Tanja kæmper mod racisme i børnehøjde: "Det er en indsats, vi mangler"
Tanja Skov Carlsen kæmper for at stoppe mistrivsel blandt børn med en kampagne om antiracisme målrettet netop børn. Få råd til, hvordan du tager snakken om racisme med dit barn i artiklen.
Foto: Morten Bisgaard Christensen/TV 2 Kosmopol
”Alle må være i Danmark”
Sådan lyder sloganet i en kampagne, som Tanja Skov Carlsen fra Valby selv har stablet på benene.
Hun kalder selv kampagnen for en hobby, men for andre er det i så fald nok en hobby lidt ud over det sædvanlige. Med kampagnen ønsker hun at gøre en forskel i kampen mod racisme - og det skal være så små børn forstår budskabet.
- Kampagnen går helt konkret ud på at formidle antiracisme i børnehøjde. Men også på at gøre flere klar over, at børn er påvirkede eller nemt kan påvirkes af den racisme, der foregår. Jeg mener ikke, at folk er nok opmærksomme på det. Børn skal lære meget tidligt, at diskrimination er forkert og fællesskab og sameksistens er muligt, siger Tanja Skov Carlsen.
Det havde hjulpet mig enormt meget, for så var det ikke kommet som et stort chok, at jeg kunne blive behandlet anderledes på grund af min hudfarve.
Hun har i sine unge dage arbejdet som medhjælper i en børnehave. Nu arbejder hun imidlertid med kommunikation. Og i dag forsøger hun altså at bruge sine kvalifikationer lige dér, hvor hun mener, der mangler en særlig indsats.
- Jeg ser ingen systematiske kampagner rettet mod børn, der fortæller, hvor vigtigt det er, og hvordan man skal håndtere, at en person måske siger noget grimt i Brugsen til ens mor, fordi hun har tørklæde på. Eller hvordan Paludan kunne få lov til at stå og sige det, han gør, på åben gade med politibeskyttelse, forklarer hun.
Det er hendes helt egne penge, hun bruger på kampagnen, og hun skønner, at hun i gennemsnit lægger ti timer om ugen i den - ved siden af sit fuldtidsarbejde.
Kampagnen består primært af oplysning via happenings, bannere, debatter, gode råd og plakater.
Følte sig skyldig
For 46-årige Tanja Skov Carlsen har racisme altid interesseret hende, og hun har altid gået op i at bekæmpe racisme og forsøgt at forstå, hvad racisme går ud på.
Idéen til kampagnen kom til verden, da den danske politiker Rasmus Paludans stiftede det højreorienterede politiske parti Stram Kurs. I den forbindelse stillede han sig op på offentlige gader og delte sine holdninger om, at islam bør forbydes, og at ikke-vestlige borgere bør udvises af Danmark.
- Da stram kurs blev opstillingsberettiget, tænkte jeg, hvem tager sig af, at børn kan gå og frygte, at deres venner, familie eller de selv bliver smidt ud? Men kunne ikke finde nogle, der gjorde noget for især dem, så jeg tænkte, at jeg måtte lave en kampagne, siger hun og fortsætter:
- Jeg følte også, skyld over at cykle rundt i København med min hvide hud - tænkte andre, at jeg var en af dem, der vil smide en masse mennesker ud? Hvordan kunne jeg signalere, at det er jeg ikke og gøre det på en måde, så børn også forstod det?
I dag modtager Tanja Skov Carlsen anerkendende beskeder fra unge, der takker hende for, at hun sætter pris på dem.
Det handler om trivsel
Ifølge Tanja Skov Carlsen er det essentielt at rette fokus mod børn, og hvad diskrimination og antiracisme er helt ned i vuggestuealderen, så de ved, at alle slags mennesker må være og føle sig hjemme i Danmark.
- Det vigtigt, fordi det går ud over deres trivsel, og det er noget jeg ved fra flere fagpersoner, så der skal tages hånd om det. Og jeg mener, at hvis vi skal have et fælles samfund, der hænger sammen, så skal alle føle sig set og hørt, og det er en vigtig samfundsopgave. Etnisk minoriserede børn skal vide, at de har lige så meget ret til at være her, som alle andre, siger hun.
