Oversigt

Seneste nyt

Stor forurening tæt på boringer: Region Hovedstaden klar til at sende oprensning i udbud

Region Hovedstaden har afsluttet sin undersøgelse af generationsforureningen på Naverland i Albertslund, hvor der tidligere ligget en virksomhed, der distribuerede klorerede opløsningsmidler til renserier på Sjælland.

Undersøgelsen viser, at der er blevet håndteret op mod 7.500 tons klorerede opløsningsmidler på Naverland. Forureningen stammer fra spild i forbindelse med håndtering af kemikalierne, skriver Region Hovedstaden.

Forureningen har spredt sig i det dybereliggende grundvand mere end to kilometer væk fra grunden og har nået Glostrup Vandforsyning.

Og på baggrund af undersøgelsen er man nu klar til at sende oprensning af grunden i udbud.

- Vi er klar til næste skridt, og vi forventer, at oprensning af hele området vil koste mindst 250 millioner kroner. Derfor er det nødvendigt, at vi snart får flere penge af staten til generationsforureningerne, så vi kan få sat oprensningen af grunden i udbud. Det er drikkevandet, der er i fare her, siger Line Ervolder, der er formand for miljø- og klimaudvalget i Region Hovedstaden