61-årige Hanne-Lise Høgfeldt føler sig som fange i sin egen krop.
Hun døjer med voldsomme smerter fra sit bækken, der ofte tvinger hende til at lægge sig ned.
Så ligger hun der i sit hjem i Fredensborg og ser TV, mens hun føler, at livet passerer forbi.
- Man får lyst til at sige: "Okay, nu gider jeg ikke mere". Jeg har flere gange tænkt, at nu begår jeg selvmord, siger Hanne-Lise Høgfeldt til TV 2 Kosmopol.
Hendes hoved fejler ingenting, men hendes krop vil ikke lystre. Hun ville ønske, at hun kunne det samme som alle andre. Hun savner at købe ind, gå en tur, besøge sine venner eller familie. Men det kan hun ikke i samme omfang, som hun kunne engang.
Smerterne har hun dagligt.
Når det er værst, føles det som en kniv, der stikker hende i lænden. Eller som et lyn, der farer igennem kroppen. Sådan har det været i 30 år.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Går du med svære tanker?
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, er det vigtigt, at du siger det til nogen.
Livslinien er vant til at tale om selvmord og selvmordstanker, og de vil meget gerne tale med dig.
Du kan ringe til Livslinien på tlf. 70 201 201 alle årets dage mellem klokken 11-05.
Er du akut selvmordstruet, skal du ringe 112.
Hanne-Lise Høgfeldt er langt fra den eneste, der døjer med kroniske smerter.
En ny undersøgelse foretaget af Region Hovedstaden viser, at hver tredje i regionen er ramt.
- Det er utroligt mange. Og det viser jo, hvor vigtigt det er at have fokus på smertepatienter, siger Marie Holm Eliasen, der forsker i Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Frederiksberg Hospital og medforfatter til rapporten, til TV 2 Kosmopol.
Et samfundsproblem
Undersøgelsen er udarbejdet som en del af sundhedsprofilen for Region Hovedstaden og kommuner for 2021 vedrørende kronisk sygdom, der blev offentliggjort i sidste uge.
Det er første gang, at Region Hovedstaden undersøger kroniske smerter.
32 procent af de adspurgte angiver, at de har vedvarende eller hyppigt tilbagevendende smerter, der har varet i tre måneder eller mere.
- For mange påvirker det virkelig deres livskvalitet. Jeg ser det som et samfundsproblem, at så mange har kroniske smerter, siger Marie Holm Eliasen.
Det er den enkelte, der i undersøgelsen selv har skullet vurdere, hvorvidt de har smerter.
Tallet dækker derfor både over dem, der har måttet sygemelde sig på grund af smerterne, og dem, der kan passe deres arbejde trods smerter.
- Smerter i bevægeapparatet - såsom lændesmerter - er den type, vi hyppigst ser. Men der er også en stor del, der lider af hovedpine og migræne, forklarer Marie Holm Eliasen.
Det er svært at konkludere, hvad de kroniske smerter skyldes. Der kan være mange forklaringer, og det er ikke blevet undersøgt til bunds. Men forskeren har et bud.
- Da det oftest drejer sig om muskel-skeletsmerter, kan det hænge sammen med, at vi er blevet mere stillesiddende og ikke får bevæget os så meget som tidligere. Og det kan gøre, at man får mere ondt i kroppen, siger hun og fortsætter:
- Men det er noget, vi bliver nødt til at undersøge nærmere, så vi kan finde ud af, hvad vi skal gøre ved det. Jeg tænker bestemt, at dette er et område, der kræver mere opmærksomhed.
Et bækken ude af led
For Hanne-Lise Høgfeldt startede smerterne, da hun som 31-årig var gravid og fik bækkenløsning.
Smerterne var voldsomme, men de forsvandt efter fødslen, og hun tænkte, at det derfor var et lukket kapitel.
Men et halvt år senere, da hun en dag var på vej hjem fra sit arbejde som pædagog, låste hendes bækken sig fast.
- Jeg fik pludseligt mange smerter, der skød ned i begge ben, og jeg kunne næsten ikke gå. Det var en meget skarp smerte, uddyber Hanne-Lise Høgfeldt.
Det viste sig, at hendes bækken var gået ud af led. Det var første gang, det skete, men langt fra sidste.
Da det stod værst til, ville hendes bækken gå ud af led mellem to og tre gange om ugen.
Til sidst holdt hun op med at gå til lægen for at få det fikset.
Hun lærte sig selv at sætte bækkenet på plads ved at lægge sig på sin højre side med fødderne i spænd under sofaen og dreje sin overkrop hårdt til venstre.
Et liv på langs
Hanne-Lise Høgfeldt har prøvet alt i håb om at få smerterne væk. Hun har brugt mange penge på alt fra fysioterapeuter og kiropraktorer til akupunktører og massører.
Regningerne er løbet op i næsten en million kroner i de tre årtier, hun har haft ondt.
Selvom smerterne ikke er forsvundet, har behandlingerne - sammen med en omfattende genoptræning - gjort, at hun har kunnet holde tilværelsen ud.
- Man vænner sig til smerterne og til at skulle tage smertestillende hele tiden. Man lærer at acceptere et konstant smerteniveau, siger hun.
Men for halvandet år siden gik det galt, da hun under en hockeykamp med børnene på sit arbejde faldt og slog sit bækken. Det gjorde, at hun endegyldigt måtte sige farvel til sit arbejde som pædagog.
- Nu har jeg så mange smerter, at jeg ligger ned det meste af dagen, siger Hanne-Lise Høgfeldt og fortsætter:
- Det har været enormt svært at skulle indse, at jeg ikke kan arbejde mere. Jeg har virkelig været deprimeret.
Hver dag vågner Hanne-Lise Høgfeldt med smerter. Hun noterer, hvor hun ligger på smerteskalaen for dagen. Oftest er det mellem syv og ni på en skala fra et til ti.
Dernæst spiser hun morgenmad, træner, og så skal hun slappe af et par timer. Bagefter kan hun købe ind og måske tage til behandling, men så er kræfterne også brugt op.
- En gang imellem ligger jeg og tænker: "Hold kæft, det er sgu da ikke et liv". Men jeg er en fighter. På en eller anden måde får man justeret sit liv ind på, at når ikke du kan så meget, skal der heller ikke så meget til for at gøre en glad, siger Hanne-Lise Høgfeldt.
At få besøg af sine nærmeste er det bedste, hun ved. Og hun bliver glad, når solen skinner, og hun kan gå en lille tur i skoven, eller når hun har overskud til at male et maleri.
- Det har hjulpet mig rigtig meget at nå til en afklaring om, hvordan mit liv nu er.