Jeg oplevede meget at blive kaldt sorte sambo, n-ordet og var der en lort pegede de på den og så på mig.
Tanja Skov Carlsen mener, at det også kan gavne på den lange bane for både børn og samfund.
- Jeg tror på, at det kan være med til at forebygge, at børn selv bliver diskriminerende og hadfulde voksne, forklarer hun.
Få gode råd til snakken her
Hos Hjælpeorganisationen Børns Vilkår har man i samarbejde med fagpersoner lavet en håndfuld gode åd til, hvordan man taler med børn om racisme. Det er også råd, som Tanja Skov Carlsen har delt via sin kampagne.
Læs rådende neden for, samt hvorfor de mener, at man bør tale med børn om racisme og diskrimination fra en tidlig alder.
(Artiklen fortsætter under faktaboksen)
Sådan taler du med dit barn om racisme
-
Vær ikke bange for at italesætte forskellighed
I Danmark taler man ofte om, at alle er lige, og at hudfarve ikke er et problem. Intentionen bag er ofte god. Men konsekvensen er, at man kan komme til at underkende, hvordan mange minoritetsdanskere lever med direkte og/eller strukturel forskelsbehandling i deres hverdag. At de netop er underlagt systemer, der ofte favoriserer majoriteten, hvilket kan skabe ulighed. Så hudfarve har en betydning. Hvis vi skal ændre de strukturer, der diskriminerer, så skal vi anerkende dette, og ikke være bange for at tale om det. Heller ikke med børn. Ved at underkende farveforskelle, og den betydning de har for den enkelte, lader vi som om, at de ikke findes, og ikke har betydning i børns liv. Det er omvendt vigtigt ikke at gøre børnenes minoritetsetniske baggrund til den første eller eneste forklaring på deres personlighed og adfærd. Det vigtigste er, at trods disse forskelle fortjener alle mennesker at blive behandlet ligeværdigt og med respekt. At være forskellige er godt, fordi vi så har forskellige ting at byde ind med.
-
Tal med børn om racisme – og lyt
Minoritetsbørn bliver allerede i en tidlig alder (før 3 årsalderen) bevidste om og påvirket af stigmatisering, og særligt i deres møde med etnisk danske børn. Derfor er det en god idé, at alle forældre taler med deres børn om racisme, og at alle menneskeliv er lige meget værd. Mange oplever en berøringsangst, når det kommer til emnet racisme, fordi det kan være et svært emne. Vi er rollemodeller for vores børn og har derfor en særlig mulighed for, at de lærer noget om ulighed, lighed og social retfærdighed. Mød barnet med nysgerrighed og anerkendelse. Sig eksempelvis ”Hvor bliver jeg stolt af dig, at du interesserer dig for andre, og hvordan andre har det.” Det er vigtigt for børn at mærke, at man kan rumme det, de vil tale om, og tager det alvorligt. Det er okay at blive i tvivl og være usikker, det viser, at der er nuancer, og at man gør sig umage. Sig for eksempel til barnet: ”Jeg ved det faktisk ikke, men jeg vil gerne undersøge det og vende tilbage til dig.” Eller brug din usikkerhed som en nysgerrighed: ”Det har jeg faktisk aldrig tænkt på. Hvad tænker du?”, eller ”Vi kan undersøge det sammen”. Hvis man oplever, at børn bemærker andres hudfarve eller siger forudindtagede ting, så kan man, i stedet for at vælge undgåelse eller blive nervøs, engagere sig videre i samtalen og for eksempel sige: ”Ja, hans hudfarve er anderledes. Er det ikke dejligt, at vi alle er forskellige?”
