Ansat i fritidsklub får forvaring for overgreb
En 51-årig mand, der har været ansat i en fritidsklub, idømmes forvaring for adskillige seksuelle overgreb, som han begik mod mindreårige drenge.
Dommen er onsdag eftermiddag faldet i Retten i Hillerød.
Manden er fundet skyldig i otte forhold, som er begået fra 2007 til 2013 og fra 2020 til 2023. Ofrene var mellem 8 og 18 år.
Der er tale om adskillige tilfælde af voldtægt eller forsøg herpå ved andet seksuelt forhold end samleje med børn under henholdsvis 12 og 15 år, oplyser byretten. Flere af de seksuelle overgreb optog han.
I sagen dømmes også et af hans ofre. En i dag 29-årig mand begik selv overgreb, da han blev voksen. Han er skyldig i forsøg på voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje begået mod en dreng på under 12 år