Region lander budgetaftale
Der er penge til psykiatri, fødeområdet og socialt udsatte.
Politikerne i Region Hovedstaden har torsdag aften indgået en aftale om budgettet for 2025.
Det oplyser Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.
Alle partier er med i aftalen.
I budgettet politikerne blandt andet fundet flere penge til at styrke sikkerheden i psykiatrien yderligere, mens der også bliver flere penge til socialt udsatte.
Derudover bliver natbusserne nedlagt - men til gengæld erstattet af natbetjening på en række S-busser og lokalbaner i weekenden. Det oplyser SF til TV 2 Kosmopol.
Sikkerheden i psykiatrien har den senere tid været under ekstra bevågenhed - blandt andet fordi en 41-årig patient knivdræbte en ansat på Retspsykiatrisk Center Glostrup i Brøndby.
Se udvalgte dele af budgetaftalen her:
• Fødeområdet får tilført 7,5 mio. kr. årligt de næste fire år
• 22,7 mio. kr. årligt de næste fire år til øget sikkerhed i psykiatrien; herunder sikkerhedsvagter.
• 2,5 mio. kr. om året til en styrket palliativ indsats.
• 4 mio. kr. årligt til bedre behandlingsmuligheder for patienter med rusmiddelproblematikker.
• Udbredelse af gadeplansteams til herberg og væresteder. 2 mio. kr. i 2025 og 4 mio. kr. i årene efter.
• 13,8 mio. kr. over de næste fire år til udkørende røntgen og blodprøvetagning på plejecentre og på sociale bosteder.
• 14,6 mio. kr. over de næste fire år til at tiltrække udenlandsk arbejdskraft og øge antallet af evalueringsansættelser.
• 2. mio. kr. årligt frem mod 2027 til udvikling af nye metoder til oprensning af PFAS-forurening.
• 3,7 mio. kr. årligt til at styrke den kollektive trafik; herunder 2,7 mio. kr. til lokalbanerne og 1 mio. kr. til bedre natbetjening i den regionale kollektive trafik.
• 44 mio. kr. i anlægsmidler i 2025 blandt andet til at genstarte renoveringsplanen
Opdateres...