Benene ryster ukontrolleret, og armene har svært ved at skubbe overkroppen op fra bænken.
Fødderne flytter sig usikkert, henslængt og langsomt over gruset. Gangen er mildest talt elendig.
20-årige Rukiye Simsek Adam er i gang med at demonstrere over for TV 2 Kosmopol, hvordan hendes krop reagerede på det intense lattergasmisbrug, hun havde i mere end to år, fra hun var 15 til 17 år.
- Til at starte med var det sjov og ballade med de små patroner, men da jeg gik over til de store flasker, begyndte jeg at få en del forfrysningsskader, og min krop begyndte langsomt at lukke ned jo mere lattergas, jeg sugede, siger hun til TV 2 Kosmopol.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
De store flasker indeholder samme mængde som 60 små lattergaspatroner.
Sådan nogle flasker kunne hun dagligt indtage to af på "en god dag", som Rukiye Adam udtrykker det, når hun fortæller om, da det stod værst til.
Nogle unge er så hårdt ramt, at de ikke kan holde på deres egen afføring eller vand
Uhyggelig tendens
I løbet af de seneste par år er store blå og pink lattergasflasker - nogle med smagsstoffer - vundet frem.
Mange støder på dem smidt på fortove og i vejkanter - meget tydeligt er det i hovedstadsområdet.
Det fortæller, hvor udbredt misbruget af lattergas er blevet. Mærket er ofte det hollandske produkt Fastgas. Officielt bliver det produceret til brug for blandt andet at lave flødeskum.
Men de bliver også brugt som et euforiserende stof. Og dem, der bare ligger rundt omkring, er brugt til det formål.
De kan typisk blive smidt ud af biler, da det giver bødestraf at blive taget i at besidde dem.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Selvom det blev gjort ulovligt 1. juli sidste år at sælge og være i besiddelse af lattergas på offentlige steder, har Bispebjergs landsdækkende telefonrådgivning om forgiftning, Giftlinjen, for første gang nogensinde modtaget over 100 henvendelser på svære nerve- og forfrysningsskader på baggrund af lattergasindtag i 2023.
- Det er bekymrende, at tallet er så højt, fordi unge mennesker risikerer både akutte og kroniske skader, siger Dorte Palmqvist, der er overlæge på Giftlinjen.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Hvad er forskellen på akutte og kroniske skader?
Akutte skader opstår, når du inhalerer lattergas direkte fra en lattergasflaske eller patron. Lattergassen fortrænger den ilt, som dine lunger og krop har brug for. Det vil sige, der er risiko for kvælning, som i værste fald kan risikere et hjertestop.
Kroniske skader opstår ved et vedvarende stort forbrug af lattergas. Lattergassen går ind og inaktiverer B12-vitaminet, som din krop har brug for. Det resulterer i svære nerveskader, hvor man har svært ved at gå normalt og i enkelte tilfælde at holde på sin egen afføring.
Kilde: Dorte Palmqvist, overlæge hos Giftlinjen & Margrethe Bille, overlæge afdelingen for Hjerne- og Nerveundersøgelser, Glostrup & Rigshospitalet.
Det er især i løbet af de seneste tre år, at nerveskaderne har taget fart.
Paradokset er, at antallet af skader er vokset efter et indgreb i 2020, der skulle mindske misbruget.
(Artiklen fortsætter efter grafen.)
De små lattergaspatroner blev forbudt at købe i butikker, der sælger alkohol og tobak, men siden da har overlæge i afdelingen for Hjerne- og Nerveundersøgelser på Rigshospitalet Margrethe Bille set en stigning i antal nerveskader.
Hun tror, det er, fordi de unge nu bruger de store lattergasflasker i stedet for de små. Og de er langt farligere.
- Teorien er, at lattergas er dosisafhængigt af, hvor dårligt du får det. Så hvis du tager fra en stor flaske, er risikoen for alvorlige nerve- og rygmarvsskader større. Og siden 2020 kan vi konstatere, at langt flere er kommet ind med en kombination af nerve- og rygmarvsskader, forklarer hun til TV 2 Kosmopol.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
I årene før 2020 så Margrethe Bille maksimalt én ung om måneden komme ind med en svær nerveskade.
Nu ser overlægen cirka en til to unge om ugen i alderen 16 til 25 år, der bogstavelig talt slæber sig ind på afdelingen.
