Tidligere efterforsker: Vi kommer til at opklare flere gamle sager som Hanne Withs med ny teknologi
Ny dna-teknologi har onsdag ført til sigtelse af en mand i en 34 år gammel, uopklaret drabssag, og med teknologien kommer vi til at se flere gennembrud i lignende sager, spår tidligere drabschef.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Onsdag kom det frem, at en 53-årig mand er anholdt og sigtet for drabet på den dengang 23-årige kvinde Hanne With nytårsnat i 1990.
Som noget nyt har dansk politi brugt slægtsskabssøgning til at finde frem til den sigtede, og det kommer vi til at se mere til i fremtiden.
- Jeg er ikke i tvivl om, at det vi ser nu med gennembruddet i den her sag, der kommer vi til at se både voldtægtssager, måske også drabssager, hvor det vil kunne føre til nye gennembrud, fortæller tidligere drabschef Bent Isager.
Ny teknologi
Slægtsskabssøgning er en ny teknologi, hvor dna-spor fra den formodede gerningsmand er blevet sammenlignet med eksisterende materiale i politiets dna-register.
Men i stedet for at søge efter en matchende profil har man ledt efter nære familiemedlemmer til den person, der har afgivet sit dna.
- Man har sammenlignet dna-sporet fra Hanne Witt-sagen og holdt det op mod de 160.000 mennesker, vi har i dna -registrene. Så har man konstateret, at han ikke er derinde, men der er en derinde, som er tæt beslægtet med den rigtige gerningsmand, forklarer Bent Isager.
Der er sager i dansk politi, hvor man har gode biologiske spor, som der ikke er opklaret endnu
Drabet er gennem årene løbende blevet efterforsket, og i takt med udviklingen i dna-teknologien har Københavns Politi især koncentreret sig om analyser af dna-materiale, som er fundet på drabsofferets bukser.
Flere uopklarede drab med dna-spor
Bent Isager har med sine mange år i drabsafdelingen kendskab til flere tidligere drabssager, og i en del af dem tror han, at den nye teknologi kan være behjælpelig.
- Der er sager i dansk politi, hvor man har gode biologiske spor, som der ikke er opklaret endnu, fortæller den garvede efterforsker.
(Artikel fortsætter efter billedet)
Foto: Politifoto/Ritzau Scanpix
Til gengæld er der også flere sager, hvor man ikke har vedligeholdt bevismaterialerne tilstrækkeligt.
- Der kan være mange grunde til, at dna-sporet måske ikke er opbevaret korrekt, for mange er fra en tid, hvor man ikke var klar over, hvor vigtig opbevaringen er. Det var først omkring 1990’erne, man rigtig blev opmærksom på det, fortæller han Bent Isager.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Han tror allerede nu, at politiet er i gang med at se på endnu flere sager, hvor teknologien kan blive taget i brug.
- Lur mig om ikke mine kolleger rundt i politiet i dag, de allerede er i fuld gang med at screene og se på, hvilke sager de med fordel kan bruge den nye teknologi. Men hvor mange og hvordan, det tør jeg ikke sige, forklarer han.
Endnu bedre teknologi på vej
Inden 2024 er omme, forventer justitsminister Peter Hummelgaard, at han er klar til at fremsætte et lovforslag, der gør det muligt for politiet også at benytte genetisk slægtsforskning i efterforskningen af visse sager.
Det fortalte ministeren i kølevandet på udviklingen af Hanne With-sagen. Genetisk slægtsforskning er en mere avanceret dna-efterforskningsmetode end slægtskabssøgning, og det er ifølge Bent Isager en effektive metode.
- Jeg har set det i udlandet, hvor der er blevet opklaret rigtig mange sager. Så kan man holde dna-spor op mod de store og kommercielle databaser, slutter han.