Ambulancerne i Region Hovedstaden er underbemandede: Mangler 45 reddere
Hovedstadens nye ambulancestruktur er udfordret af mangel på paramedicinere, behandlere og assistenter. Fagforening kalder midlertidig løsning uholdbar.
x
Hvis ambulanceredderne i Region Hovedstaden er ekstra udkørte for tiden, forstår man det udmærket.
Driften for ambulancetjenesten i regionen er nemlig 45 reddere under den ønskede bemanding, og udsigterne til fuld bemanding er lange.
Det sætter flere af de nuværende ambulancereddere under et øget arbejdspres, fordi flere må overarbejde for at kunne bemande ambulancerne, indtil personalemanglen løses.
Udfordringerne sker, mens et nyt akutberedskab er i færd med at finde fodfæste i hovedstaden.
I starten af året skiftede ambulancetjenesten fra Hovedstadens Beredskab til den nuværende struktur, hvor Region Hovedstaden har hjemtaget en fjerdedel af driften, mens Falck varetager tre-fjerdedele af ambulancetjenesten i regionen.
I Region Hovedstadens Akutberedskab mangler otte reddere, mens Falck er underbemandet med 37.
Satser på nyuddannede
Oplysningerne, som hjemmesiden beredskabsinfo.dk var først med, bekræftes over for TV 2 Kosmopol af de to parter.
- Manglen på sundhedspersonale er også en udfordring i hovedstaden, hvor vi rigtigt nok gerne ville have 37 flere ambulancereddere, siger Lars Martin Rasmussen, ambulancedirektør for Falck i Hovedstaden, til TV 2 Kosmopol.
Ifølge ambulancedirektøren er det særligt nyuddannede reddere, der skal dække personalemanglen. Således venter Falck at kunne ansætte 19 nyuddannede inden for de kommende måneder. Alligevel vil der gå lang tid, før bemandingen er normaliseret, erkender han.
Ambulanceredder: Tre titler under én stillingsbetegnelse
Kort sagt er en ambulanceredder en af de mindst to personer, der bemander en ambulance og en person, der har taget redderuddannelsen på to år og tre måneder.
Der er dog tre titler inden for ambulanceredder-faget, som er afhængige af uddannelsesgraden og kompetencer.
Ambulanceassistent
En person, der er uddannet redder og kan assistere en ambulancebehandler eller paramediciner.
Ambulancebehandler
En overbygning på ambulanceassistent-uddannelsen, som har øgede kompetencer inden for behandling. I alle ambulancer skal der være mindst én ambulancebehandler.
Paramediciner
Overbygningen på ambulancebehandleruddannelsen og med særlige kompetencer inden for inden for førstehjælpsbehandling af større kvæstelser og intravenøs behandling.
Og derfor trækker Falck for tiden på de nuværende reddere, hvor mange overarbejder.
- I takt med at eleverne færdiguddannes, forventes situationen at blive bedre løbende frem mod 2024, og vi har nogle dygtige og fleksible reddere, der er gode til at hjælpe med at få vagtplanen til at gå op, siger ambulancedirektøren.
Ikke en holdbar løsning, lyder kritikken
Men det er bestemt ikke en holdbar løsning. Det mener Reddernes Fagforening, som organiserer lidt flere end 600 af landets cirka 3.300 ambulancereddere. Mange andre reddere er organiseret hos 3F og FOA.
- I forvejen siver reddere hele tiden på grund af arbejdsvilkår og løn. Hvis den hurtige løsning er overarbejde, vil endnu flere nok sige op løbende, siger formand Kim Volder Hammershøj.
- Så jeg tror ikke, Falck kommer til at kunne skaffe de reddere, de mangler. Reddere når at sige op hurtigere, end nye reddere kan uddannes. Det er i høj grad noget strukturelt, der er galt.
Region Hovedstadens Akutberedskab udtaler i et skriftligt svar, at der er en generel mangel på reddere i hele Danmark, som også påvirker regionen.
- Akutberedskabets og Falcks direktion på ambulanceområdet drøfter løbende forskellige løsningsmuligheder for at imødegå den udfordring, der er med manglende personale generelt, skriver Akutberedskabet til TV 2 Kosmopol.
Regionens eget akutberedskab har 372 medarbejdere i ambulancetjenesten fordelt på 180 årsværk. Med andre ord arbejder en stor del af redderne på deltid.
Region: Påvirker ikke borgerne
Ifølge Region Hovedstadens Akutberedskab har personalemanglet dog ikke påvirket servicedriften.
For at illustrere dette peger regionen på udrykningstiderne. Her er det politisk fastsatte mål, at 93 procent af alle såkaldte A-kørsler – en akut udrykning med blå blink og horn – skal være fremme inden for 15 minutter.
- I februar blev målet overholdt, idet 97,5 procent af alle kørsler i regionen var fremme inden for 15 minutter. I 2022 var det 97,4 procent af alle A-kørsler, der var fremme inden for 15 minutter, skriver regionen.
I Reddernes Fagforening stiller formand Kim Volder Hammershøj sig dog skeptisk over for den metode at definere servicedriften på. For – ifølge ham – sker langt de fleste udrykninger i hovedstadsområdet i bynære områder, som ofte klares meget hurtigt.
Det ser godt ud på papiret og i statistikker, påpeger han, men fortæller ikke historien om de 2,5 procent af kørslerne, der ikke klares inden for målsætningen om 15 minutter.
- Lige så snart man kommer uden for byområderne, så sejler det, siger han.
Kim Volder Hammershøj, der selv er ambulanceredder i Region Midtjylland, har dog ikke tal, der kan påvise dette, men siger, at det er en generel oplevelse blandt reddere i yderområder.
Ekstra sygetransporter og akutbiler
Falck oplyser, at der ikke er særlige egne af hovedstadsområdet, er er berørt af personalemanglen.
- Vores reddere møder fleksibelt, så det er ikke bestemte baser som sådan, men udfordringen er dog størst i de nye driftsområder, som vi har overtaget. Derudover er der indsat ekstra liggende sygetransporter, for at aflaste ambulancetjenesten, siger Lars Martin Rasmussen fra Falck.
Region Hovedstaden har samme løsningsmodel og lidt mere til. På den korte bane vil regionen anvende flere sygetransporter, som er bemandet af sygetransportreddere og dermed ikke nødvendigvis af en ambulancebehandler eller paramediciner.
Og så har man indført akutbiler med paramedicinere, der kan nå frem til et skadessted som de første.
- Akutbilerne kan også lave præhospital visitation, hvor de tager ud til en borger og vurderer hvilken hjælp der er brug for – det kan i flere tilfælde gøre, at en ambulance ikke er nødvendig og derfor er fri til andre opgaver, skriver Region Hovedstaden.
Ambulancetjenesten i Region Hovedstaden skiftede hænder sidste år.
Efter et EU-udbud valgte regionen at skifte fra Hovedstadens Beredskab til en model, hvor Falck varetager tre-fjerdedele af driften, mens regionen selv tager sig af en fjerdedel.
Overdragelsen til det nye system blev fremskudt med otte måneder, da Hovedstadens Beredskab efter at have tabt udbuddet oplevede en større medarbejderflugt. Derfor måtte Region Hovedstaden hjemtage opgaven tidligere end ventet.
Hovedstaden er ikke den eneste region med mangel på reddere. Region Sjælland erkendte tidligere på måneden, at der var stor personalemangel, og at flere kommende baser formentlig ikke vil blive klar til brug til tiden - en udmelding, der fik kritik fra 3F.