de sjældne sommerfugle, hasselmusen og andre forskellige dyr forsvundet, og det vil vi gerne ændre på og give de arter mulighed for at vandre tilbage igen, siger Frederik Møller.

I Lerbjerg Skov forsøger man også at genoplive en gammel højmose. Det er ikke helt lykkedes endnu, men håbet er, at mosen vil begynde at vokse igen.

Tip: Find Højmosen, som ikke er en rigtig mose endnu, den ligner noget fra en film.