Om ti år kan vi afskaffe den eksamen, du kender i dag
Klassiske eksamensformer og undervisning, som du kender den, vil forsvinde - og i Danmark er vi faktisk bagud, forklarer fremtidsforsker.
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix
Måske husker du din køreprøve, hvor en sagkyndig sidder fokuseret ved siden af dig og observerer hver eneste detalje i din kørsel.
Imens sidder du nervøst og forsøger at huske vigepligten, at kigge i den blinde vinkel og at overholde fartgrænsen.
Men i fremtiden skal du nok ikke bekymre dig om den klassiske køreprøve.
Faktisk skal du muligvis slet ikke til en køreprøve, fordi kunstig intelligens, også kaldet AI, i stedet vurderer, hvornår du er dygtig nok til at begå dig ude i trafikken.
Det vurderer fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, der er partner i Future Navigator:
- I fremtiden vil der sidde et AI-kamera, der observerer din kørsel, fra du begynder din undervisning. Den har fulgt med i din og underviserens læringsrejse og kan vurdere, hvornår du er dygtig nok til at bestå, fortæller hun.
Hvad er kunstig intelligens?
Kunstig intelligens eller AI, som det kaldes efter det engelske udtryk artificial intelligence, er computerprogrammer og maskiner, som efterligner et eller flere aspekter af den menneskelige intelligens. Det gælder abstrakt tænkning, analyse, problemløsning, mønstergenkendelse, sprogbeherskelse og -forståelse, planlægning og lignende.
Computerprogrammer der spiller skak, diagnosticerer patienter, planlægger ruter eller fører en samtale er eksempler på kunstig intelligens.
Kilde: Danmarks Tekniske Universitet, DTU
Eksamen afskaffet om ti år
Men det er ikke kun køreprøven, som bliver skrottet i fremtiden.
På landets uddannelsesinstitutioner vil eksamensformerne også se helt anderledes ud om ti år, spår fremtidsforskeren.
- Der vil mange prøver være afskaffet, fordi kunstig intelligens ændrer hele spillebanen for eksamener, forklarer Liselotte Lyngsø.
I fremtiden vil kunstig intelligens, ligesom til køreprøven, være med dig hele vejen fra, når du starter på en uddannelse.
- Om du kan svare på nogle bestemte ting, bliver ikke interessant længere. Det relevante bliver, hvordan du er kommet frem til svaret, med hvilken gruppe mennesker, og hvordan du har benyttet kunstig intelligens undervejs, siger hun.
Eleverne får ny studiekammerat
Liselotte Lyngsø fortæller, at studerende i fremtiden får et device eller en form for app udleveret, som er læringsbøger med alt nødvendig viden, og hvor eleven har sin helt egen chat-tutor.
- Chatrobotten tager udgangspunkt i, hvad du har problemer med, og hvad du er god til. Den bliver aldrig træt af at øve med dig, og du kan bruge den når som helst. Den bliver mere interaktiv, og kan for eksempel bruge virtuel reality i læringen, fortæller hun.
- Samtidig skaber den gejst og nysgerrighed, og det gælder ikke længere om at snyde eller fedte for læreren for at få gode karakterer. Chatrobotten tager udgangspunkt i at dygtiggøre eleven, siger hun.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Læreren får stadig en vigtig rolle
Det betyder dog ikke, at uddannelserne bliver uden lærere – i stedet får de en anden rolle.
Læreren får nemlig alle data fra elevens device og kan på den måde følge udviklingen hos eleven, og derved udfordre retning, relevans og fokus.
- Læreren skal give dig nogle råd, når du er kommet lidt ind i en blindgyde. De bliver mere en facilitator, der kan fortælle dig, hvad chatrobotten skal hjælpe med, og hvilke veje du skal gå med den, fortæller Liselotte Lyngsø.
Spørg Os
Hvad undrer du dig over i hovedstadsområdet? Stil dit spørgsmål her +_
For der er også ekstremt mange ting, som kunstig intelligens ikke kan, men som mennesker er gode til, og derfor får læreren en vigtig rolle.
- Mennesker har følelser, personlig erfaring, kan være rollemodeller og er sociale. Det har AI ikke. Læreren og andre elever kan hjælpe dig, når du er i tvivl, eller hvis du har brug for at blive motiveret for eksempel, fortæller hun.
- Derfor bliver gruppearbejde også vigtigt, så man kan udveksle holdninger og få øje på nye vinkler. Derudover bliver brugen af kunstig intelligens til læring en hel fagdisciplin i sig selv, siger hun.
Hvornår er eleven klar?
Læreren vil løbende evaluere eleven og skal vurdere, hvornår eleven er nået i mål med uddannelsen – altså skal eleven ikke til en skriftlig eller mundtlig prøve, som vi kender det i dag.
- Læreren vil evaluere din læringsrejse sammen med AI-tutoren. Læreren vil se på, hvad du kan oversætte din viden til i form af konkrete færdigheder, eksempelvis at gå fra at kunne udvikle en innovativ madopskrift til at kunne lave retten og til at kunne udbrede den i samfundet, fortæller Liselotte Lyngsø.
- Er rejsen acceptabel i forhold til de skills og koder, der har skulle knækkes, så får man en form for karakter eller adgang til det næste niveau, siger hun.
5 største eksamensforandringer i fremtiden
De 5 største uddannelsesforandringer i følge Liselotte Lyngsø:
Det bliver rejsen og ikke eksamen, der afgør, hvad du kan, så det vil variere, hvor lang tid en elev kommer til at bruge på at tage en uddannelse.
Der kommer større fokus på, hvilke konkrete samfundsudfordringer eleven ønsker at kunne løse - det bliver læringsmotivationen fremfor eksamen.
Spørgsmålet bliver til svaret - AI kan kun komme med gode svar hvis du har helt styr på hvad det rigtige spørgsmål er.
Teori vil smelte mere sammen med praksis. Emner som etik, håndværk, filosofi, kultur og samarbejde vil smelte sammen med STEM fagene.
Gruppearbejde vil handle om at gå på opdagelse, se nye vinkler og empati - ikke at blive enige.
Flere lande er længere fremme end Danmark
Et af de lande, som er længst fremme med at få implementeret brug af kunstig intelligens i uddannelsessystemet, er Sydkorea.
Her vil regeringen introducere lærebøger med kunstig intelligens til engelsk, matematik og informationsteknologi fra næste år, fortæller Liselotte Lyngsø:
- Sydkorea har allerede udviklet de her lærebøger med kunstig intelligens, og Finland er det nordiske land, som er længst fremme. Så det er allerede begyndt, og det vil udvikle sig i fremtiden, siger hun.
