Oversigt

Seneste nyt

Kødannelser på motorvej efter uheld ved sammenfletning

Der er tæt trafik og risiko for kødannelser på Motorring 3 tirsdag eftermiddag i sydgående retning.

Det fremgår af Vejdirektoratets trafikinformationsside.

Årsagen er et uheld, som er sket i det store motorvejskryds i Rødovre, hvor Motorring 3 flettes med Frederikssundsmotorvejen.

Uheldet er sket på rampestrækningen til Frederikssundsmotorvejen med retning mod Smørum med resultatet, at trafikken tætnes op ad Motorring 3.

Bilister kan dog passere uheldet med forsigtighed, lyder det.