Kan sende diesel- og benzinbiler ud af bymidten: Nu kan kommuner lave fossilfri zoner
Aftalen vækker begejstring på Københavns Rådhus, hvor politikerne længe har kæmpet for de såkaldte nulemissionszoner. Flere borgmestre havde dog håbet på mere.
Foto: Niels Ahlmann - Ritzau/Scanpix
Regeringen har sammen med SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet indgået en aftale, der giver mulighed for, at kommunerne kan indføre nulemissionszoner fri for benzin- og dieselkøretøjer.
Det betyder, at en kommune kan etablere zoner, hvor det kun er tilladt at køre med fossilfrie køretøjer.
Lovforslaget ventes at blive fremsat i efteråret, og det er noget, som man har ventet længe på, fortæller Københavns overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S).
- Jeg synes, det er fantastisk for København, at vi får mulighed for en nulemissionszone. Det er et stort skridt mod en fossilfri by, og derfor har vi også henvendt os til skiftende regeringer om at få netop en lovhjemmel til det her, siger overborgmesteren til TV 2 Kosmopol.
Aftalen giver alle landets kommuner mulighed for hver at oprette én nulemissionszone ud fra fastsatte kriterier om, hvordan tilladelse og etablering kan ske.
Det bliver i første omgang en forsøgsordning, som skal evalueres efter tre år.
De nulemissionszoner, der etableres i forsøgsordningen, er dog permanente og vil ikke udløbe ved evalueringen.
EL: Ikke vidtgående nok
Også teknik-og miljøborgmester Line Barfoed (EL) er positiv over for aftalen, men havde håbet, at der var blevet mulighed for endnu flere zoner.
- Jeg tænker, det er godt, men det er alt for lidt. Vi har i København efterlyst muligheden i mange år, og vi har ikke kunnet vente. Derfor er vi også blevet enige om i Borgerrepræsentationen, at hele kommunen skal være fri for fossilbiler i 2030, og så skal der mere til, siger hun til TV 2 Kosmopol.
Nulemissionszonerne
I nulemissionszonerne må vejnettet som udgangspunkt kun benyttes af nulemissionskøretøjer som fx el- og brintbiler.
Aftalepartierne er enige om, at kommunerne kan vælge mellem to typer af nulemissionszoner:
En zone for persontrafik, hvor privatejede person- og varebiler, motorcykler, knallerter og taxaer omfattes.
En zone for al trafik, som i tillæg til de omfattede køretøjer i zonen for persontrafik også omfatter erhvervskøretøjer, herunder varebiler og lastbiler under 12 tons. Lastbiler over 12 tons og busser undtages nulemissionszonekravene.
Kilde: Miljøministeriet
Vender tommelfingeren ned til Middelalderbyen
Københavns Kommune har længe arbejdet for at få en nulemissionszone i blandt andet Middelalderbyen i det indre København.
Derfor indgik kommunen sammen med flere ministerier en samarbejdsaftale i 2020, der skulle undersøge den mulighed.
Som en del af aftalen fandt Miljøministeriet og Transportministeriet i løbet af 2020 og 2021 frem til, at der ikke var lovhjemmel til nulemissionszoner.
Jeg synes stadig, der er et stort potentiale i Middelalderbyen, for det er klart det sted, hvor vi er nået længst med en model.
Nu har de fået den længe ventede lovhjemmel, men hverken Enhedslisten eller Venstre ser længere Middelalderbyen som det oplagte valg for en nulemissionszone.
- Vi må se, hvor det giver mening, men det gør det ikke i Middelalderbyen længere. Vi har brugt rigtig mange penge på at fjerne en masse gadeparkeringspladser i området, og derfor er meget trafik ledt væk derfra, siger Line Barfod, der bakkes op af børne- og ungdomsborgmester, Jakob Næsager (K), der slet ikke synes, den nye aftale batter noget:
- Det giver ikke mening bare at tage sådan et lille hjørne, for hvis vi skal have en fossilfri by, så skal vi have det over det hele København.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Overborgmester klar til at finde et andet område
Hvor nulemissionszonen så skal ligge, har hverken Venstre eller Enhedslisten et bud på.
Overborgmester Sofie Hæstorp mener stadig, at Middelalderbyen er det mest oplagte sted, men hun er klar på at finde en anden løsning.
- Jeg synes stadig, der er et stort potentiale i Middelalderbyen, for det er klart det sted, hvor vi er nået længst med en model, men jeg er klar på at tale om andre muligheder, siger hun.
Men der er flere ting, som Københavns politikere skal finde ud af. For hver kommune skal selv finde ud af, hvordan de vil gøre det, og der følger heller ikke nogen penge med aftalen.
- Jeg synes, det havde været oplagt at bruge den model, vi har i forvejen i miljøzoner, hvor man bruger kameraer til at registrere hvilke biler, der kører i zonen, i alle kommuner. Samtidig skal vi jo finde penge og drøfte med politiet, hvordan det skal håndhæves, slutter Line Barfod.
I aftalen ligger, at kommunerne selv for lov at vælge mellem, om zonerne skal omfatte persontrafik eller al trafik og dermed også eksempelvis varetransport.
