OVERBLIK: Så få stemte i din kommune
Borgerne i Region Hovedstaden er dårlige til at stemme. Ifølge ekspert er udlændinge, førtidspensionister, singler og unge mennesker blandt synderne.
Når borgerne i vores sendeområde tager ned til stemmeurnerne, er det helst med en partner, kæreste eller ven under armen. Ifølge valgekspert, Martin Vinæs Larsen, stemmer singler mindre end folk, der er i et forhold.
Færre singler stemmer, fordi man ofte tager ned og stemmer med en anden. Og så bor der ganske enkelt flere singler i København end i resten af regionen.
- Færre singler stemmer, fordi man ofte tager ned og stemmer med en anden. Og så bor der ganske enkelt flere singler i København end i resten af regionen, forklarer Martin Vinæs Larsen.
På landsplan stemte 70,8% til kommunalvalget 21. november. I Region Hovedstaden ligger det tal på 70,9% - altså afspejler stemmeprocenten i vores område tendensen på landsplan.
- Det skyldes den demografiske sammensætning. I Region Hovedstaden har vi alle slags kommuner – der er små udkantskommuner, der er velhavende, og så har vi en storby i form af København, forklarer han.
Sådan stemte borgerne i Region Hovedstaden
- 2013: 72,8%
- 2017: 70,9%
I 2013 stemte 72,8% til kommunalvalget. Der to procentpoint flere end i 2017. Men selvom omkring to procentpoint svarer til et fald i en del stemmer i Region Hovedstaden, så er stemmeprocenten ikke så langt nede, at Martin Vinæs Larsen vil kalde den historisk lav.
Dog vurderer han, at den er lav i forhold til et Folketingsvalg, men det er stemmetilslutningen typisk til kommunalvalg.
- Historisk set kan vi ikke kalde det en lav stemmeprocent. Vi skal under 70%, før vi kan kalde den historisk lav, vurderer han.
Det vil altså sige, at stemmeprocenten er nede omkring grænsen til, at den er historisk lav. Forklaringen er ganske enkelt, at jo flere udlændinge kommer til regionen, des mere falder stemmetallet.
Her var stemmeprocenten højere
- Frederiksberg: 71,2%
- ↑ 0,86%
- København: 61,8%
- ↑ 0,6%
- Roskilde : 74,1%
- ↑ 0,37%
Udlændinge og unge gider ikke at stemme
Ifølge Martin Vinæs Larsen er antallet af udenlandske studerende og borgere vokset siden sidste kommunalvalg. Og det kan ses på statistikken.
- Jeg tror, at det kan have noget med at gøre, at flere udenlandske borgere har mulighed for at stemme. De stemmer bare generelt mindre, siger han.
Jeg tror, at det kan have noget med at gøre, at flere udenlandske borgere har mulighed for at stemme. De stemmer bare generelt mindre.
Han tilføjer:
- Den relativt lave stemmeprocent er blandt andet et resultat af en øget indvandring af EU-borgere samt udenlandske studerende. Det kan være svært at sætte sig ind i kommunalpolitik, når man kommer fra et andet land, siger han.
En anden gruppe, som også trækker stemmeprocenten ned, er de unge.
- De unge mennesker går op i menneskelige værdier og menneskerettigheder, og de har et meget internationale udsyn. Det behov får de ikke dækket til kommunalvalget. Derfor kan de føle det lidt mindre relevant at stemme til et kommunalvalg.
Han forklarer dog, at tendensen ændrer sig, når de bliver ældre, får børn og skal tage stilling til børnehavepladser, skolestruktur og generelt forhold, som omhandler dem selv.
- Så bliver det pludselig interessant for de unge at stemme igen, forklarer Martin Vinæs Larsen.
De store byer oplever et løft
Det kan være svært at sætte sig ind i kommunalpolitik, når man kommer fra et andet land.
Stemmeprocenten er faldet i stort set alle kommuner i Region Hovedstaden. Det er værd at fremhæve Ishøj, hvor stemmeprocenten 21. november var nede på 59,6% - altså hele 7,6% færre end i 2013.
Til gengæld oplever de store byer - København, Frederiksberg og Roskilde et løft i stemmeprocenten.
Her kan du se, hvordan stemmeprocenten var i din kommune.
