Oversigt

Seneste nyt

SAS får grønt lys til kontroversiel alkoholtest

Søger du job hos SAS, så er det ikke muligt at få jobbet, hvis du har drukket seks øl om dagen op til jobsamtalen.

Og det er faktisk lovligt, har Arbejdsretten nu slået fast.

For i en ny dom bliver det slået fast, at flyselskabet gerne må undlade at ansætte nye lufthavnsarbejdere, hvis en alkoholtest viser, at man har drukket, hvad der svarer til seks øl eller én flaske vin om dagen i én uge.

Det skriver Fagbladet 3F.

Dommen følger op på en lignende sag fra 2022, hvor Arbejdsretten afgjorde, at det ikke i strid med ledelsesretten at foretage disse test. I den nye dom bliver også selve testens kvalitet blåstemplet.