Sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere, lærere og pædagoger.
Der mangler arbejdskraft på velfærdsområdet, og det kommer der også i stigende grad til at gøre i fremtiden.
Derfor vil regeringen nu inddrage flere frivillige organisationer til at løfte velfærdsopgaverne, hvor der man
Frivillighed, finansiering og fast arbejde
I 11 år har Jette Damsgaard Hansen været frivillig for Røde Kors.
I dag holder hun til på Nordsjællands Hospital, hvor hun som aktivitetsleder og patientstøtte hjælper unge som gamle med at finde rundt på hospitalet, giver opmuntrende snakke og spreder god stemning.
- Det vigtigste er, at vi kan få et lille barn til at smile og rejse sig op af sengen. Vi mærker, at vi gør en forskel, og vi får så meget tilbage, fortæller hun til TV 2 Kosmopol.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Og snart kan der blive brug for endnu flere som Jette Damsgaard Hansen.
I regeringsgrundlaget fra 2022 skriver SVM-regeringen nemlig, at den ønsker at inddrage flere frivillige.
Regerings planer for inddragelsen af frivillige
Derudover ønsker regeringen at give kommunerne bedre muligheder for at inddrage frivillige foreninger i velfærdssamfundet, så de f.eks. kommer til at spille en større rolle i skoler og på ældrecentre. Regeringen vil inddrage relevante organisationer i dette arbejde - Uddrag fra regeringsgrundlaget 2022.
- Hvis man kan finde frivillige. Det er det første, jeg tænker, for det kan være svært. Men jeg synes, det er supergodt, fortæller Jette Damsgaard Hansen som reaktion på regeringens planer, og fortsætter:
- Det, jeg synes, man skal passe rigtig meget på, er, at man ikke bliver brugt som spareopbjekt, sådan at der bliver nedlagt stillinger, fordi man vil have frivillige ind. Det synes jeg ikke om.
I Danmark engagerer Røde Kors over 35.000 frivillige, og ifølge Røde Kors' nationale chef, Marie-Louise Gotholdt, er idéen om flere frivillige i velfærdssamfundet grundlæggende god.
- Vi kan engagere en masse mennesker til at gøre en forskel, og jo mere vi arbejder sammen og systematisk, jo mere effektiv, større og bedre velfærd tror jeg, vi kan få, forklarer hun til TV 2 Kosmopol.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Selvom de frivillige arbejder gratis, er frivillighed ikke gratis at drive, og derfor mener Marie-Louise Gotholdt, at der skal afsættes flere penge til det:
- Der ligger en hel masse bag frivilligheden, hvor vi som organisationer er med til at støtte de frivillige, så de får de råd og den vejledning, de har brug for. Så det er der brug for grundfinansiering til.
Fagbevægelsen ønsker flere timer og forskellige kasketter
Hos fagbevægelsen har man tidligere set kritisk på lignende forslag om inddragelsen af frivillige.
For bare ti år siden frygtede man, at inddragelsen af frivillige ville koste arbejdspladser, men i dag er situationen en anden, forklarer Tanja Nielsen, der er sektorformand i social- og sundhedssektoren hos FOA.
- Den største del, der har ændret sig, er, at vi mangler medarbejdere på velfærdsområdet, og derfor er vi nødt til at sikre, at alles ressourcer bliver brugt, fortæller hun til TV 2 Kosmopol, og fortsætter:
- Frivillige og fagprofessionelle skal gå hånd i hånd for at udføre de opgaver, der er omkring borgeren, men med hver deres kasket på.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Ifølge Tanja Nielsen ligger der dog et endnu større potentiale i at give de nuværende ansatte på velfærdsområdet flere timer.
- Frivillige er ikke løsningen på rekruttering. Hvis vi skal have et velfærdssamfund nogenlunde i niveau med, hvor vi er i dag, skal vi sikre, at alle medarbejdere bliver tilbudt at komme op i tid. Vi har mange medarbejdere på deltid, og her vil man kunne finde en stor mængde arbejdskraft ved at få dem op i tid.
En permanent løsning?
TV 2 Kosmopol har i forbindelse med denne artikel forgæves forsøgt at få et interview med ældreminister Mette Kierkgaard (M), for at høre mere om regeringens planer og forholde den ønskerne fra Røde Kors og FOA.
I stedet har ministeriet henvist til Karin Liltorp, der er folketingsmedlem for Moderaterne og civilsamfundsordfører.
Hvorfor ønsker regeringen at inddrage frivillige til at løfte opgaverne på velfærdsområdet?
- Fordi de frivillige kan noget helt specielt. De kan noget helt andet, end man kan, når man ansat på det offentlige. De offentligt ansatte er jo super dygtige, men de frivillige har en helt anden funktion, især inden for det man kan kalde den bløde velfærd, forklarer Karin Liltorp.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Ifølge hende skal man se de frivillige som et supplement til de offentligt ansatte og ikke en erstatning.
- Det er dejligt, hvis de frivillige kan gå ind at supplere, hvis der er brug for det. Men det skal jo ikke være sådan, at vi lægger vores velfærd over på de frivillige.
Hun fortæller også, at regeringen har fokus på at skabe ordentlige økonomiske rammer for de frivillige organisationer, men at det ikke nødvendigvis er regeringens opgave at skaffe flere frivillige.
Kan det virkelig være rigtigt, at det er de frivillige, der skal lappe hullerne I velfærdssamfundet? Kan I ikke bare ansætte flere?
- Jeg synes bestemt ikke, de frivillige skal lappe hullerne. Igen, jeg ser det kun som et supplement. Og der kan selvfølgelig være nødsituationer, hvor det er rigtig dejligt, at der er nogen til at give en ekstra hånd, men nej, det skal ikke være løsningen. Det skal stadigvæk kun være et supplement.