-
Betvivl ikke barnets tanker om, og/eller oplevelse af racisme
I Danmark har debatten om, hvorvidt der overhovedet er racisme i Danmark fyldt en del. At sætte spørgsmålstegn ved, om andres oplevelser og perspektiver er sande, kan opleves underkendende og grænseoverskridende. Samtidig ved vi, at racisme er veldokumenteret – også i Danmark. Så afhold dig fra at betvivle dette. Det er vigtigt at vise barnet, at det ikke er et problem, der er ligegyldigt, eller som det er barnets eget ansvar at løse. Tag udgangspunkt i barnets egne oplevelser, og de spørgsmål barnet stiller. Tag eventuelt fat i det, der sker omkring jer i for eksempel nyheder, medier, legetøj og bøger. Brug disse muligheder for at italesætte det, der sker og gør op med stereotyper. Nogle børn lærer allerede om menneskerettigheder i en tidlig alder på skolen, og børn er ofte meget optagede af ”retfærdighed”. Så man kan sagtens have nogle gode, generelle samtaler med sine børn om værdier og rettigheder.
-
Undersøg barnets bekymringer og eventuelle frygt
Er der noget særligt, som bekymrer barnet? Nogle børn er måske bange for de ting, som de har set eller hørt fra USA eller andre steder i verden. Fortæl, at vi i Danmark har nogle systemer og love, der skal sørge for, at den slags, som er sket i USA, ikke sker her. Men at der er nogle mennesker i Danmark, der også oplever racisme, og at det aldrig er okay. De demonstrationer der har været i Danmark, handler om, at folk gerne vil sige fra over for racisme. Og racisme er ulovligt. Derfor kan det også være en god idé at tale om de rettigheder, børn og voksne har i Danmark. Børn og unge har ret til beskyttelse mod diskrimination og racisme. Hvis nogen nedgør børn på grund af deres udseende, religion, hudfarve eller etnicitet har børn ret til hjælp.
-
Tal med barnet om, at forandring er mulig
Fortæl barnet, at der er mange mennesker i verden, der lige nu taler om, hvordan man kan gøre det bedre, så vi sørger for, at alle mennesker bliver behandlet ordentligt. Giv barnet en følelse af, at vi kan være med til at skabe den forandring, for eksempel ved at blive ved med at tale om det og tænke over, hvordan vi opfører os over for andre og at være lyttende. Men lad aldrig barnet stå alene! Det er ikke børns ansvar alene at stå imod eller gøre op med racisme. Men det skal være okay at sige fra, og bede om hjælp fra en voksen, hvis man selv eller andre oplever noget utrygt. Forandring understøttes også af, at vi som voksne giver børn en erfaring med, hvordan antiracistiske handlinger ser ud og viser, at den slags handlinger har betydning. Det kan blandt andet være at tage børn med til arrangementer, hvor mennesker på tværs af forskelle står sammen om et projekt. Det giver børnene en oplevelsesbaseret viden, der kan bidrage til en forståelse af forskelle og solidaritet som noget positivt. Men det kan også være ved at vise børn, at det er okay og vigtigt at sige fra, når vi møder racisme i bussen, på gaden eller andre steder.
-
Støt børn i at italesætte deres værdier og styrker
Når børn oplever diskrimination, er det vigtigt at fortælle dem, at det ikke er dem, der er forkerte, men at det er dét, den anden siger og gør, der ikke er okay. Det kan være en god idé, at man taler med sine børn om værdier. Hvad er vigtige personlige egenskaber for dem, og hvordan de ønsker at behandle, og blive behandlet af, andre. Man kan eksempelvis skrive værdien ”Retfærdighed” på et papir og tale om, hvad det betyder. Man kan også tale med børnene om deres personlige styrker. Spørg børnene, hvad de selv synes, at de er gode til, eller hvad de holder af ved dem selv. Forældrene kan også italesætte nogle af barnets personlige styrker. Det kan styrke barnets identitetsfølelse og modvirke usikkerhed i situationer, hvor de føler sig andetgjort.
