Det gjorde en kvindelig bilist i Roskilde mandag eftermiddag. En knækket lastbilhænger havde spredt hydraulikolie på vejbanen og derfor var vejen afspærret i mange timer imens oprydningsarbejdet var i gang.
Dét stoppede dog ikke tre bilister.
- Tre bilister blev sigtet for at køre forbi afspærringen via modsatte vognbane, over en spærrelinje og videre ad Lindenborgvej. En bilist havde forklaret sin handling med, at hun bare lige skulle over i pølseboden på rastepladsen. De tre sigtede fik en bøde i deres E-boks samme aften, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i sin døgnrapport.
Hydraulikolien var svær at fjerne, så oprydningsarbejdet var først afsluttet omkring kl. 18.08, hvor afspærringen kunne ophæves.