- De unge, der kommer ind, har typisk gangbesvær, kraftnedsættelse og har svært ved at mærke underlaget. Nogle unge er så hårdt ramt, at de ikke kan holde på deres egen afføring eller vand. De er meget hårdt ramte, siger hun til TV 2 Kosmopol.
Lattergas går ind og skaber en uafvendelig inaktivering af B12-vitaminet, hvilket fører til B12-vitaminmangel som er afgørende for, at nerverne fungerer som de skal, da manglen skaber en affedtning af nervebanerne.
Selvom B-12 vitamin-niveauet genoprettes, kan de unge stadig risikere at få varige mén af deres lattergasmisbrug, da det har særlig betydning for vores hjerne-nervesystem. I yderste konsekvens skal man bruge hjælpemidler til at gå ordentligt resten af sit liv.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Villig til at suge deodorant, når det kneb med pengene
Selvom Rukiye Adams krop langsomt lukkede ned, fortsatte hun med at indtage den iskolde gas ned i lungerne. Hun var blevet psykisk afhængig.
Da de store lattergasflasker kostede cirka 300 kroner, var det billige alternativ at købe en billig deodorant fra et discount supermarked, tage et håndklæde for munden og sprøjte de duftende kemikalier på klædet. På den måde fik hun den samme rus, hvis ikke stærkere til færre penge.
- Det var jo lattergas på budget, siger hun.
Det kom så vidt med lattergasmisbruget, at hun sad alene på sit værelse og sugede direkte fra en flaske, hvor hun besvimede. Men fordi, hun ikke nåede at lukke for ventilen fortsatte gassen med at sive ned i hendes lunger.
Til særlig skræk for den dengang helt unge Rukiye.
- Jeg kan huske, jeg hallucinerede, at jeg døde. Da jeg vågnede igen, føltes min krop som sten. Jeg kunne ikke mærke mine arme eller ben. Det var voldsomt ubehageligt.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Spørg Os - Formular
_
Formentlig stort mørketal
De unge henvender sig typisk meget sent med deres nerveskader til afdelingen for Hjerne- og Nerveundersøgelser på Rigshospitalet og Glostrup Hospital, fortæller Margrethe Bille.
- De unge henvender sig, fordi deres venner eller forældre tydeligt kan se, at der er noget galt med deres gang.
I skrivende stund er Margrethe Bille i gang med en opgørelse startende fra 2020 over, hvordan de unge klarer sig, efter de har været inde og få genoprettet deres B12-vitamin-niveau på enten Glostrup Hospital eller Rigshospitalet.
Men de unge forsvinder ud af den dør, de kom fra, og derfor er det meget svært for begge nerveskade-afdelinger på Glostrup og Rigshospitalet at sige noget konkret om omfanget af varige lattergasskader.
De unge, som hun får til undersøgelse, er primært unge mænd med en anden etnisk herkomst, og her beskriver mange, at det er kraftigt vanedannende.
De giver også udtryk for, at det er det stof, der er bedst at tage, når man ikke må drikke alkohol.
- Deres forældre kan ikke se eller lugte det på dem, at de har været påvirket, fordi rusen er overstået så hurtigt. Så i begyndelsen er der ikke nogen, der kan se, at de har et misbrug, siger Magrethe Bille til TV 2 Kosmopol.
Kroppen ville ikke samarbejde
I dag er det fire år siden, 20-årige Rukiye Adam for sidste gang inhalerede den iskolde gas ned i lungerne.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Hun er frivillig for udsatte unge og går på HF. En dag drømmer hun om en karriere som neurokirug.
Men der er noget i kroppen, der ikke spiller.
Hele hendes venstre side er stadig påvirket - og Rukiye er ikke et sekund et tvivl om, at det skyldes hendes misbrug af lattergas.
- Hele min venstre side er generelt altid øm. Jeg har ikke så meget styrke eller balance, som i min højre side. Hvis jeg løfter to vægte over skulderen, ryger min højre arm langt hurtigere op, siger hun.
Hvorfor har du indvilliget i at snakke med mig. Det er jo nogle ret personfølsomme oplysninger det her?
- Det er det. Men hvis der sidder nogle derude, som er 14 til 15 år og tager lattergas, så håber jeg, de kan se på én, der er på den anden side. Jeg ved, lattergas kommer til at påvirke nogle andre også, så det her er mit bidrag for at mindske unges lattergasmisbrug, siger Rukiye Simsek Adam.