-
De voksne er rollemodeller
Sørg for at barnet ved, hvem de kan gå til med deres tanker og følelser. Det er vigtigt, at de voksne omkring barnet ved, hvad de bekymrer sig om, og hvad de har set og hørt. De voksne har en rolle i at vise vejen. Derfor er det også vigtigt, at voksne er bevidste om, hvordan de selv udtrykker sig om andre folkegrupper, samt hvilke budskaber man giver til sine børn – uanset om man er minoritets- eller majoritetsdansker. Man kan starte med selv at blive bevidst om egne tanker og fordomme om andre. Mens racismen kan være svær at se, for dem, der ikke oplever den, så er den en del af andres hverdag. Derfor er det vigtigt at lytte. At lytte nysgerrigt undersøgende og tage de børn, unge og voksne, der har oplevelserne tæt inde på livet, alvorligt. På den måde bliver vi også klogere på, hvad vi måske selv kan gøre anderledes. Det er vigtigt for voksne omkring børn at vise, at racisme og uretfærdig behandling er noget, der er ikke okay og dermed vigtigt at sige fra over for. Både nu og fremadrettet. Som forældre kan man tale om, hvad børnene kan gøre, hvis de oplever racisme. Og at det altid er vigtigt at gå til en voksen, så man ikke står alene.
”Sorte sambo”
Fokus på børn, trivsel og antiracisme er også noget, som bioanalytiker Nana Othman Nielsen selv kunne have ønsket sig, da hun var barn. Hun er født i Somalia, kom til Danmark i 1996 som 8-årig, og har en far af dansk herkomst.
I dag er hun 33 år gammel, og har hele sit liv boet på Østerbro i København. Hun fortæller, at hun lige fra barnsben var udsat for racisme i sin hverdag.
- Jeg oplevede meget at blive kaldt sorte sambo, n-ordet og var der en lort på jorden pegede de på den og så på mig og sang "We are family - I got all my sisters with me". Tonen var grim i folkeskolen, hvis man var af afrikansk herkomst, beretter Nana Othman Nielsen.
Hun tror på, at det kunne have gjort en forskel og været en styrke, hvis det var noget, der var blevet italesat, da hun var barn.
- Det havde hjulpet mig enormt meget, for det første, var det ikke kommet som et stort chok, at jeg kunne blive behandlet anderledes på grund af min hudfarve. Det andet aspekt er også, at jeg havde været bedre klædt på, når jeg mødte de her mennesker, der kom med racistiske tilråb, forklarer Nana Othman Nielsen og fortsætter:
- Jeg ville have været bedre rustet og robust til at håndtere det, og ville i en tidligere alder kunne sige fra, men ingen tog snakken med mig.
Foto: Privatfoto
En snak de majoriserede danskere glemmer
Tanja Skov Carlsen håber, at hun med kampagnen kan gøre voksne forældre opmærksomme på vigtigheden af, at de får talt med deres børn om hudfarver og fordomme.
- Mange brune forældre fortæller, at de skal have en snak med deres børn om, at de kan risikere, at de bliver kaldt nogle ting eller bliver behandlet anderledes end deres hvide venner, når de går rundt i samfundet. Det har jeg som hvid mor ikke skulle, og jeg ved, at mange hvide ikke tænker over, at det er sådan, siger hun.
Jeg har flere gange oplevet på en legeplads i Fælledparken, at en pige for eksempel siger ”Se der går en brun dreng”
Nana Othman Nielsen taler tit med sin 6-årige søn om hudfarve, så han er bedre rustet til hverdagen. Hun fortæller, at han også har været udsat for kommentarer baseret på hans hudfarve.
- Jeg har flere gange oplevet på en legeplads i Fælledparken, at en pige for eksempel siger ”Se der går en brun dreng”. Og i børnehaven har et barn sagt ”Du har mørk hud” og ”Min hudfarve er pænere end din” og “dine krøller er grimme”, siger hun.
Hun mener, at det bunder i en manglende snak hos især flertallet med leverpostejsfarvet hår.
- Jeg tror det skyldes, at mange forældre ikke får talt med børnene om, at det ikke er okay at tale grimt om race. Men jeg kan godt forstå, at det ikke er noget, hvide danske familier nødvendigvis tænker over, men det skal der ændres på, siger hun.
På TV 2 Lorry sætter vi fokus op racisme i hverdagen. I videoen neden for kan du se et indslag med om den hadefulde retorik og racisme på sociale medier og i den digitale debat.
_
