Oversigt

Seneste nyt

Loftsplade faldt ned: Svømmehal lukker af sikkerhedshensyn

Svømmehallen Vestbad i Brøndby er mandag aften blevet lukket midlertidigt på grund af hensyn til gæsternes sikkerhed.

Det sker, efter en loftsplade er faldet ned.

Det skriver Rødovre Kommune på Facebook

Kommunen driver svømmehallen sammen med Brøndby Kommune, og der er nu sat gang i en nærmere granskning af sagen sammen med Teknologisk Institut, der vil være med til at "vurdere problemets omfang." 

"Derfor er vurderingen nu, at der kan gå op til en uge, inden Vestbad kan åbne dørene igen," lyder det. 

Brugere af svømmehal vil blive kontaktet, og det undersøges nu, om svømmehold vil kunne benytte andre svømmehaller i de to kommuner.